Det er muligt, at den aktuelle positive korrektion har lidt mere styrke: Men overordnet ser vi fortsat retningen som pegende nedad. På overfladen ser tingene bedre ud, som vi allerede skrev for to uger siden. Den globale økonomi ser ud til at holde nogenlunde stand, især viser europæisk økonomi robusthed. Endvidere har der været indikationer på, at den kinesiske servicesektor holder nogenlunde stand, og oliepriser og den kinesiske Yuan har stabiliseret sig.
Men pas på – på lidt længere sigt: Som det fremgår af det nye AktieBarometer i AktieUgebrevet blinker de tre signaler for finansielt stress fortsat ildevarslende rødt. I USA er de finansielle markeder historisk hårdt stressede. Det viser dels CDS-spændene for den amerikanske olieindustri, som afspejler investorernes krav til forsikringspræmie på energiobligationer. Og dels Cleveland Financial Stress index, der nu er på højde med de seneste to recessioner. Endelig viser det europæiske indeks for bankobligationer, iTraxx Subordinated Financials, også et højt stressniveau.
Grundlæggende handler det herfra om tilliden til centralbankerne: Tror de finansielle markeder fortsat på, at centalbankerne kan holde hånden under aktiemarkedet. Eller er tilliden til centralbankernes ”våben”, herunder negative renter, vigende. De voldsomme udslag på de tre stressindikatorer tyder på det første.
Stigende negative renter er det egentlige problem: I en større artikel i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO gennemgår vi de mulige konsekvenser af negative renter, hvor nogle analytikere ser de negative renter, kaldt NIRP-Negative Interest Rate Policy i den finansielle verden, som starten på et ”Doom Loop”, altså en selvforstærkende nedtur mod bunden.
Grundlæggende har de negative renter, altså NIRP, til formål at få forbrugere og virksomheder til at bruge opsparing nu frem for at spare til fremtiden. NIRP er at straffe traditionel opsparing, og negative strafrenter på helt op mod 3-4 % for indeståender på bankbogen ses nu ikke som urealistisk de kommende år. Centralbankernes forsøg på at tvinge borgere og virksomheder til at bruge penge nu (for at sparke gang i væksten) understøttes af, at store pengesedler i EU (500 Euro sedler) og i USA (100 USD sedler) nu droppes. Hensigt: Det skal ikke være for let at tage sine penge ud af banken og putte pengesedler under hovedpuden. Pengene skal bruges.
En ”syg” tankegang og Kejserens nye klæder: Vi ser denne udvikling som udtryk for en relativt ”syg” tankegang, der også siger noget om, hvor langt ude den globale økonomi i virkeligheden er. Det udelukker dog ikke, at centralbankerne har en lille smule mere ammunition i baghånden, eksempelvis opkøb af erhvervsobligationer, aktier eller andre finansielle aktiver til at stimulere aktivpriser – og udløse eventuelle formueeffekter. Effekten på privatforbruget og erhvervslivets investeringer er hidtil stort set udeblevet, hvorfor mere NIRP især kan skabe aktivbobler.
Bundlinjen er dog, at tæppet er ved at blive hevet væk under alle dem, der har sparet penge op de seneste 20-30 år til pension, så økonomien kan blive reddet for kommende generationer. Erkendelsen er hos stadig flere, at vi står midt i et pengepolitisk eksperiment af historiske dimensioner, som kan ende meget galt.
Men om nedturen starter i morgen eller om tre måneder handler i høj grad om markedspsykologi, og hvordan de professionelle aktører ser billedet. Men at der er tale om et scenarie svarende til ”Kejserens nye klæder,” er der ikke megen tvivl om. Spørgsmålet er, hvornår den lille dreng ser, at kejseren er nøgen – og at alle andre erkender det samme. Så bliver det grimt.
Teknisk set synes markedet at være overkøbt: På den korte bane er markedet overkøbt efter den seneste uges stærke stigninger. Kan markedet holde stand omkring det aktuelle leje den kommende tid, er der lagt i ovnen til yderligere stigninger. Vigtige begivenheder bliver dels mødet i den europæiske centralbank, hvor der ligger en yderligere rentesænkning i kortene. Men hvor det er påfaldende, at markedet ikke rigtig har reageret på den foreløbige udmelding fra Draghi endnu. Heller ikke de seneste meldinger fra den amerikanske centralbank, som har reduceret troet på renteforhøjelser markant, har givet nævneværdige effekter. Men de kan selvfølgelig nå at komme endnu. Derfor bliver de kommende uger meget, meget spændende. Vi står foran plus/minus 10-20 %, afhængig af den fortsatte tro på centralbankernes tryllestave.
PRØV AKTIEUGEBREVET 3 UGER GRATIS – TILMELD HER
