Udsigt til skærpet konkurrence i banksektoren

Tema om bankernes Q1-regnskaber: Flere bankdirektører har på det seneste erkendt, at de ikke kan opretholde minusrenter på kundeindlån, når Nationalbankens styringsrente er steget til nul. Det vil med ét hug koste den danske banksektor 4-5 mia. kr. i årlige indtægter. Men nogle banker vil rykke hurtigere end andre med at afvikle minusrenterne, og det kan give en flodbølge af danskere, der skifter bank, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Velkendt er det, at danskerne næsten uden undtagelse hader at skulle betale minusrenter på bankindlån. Mange har i stedet investeret deres penge i aktier og obligationer. Det har de seneste måneder kostet endnu større tab end minusrenterne, og det er slet ikke nødvendigvis slut med disse kurstab.

Så tusindvis af danskere står nu med valget mellem pest og kolera. På den ende side kan de vælge at fastholde deres indkøbte aktier, som de måske slet ikke havde lyst til at købe. På den anden side kan de vælge at at gå tilbage til minusrenter på bankbogen.

Højere renter i udsigt
Men der er håb forude. Om senest et år er det forventningen, at den europæiske centralbank, og sikkert også Nationalbanken, har øget den korte rente til tæt på nul mod aktuelt minus 0,6 pct. Ifølge flere bankdirektører, bl.a. Ringkjøbing Landbobanks John Fisker, vil det medføre, at banker vil fjerne minusrenterne. Samme melding er kommet fra Nordea.

Udmeldingerne er interessante, fordi bankerne jo har argumenteret for minusrenter, fordi de isoleret set koster penge at administrere, og også selvom bankerne tjener gode penge på at udlåne pengene til andre kunder.

De progressive bankdirektører fisker selvfølgelig i rørte vande, og de er allerede ved at positionere sig overfor de kunder, der hellere i går end i dag vil væk fra minusrenterne, eventuelt ved at skifte til en bank uden minusrenter.

Vil alle banker så straks opgive de indtægter, når Nationalbanken nærmer sig nulrenter? Næppe. De vil sikkert vente med at opgive minusrenterne, så længe de kan. Altså indtil kundepresset bliver for stort, og de ikke længere kan stå model til at indgå særaftaler med de mest velhavende enkeltkunder for at undgå, at de flytter bank.

Så når de første større banker har afviklet minusrenter, skal de kunder, der betaler store beløb i minusrenter, blot sige til deres bank, at de skal have nulrenter, ellers skifter de bank. Potentielt kan den omstillingsproces, hvor sektoren i sidste ende må vinke farvel til 6 mia. kr. årligt, blive smertefuld for mange banker. 

Der er næppe tvivl om, at nogle banker vil anvende nulrenter i deres markedsføring for at kapre nye velhavende kunder. De rigeste kunder efterspørger også formueforvaltning, og det er en forretning med meget høj lønsomhed og uden særlige kreditrisici. Både Ringkjøbing Landbobank og Nordea går strategisk efter dette kundesegment. 

Det peger også i retning af, at kunder, der er bundet i banken af andre banklån, bliver tvunget til at fortsætte med minusrenter, men de mest velhavende kunder flytter derhen, hvor der er nulrenter.  

Kollerup tøver
Minusrenterne har tidligere givet anledning til, at erhvervsminister Simon Kollerup har proklameret, at han ville have Konkurrencestyrelsen til at undersøge, hvordan konkurrencen i banksektoren kunne forbedres. Først var denne rapport varslet i slutningen af sidste år og derefter i det tidligere forår.

Rapporten, som skulle komme med forslag til en styrket konkurrence i banksektoren, lader stadig vente på sig. Og vores bud er, at den aldrig kommer – eller også kommer der en version, som er uden grundig analyse og substantielle forslag, altså en ny syltekrukke.

Kollerup vidste måske ikke, hvem han udfordrede med sin udmelding om, at der skulle udarbejdes en sådan rapport. Banksektorens dygtige lobbyister i FinansDanmark har stadig massiv politisk indflydelse, og hos både Nationalbanken og Finanstilsynet står det højst på dagsordenen at sikre en kapitalstærk og lønsom banksektor. 

At der fra regeringen og Christiansborg næppe kommer politiske udspil med chok-indhold understøttes af, at der ligger flere grundige redegørelser fra Konkurrencerådet om, hvordan konkurrencen kan skærpes i den finansielle sektor. 

Økonomisk Ugebrev har tidligere fortalt om, at Konkurrencerådet har kritiseret mangelfuld konkurrence i realkreditten og i pensionssektoren. Men der er stort set ikke sket noget. Derfor er udsigterne til en seriøs analyse fra Kollerup om bankkonkurrencen heller ikke sandsynlig.