Interesseorganisationerne har vidt forskellige forventninger til den fremtidige organisering af fusionen mellem Vækstfonden og Eksportkreditfonden, fremgår det af høringssvarene, der indikerer, at selskabskonstruktion lægger op til kompetencestridigheder. Erhvervslivet frygter, at eksportkredit bliver politiseret, skriver fagredaktør Carsten Steno.
Der er lagt op til et hundeslagsmål om ledelsesmagten i den nye statslige superfond efter fusionen mellem Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og Eksportkreditfonden, der gennemføres ved lov her i foråret. Af høringssvarene til det fremlagte lovforslag fremgår, at regeringen, fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne har vidt forskellige forventninger til fonden, der får navnet Danmarks Eksport- og Investeringsfond, (DEIF).
Der ses allerede nu store problemer med ledelsesstrukturen: Fonden etableres nemlig med et moderselskab med egen bestyrelse på op til 18 medlemmer. Og under dette moderselskab lægges to selvstændige datterselskaber, der modsvarer henholdsvis Vækstfonden og Eksportkreditfonden. De får ovenikøbet en til lejligheden opfundet ny selskabsform, ”Selvstændige offentlige datterselskaber”.
Modstridende interesser
Mens fagbevægelsen, repræsenteret ved FH og Dansk Metal, ønsker fusionen gennemført hurtigt med en stærk topledelse for at opnå synergieffekter hurtigst muligt, lægger erhvervsorganisationerne, Dansk Erhverv og DI, vægt på, at de to datterselskaber i konstruktionen kommer til at operere uafhængigt af det nye moderselskab og med kompetence til at lægge egne strategier.
Den sindrige konstruktion med et moderselskab og to selvstændige datterselskaber med tre bestyrelser og tre direktører lægger i sig selv op til konflikter.
Det har erhvervsminister Simon Kollerup da også indset, hvorfor han i lovforslaget giver sig selv mulighed for at udfærdige en koncerninstruks om, hvordan den nye fond skal ledes. Han forbeholder sig endvidere mulighed for senere at nedlægge datterselskaberne, der er oprettet for at tage hensyn til de betænkeligheder ved fusionen, man har i erhvervslivet. De koncentrerer sig især sig om Eksportkreditfonden, der er en velfungerende kreditinstitution med et kreditvolumen på 100 mia. kr.
Vækstfonden, som finansierer vækstvirksomheder og mezaninlån til virksomheder, der mangler den yderste finansiering, har derimod kun et samlet kreditvolumen på 18 mia. kr.
”Lovforslaget rummer ikke tilstrækkelig klarhed over strukturen i DEIF, idet kompetenceforholdet mellem DEIF-bestyrelsen og de to datterselskabsbestyrelser ikke er passende forklaret og garanteret. Der tales om en koncerninstruks, som skal fastlægge de overordnede beslutningsbeføjelser og den overordnede opgave- og ansvarsfordeling, men uden indholdet af denne skitseres nærmere i forslaget eller i bemærkningerne,” skriver fagchef i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen, i DE´s høringssvar.
DE kræver, at koncerninstruksen skal godkendes af Folketinget, og at EKF-datterselskabet skal fungere fuldstændigt som nu. Modsat fremhæver FH og Dansk Metal på linje med regeringen, at ledelseskompetencerne og hovedaktiviteter bør placeres i moderselskabet.
”Des mere, der ligger i selvstændige offentlige datterselskaber, desto mere opdelt vil tilbuddene fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond være,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Penge til grøn omstilling
Det er regeringens ambition med den nye fusionerede fond, at finansieringen af grøn omstilling, herunder især finansiering af udvikling af nye risikofyldte energiteknologier som Power to X og brændstofforsyning baseret på brint, skal fremskyndes dramatisk. Flere af teknologierne er nemlig afgørende for, at regeringen kan nå målet om 70 pct. reduktion af CO2-udslip inden 2030.
Samtidig er regeringen drevet af, at eksportkreditfinansiering på verdensplan bliver stadigt mere politiseret, og at Danmark også skal være konkurrencedygtig i den forbindelse. Det gælder især eksportkredit til vindmøller, hvor selskaber som Vestas og Siemens Gamesa er i konkurrence med kinesiske producenter og den kinesiske stat om gunstige finanserings-vilkår. Omvendt frygter erhvervsorganisationerne, at øget politisering af kreditten kan skabe problemer for de øvrige godt 700 virksomheder, der i dag benytter EKF’s ordninger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her