Regeringen ser vedtagelse af fælleseuropæisk hvidvasktilsynsmyndighed allerede i juni. Af et notat til Folketingets Erhvervsudvalg fremgår, at ”Forslaget om en EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er ikke på dagsordenen for ECOFIN, men der kan muligvis opnås enighed allerede i juni, da sagen har høj prioritet. Forslaget indebærer, at EU-tilsynsmyndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn med udvalgte store banker og andre finansielle virksomheder i EU.
Myndigheden skal ligeledes føre tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheder og derved indirekte hvidvasktilsyn med virksomheder, som ikke omfattes af det direkte tilsyn. Forslaget om en fælles myndighed skal ses i lyset af problemerne med hvidvask i en række europæiske banker i de senere år. Den aktuelle struktur, hvor der er et tilsynsansvar for både myndigheden i bankens hjemland og for myndigheden i det land, hvor banken har et udenlandsk datterselskab eller filial, indebærer væsentlige risici.
Der er i dag et samarbejde, men det har vist sig ikke altid at være tilstrækkeligt. Der er således for meget, der risikerer at ”falde mellem to stole”. Myndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn med de finansielle virksomheder i EU, hvor risikoen for hvidvask er størst. Fokus vil være på virksomheder med betydelige grænseoverskridende aktiviteter.”
MWL