Stort overset potentiale i danske deeptech-virksomheder

Danske venturefonde har hidtil koncentreret sig om at købe og udvikle software-og e-commerce-selskaber, som er lette at skalere uden de store investeringer. Men interessen er stigende for forskningstunge deeptech-virksomheder, der løser samfundsproblemer. Ny forskning viser nemlig, at deeptech-virksomheder vokser lige så hurtigt som andre startups, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Hidtil har danske investorer i venturemarkedet især koncentreret sig om platformsvirksomheder og fintech-selskaber, som er lette at skalere, og hvor udviklingsomkostningerne er begrænsede. Men stadigt flere interesserer sig nu for deeptech-virksomheder, som f.eks. beskæftiger sig med syntetisk bioteknologi, kunstig intelligens, avancerede materialer, droner og robotter, miljøteknologi og grøn energi.

Det er typisk forsknings- og udviklingstunge virksomheder, hvis iværksættere kommer fra universitetsmiljøerne, og som arbejder på at løse de problemer, som klimakrisen og resource-mangel stiller verden overfor. 

I venturefondes søgelys
Hidtil har disse virksomheder været længe om at udvikle sig. Tiden fra start til produkt på markedet har ofte været 15 eller 20 år. Men nu viser et nyt studie fra konsulentvirksomheden McKinsey, at den gennemsnitlige ”time to market” for deeptech-virksomheder, der bliver til unicorns med en værdisætning på 1 mia. euro, er reduceret til i gennemsnit 8,5 år. Dermed bliver de mere attraktive at investere i for venturefonde, der typisk har en levetid på ti år. 

Det danske venturehus PreSeed Ventures (PSV) har set tendensen. Ledelsen bag venturehuset er derfor i gang med at rejse en deeptech-fond. Målet er at rejse i alt 450 mio. kr. i kapital – heraf 275 mio. kr. i en first closing inden jul

Samtidig er PSV aktiv i et nyt partnerskab, Greenpact, der skal strømline fødekæden af nye danske climatetech-virksomheder og skabe nye måder at hjælpe dem hurtigere ud på markedet. Projektet starter på DTU. Samarbejdspartnere er bl.a. DTU Science Park, hvor PSV har til huse, og DTU Sky Lab. Greenpact har som ambition om at udvikle 100 nye startsups indenfor climatetech og skalere projektet videre til andre universitetsmiljøer.

Et eksempel på en dansk deeptech-virksomhed, der udvikler sig hurtigt og har tiltrukket fremtidsorienterede investorer, er Seaborg i København. Seaborg udvikler miniatom-reaktorer og har inden for de sidste to år fået tilført 135 mio. kr. i ny kapital. Bl.a. har Anders Holck Povlsens Heartland-koncern skudt et stort tocifret millionbeløb ind i virksomheden, hvis minireaktorer forventes at kunne forsyne husstande med energi i 2025.

Selvom deeptech-virksomheder altså nu udvikler sig næsten ligeså hurtigt som traditionelle tech-virksomheder, kræver det en særlig tilgang hos investorerne at håndtere dem. 

”Vi har mange interessante deeptech-virksomheder i Danmark. Iværksætterne er højtuddannede og med dyb indsigt i de teknologier, de arbejder med. Men den kommercielle rejse er svær, og det er derfor vigtigt, at deeptech-startups får den rigtige guidance og hjælp til, hvordan de kan komme i mål med kommercialiseringen af deres teknologi. Samtidig er disse virksomheder mere afhængige af soft money fra fonde og institutioner, fordi stifterne ellers, på grund af det ret store kapitalbehov, risikerer at blive udvandet,” siger Christel Piron,  CEO i venturehuset PSV. 

Nyt for investorerne
Hun oplyser, at især mange private og familiekontorer viser interesse for at investere i deeptech, og interessen er usvækket, selvom konjunkturerne lige nu er præget af aktie-uro og stigende renter. 

Der er dog to barrierer, der skal overvindes for at få finansieret deeptech-virksomheder i stor målestok. 

Den første er, at mange investorer er forholdsvis ukendte med forskningstunge virksomheder, der arbejder med gennembruds-teknologier. Den anden er, at deeptech-virksomheder er meget kapitalintensive. 

PSV har dog allerede gode erfaringer med at investere i deeptech-virksomheder. De har bl.a. investeret i Glycom, (ingredienser til modermælks-erstatning), som i 2020 blev solgt for 6 mia. danske kr.

En deeptech-unicorn kræver ifølge McKinsey i gennemsnit 100 mio. euro i kapitalindskud for at blive en succes. Til gengæld er der også store gevinster at hente, hvis teknologierne slår an. Mckinsey anslår i sin rapport, at gevinsten ved at udvikle en succesfuld deeptech-virksomhed under de rette omstændigheder er 4 til 6 gange den indskudte kapital.