Erhvervsstyrelsen skærper krav til revisorers uafhængighed. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside oplyses, at ” Erhvervsstyrelsen har foretaget en større opdatering af uafhængighedsvejledningen, som ikke har været opdateret siden 2009.
Baggrunden for opdateringen er den ændrede uafhængighedsbekendtgørelse fra 2016, samt et ønske om at inddrage afgørelser fra Revisornævnet i vejledningen. I de seneste år har Revisornævnet truffet en række afgørelser om revisorers uafhængighed.
Afgørelserne vedrører særligt, hvornår en revisors forretningsmæssige forbindelser med en revisionskunde bringer revisors uafhængighed i fare. Vejledningen inddrager en række af Revisornævnets afgørelser om bl.a. dette spørgsmål.”
MWL