Vækstfonden: Vækstkapital III har sendt 74 pct. af pengene til udlandet

Venturefonden Dansk Vækst Kapital III i regi af Vækstfonden skal stimulere kapitaltilførsel til danske vækstvirksomheder. Men den nye statsstyrede fond har sat 74 pct. af sin formue i udenlandske investeringer. Samtidig skydes der penge i Axcel, som har været på markedet i 25 år. Er Vækstfonden blevet for risiko-avers, og har fonden det rigtige fokus, spørger fagredaktør Carsten Steno.

Den statslige Vækstfonden, der skal fremme kapitaltilførsel til danske vækstvirksomheder, satser på, at fondens nye fund of funds, Vækstkapital III, (DVK3), kan sikre investorerne, herunder Vækstfonden selv, et godt afkast ved at investere hovedparten af fondens midler i udlandet.

Af fondens nye regnskab for 2021 fremgår det, at 74 pct. af fondens investeringer er allokeret til udenlandske kapital- og venturefonde. Forventningen er, at de udenlandske fonde vil investere i nye danske vækstvirksomheder på sigt. Det er nemlig fondens erfaring, at ”én krone investeret i Danmark af en udenlandsk kapitalfond tiltrækker 3-4 gange så meget ekstra udenlandsk kapital”.  

Meningen med en statsfond
Men dispositionen vækker opsigt blandt toneangivende aktører i danske venture- og kapitalfondskredse. Da Vækstfonden spiller en betydelig rolle i det danske investeringsmiljø, vægrer kritikerne sig ved at stå frem med navns nævnelse. Økonomisk Ugebrev sammenfatter i denne artikel deres kritikpunkter. 

For det første noterer kritikerne sig, at DVK3 har investeret i kapitalfonde, som har vist, at de sagtens selv kan tiltrække kapital på markedsvilkår. 

Særligt springer det i øjnene, at der er investeret 150 mio. kr. i Axcels nye fond 6, uagtet, at Axcel efterhånden er meget veletableret og har 25 år på bagen. Hvorfor skal staten indskyde penge her?, spørger de. 

Vækstfondens tre fund of funds, Dansk Vækst Kapital 1, 2 og 3, har ifølge kritikerne siden den første etablering i 2011 kun investeret i oprettelsen af en enkelt ny dansk kapitalfond, Catacap, mens de øvrige investeringer er gået til kapitalfonde, som i forvejen har været på markedet. 

DVK3 er i modsætning til DVK 2 og 1 skabt på markedsvilkår, hvor Vækstfonden selv sidder på 51 pct. af kapitalen. De to første fund of funds gav en attraktiv fortrinsstilling til pensionskasserne, der forlods fik andel i overskuddet. Af samme grund deltog kun få af pensionskasserne i DVK3’s første closing på skuffende 1,5 mia. kr.

Samtidig undrer det kritikerne, at Vækstfonden indskyder midler i den danske venturefond Seed Capitals fjerde fond – velvidende, at Seed Capital i de senere har år har vist sig at kunne tiltrække kapital både herhjemme og i udlandet.  Det samme har Heartcore Capital, hvis fjerde fond DVK3 også har investeret i. 

Ole Hauskov, partner og en del af teamet i DVK3, skriver i et svar, at investeringen i Axcel matcher fondens investeringsstrategi, fordi Axcel har demonstreret evne til værdiskabelse for både danske virksomheder og det danske økosystem. Han tilføjer, at Seed Capital og Heartcore har gavn af DVK3’s investeringer, da de kan bidrage til fondenes øvrige kapitalrejsning – også selv om fondene har en god afkasthistorik.

Det forhold, at statens vækstfond har skabt Vækstkapital III på markedsvilkår, indebærer, at der skal skabes et markedsmæssigt årligt nettoafkast på 10-15 pct. i fondens levetid. Men kritikerne spørger, om det ikke netop er en meningen at tage større risici end markedet, hvis man overhovedet skal have en statslig fond. 

Overforsigtig vækstfond
Kritikerne mener, at kritikken af Vækstfonden op gennem 00’erne og 10’erne for at skabe for lidt afkast reelt har gjort Vækstfonden overforsigtig, så den ikke længere opfylder sin rolle som ”statslig pumpprimer, der hvor markedet tøver”. De noterer sig også, at Vækstkapital III ikke i tilstrækkelig grad afhjælper det, som er den danske venturebranches helt store problem: 

Nemlig at danske ventureselskaber er for små til at følge med, når danske vækstvirksomheder vokser og skal ud i serie C og D-runder, hvor der er behov for store kapitalindskud til f.eks. globalisering. Det betyder, at vækstvirksomheder skabt i Danmark relativt hurtigt kommer på udenlandske hænder og ofte flytter ud af landet. 

Vækstfondens svar på de spørgsmål, som Ugebrevet har stillet i forbindelse med denne artikel, kan læses i deres helhed her.