Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

AP Pension-chefer i pinligt hukommelses- tab under retssag om omvalg

Carsten Vitoft

mandag 09. maj 2022 kl. 7:00

En tidligere anmeldelse til Finanstilsynet medfører nu kollektivt hukommelsestab hos både den nuværende og tidligere ledelse i AP Pension, der i 2013 skrev til tilsynet, at de havde informeret deres kunder om, at længere levetider kunne forringe pensioner ved et omvalg af pensionsprodukt to år tidligere. Under den aktuelle retssag erkender de nu, at det var usandt. 

AP Pension har netop lidt et knusende tillidsbrud til tusindvis af deres egne medlemmer, efter at det er kommet frem i retssagen i Østre Landsret, at selskabets topledelse undervejs har sendt urigtige og vildledende informationer til Finanstilsynet.

Det skete i april 2013, hvor medlemmerne i AP Pension var begyndt at klage til tilsynet over det omvalg af pensionsprodukter, der senere skulle koste dem 30 pct. af deres pensioner. 

Usand anmeldelse
Men netop som Finanstilsynet dengang begyndte at interessere sig for medlemsklagerne og informationsgrundlaget i omvalget, blev der sendt en ny teknisk anmeldelse – som det hedder på aktuarsprog – fra AP Pension over til Finanstilsynet, hvor det fremgår, at der intet er at komme efter i forhold til medlemsklagerne. 

”Da forsikringstagerne valgte sig over i markedsrente, fik de oplyst, at grundlaget var ugaranteret, og det blev særskilt præciseret, at de selv bar risikoen for længere levetid,” står der i anmeldelsen, som blev indsendt til Finanstilsynet i april 2013. 

Men intet kunne være længere fra sandheden, har både topledelsen og aktuaren i de seneste uger måttet indrømme fra vidneskranken i Østre Landsret. Der stod ikke et eneste ord i omvalgsmaterialet om risikoen ved længere levetider, hvis man sagde ja til de nye pensionsprodukter. Nye produkter, som i øvrigt blev anbefalet til kunderne fra hele ledelsen i AP Pension, hvilket er kernen i hele retssagen.

Kunderne er rasende og forbløffede over, at ledelsen i AP Pension dengang ville gå så langt for at dække deres egen ryg ind. Det var i hvert fald sådan, det blev opfattet hos flere af de fremmødte og berørte medlemmer i AP Pension under retssagen. Ikke mindst Per Lysdahl, der er formand for de 176 medlemmer, som har trukket AP Pension i retten.

”Kunderne er rasende og forbløffede over, at ledelsen i AP Pension dengang ville gå så langt for at dække deres ryg ind. Det var sådan, det blev opfattet hos flere af de fremmødte og berørte medlemmer” siger Per Lysdahl til Økonomisk Ugebrev.

”Jeg blev forbløffet, da jeg første gang hørte om notatet, for beskrivelsen svarer jo ikke til det omvalgsmateriale, som jeg og mange andre medlemmer havde modtaget. Vi havde på intet tidspunkt fået at vide, at vi overtog levetider, og jeg mener derfor heller ikke, at oplysningen til Finanstilsynet i 2013 var rigtig.” fortsætter Per Lysdahl.

Det er faktisk først i Østre Landsret her godt ti år senere, at lederne i AP Pension har erkendt, at de dengang ikke fik skrevet noget til medlemmerne om de længere levetider. 

Det har vi glemt
Men tidligere direktør Søren Dal Thomsen og nuværende direktør Bo Normann Rasmussen fra AP Pension har begge kendt til det allerede i 2013, fremgår det af anmeldelsen til Finanstilsynet. De har nemlig begge skrevet under i bunden af dokumentet. 

Konfronteret med dette i Østre Landsret kom siddende adm. direktør Bo Normann Rasmussen til kort. Han kunne simpelthen ikke forklare, hvem der havde skrevet anmeldelsen til tilsynet, men mente, det muligvis var en kvindelig kollega. 

Da daværende aktuar Karen Elbæk dagen efter indtog vidneskranken i Østre Landsret, var spændingen på sit højeste, da hun blev spurgt, om hun havde skrevet den famøse anmeldelse til Finanstilsynet. Men også hendes hukommelse svigtede hende her otte år senere. Hun arbejder i øvrigt stadig indirekte for AP Pension som ansat hos pensionsselskabets revisorer, EY. 

Ugebrevet har bedt en af landets førende revisorer fra et uafhængigt revisionshus om at give sin mening om anmeldelsen til tilsynet, og her undrer man sig yderligere over, at anmeldelsen først kommer i 2013 – altså to år efter omvalget. Det vil sige, at selv ikke efter omvalget i 2011 havde medlemmerne en chance for at gennemskue, at deres længere levetider nu var de deres eget økonomiske anliggende. 

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank