Her er de dygtigste topchefer i Danmark

Økonomisk Ugebrev præsenterer her den årlige rating af topdirektørerne for de 50 største børsnoterede selskaber i Danmark. For syvende år i træk vinder DSV’s Jens Bjørn Andersen, der trods et markant kursfald i DSV-aktien altså holder skansen. Ratingen er baseret på svar fra 25 aktieanalytikere og porteføljemanagere. Sidste års toer, Ringkjøbing Landbobanks CEO John Fisker, fastholder andenpladsen, og endelig er Novo Nordisks Lars Fruergaards Jørgensen tilbage i toppen efter flere års fravær. Vi gennemgår her årets vindere og tabere, og søger at sætte forklaringer på, hvad der har rykket positionerne.

Superholdet af danske topdirektører, som fremhæves positivt af analytikerne og porteføljemanagerne, er uændret i forhold til sidste år på de øverste to placeringer. Men ellers er der sket store rokader. CEO Jens Bjørn Andersen fra DSV er stadig meget svær at rokke af tronen, som han nu indtager for syvende år i træk. En overraskende stabilitet i førertrøjen, som fastholdes trods DSV-aktiens temmelig markante nedtur.

Forklaringen er, at DSV i virkeligheden fortsat ræser derudad. Aktiekursfaldet fra 1.700 til 1.100, altså knap 40 procent handler på ingen måde om vigende tillid til selskabet og dets ledelse. Det handler alene om, at aktiemarkedet tager en større risikopræmie på selskaber som DSV, som blandt andet er konjunkturfølsom landtransport. I virkeligheden har analytikerne over en længere periode opjusteret deres forventninger til transportkoncernens overskud både i år og næste år, og resultatet i årets første kvartal var også betydeligt bedre end konsensusforventningerne.

Bundlinjen er, at DSV-aktien er sat ned, fordi investorerne i dag vil betale en lavere Price/Earnings, end de ville for et halvt år siden. Og det er så også forklaringen på, at Jens Bjørn Andersen fortsat ligger i front i førerfeltet, også selvom forspringet til efterfølgerne i år er betydeligt mindre end sidste år. Ringkjøbing Landbobanks John Fisker har over en årrække arbejdet sig op gennem ranglisten, og det kulminerede sidste år med en delt andenplads, efter en sjetteplads året før.

John Fiskers lidt drengede udseende snyder, og han er faktisk næsten jævnaldrende med Jens Bjørn Andersen, 57. Så sidste halvdel af 50’erne synes lige nu at være der, hvor topcheferne virkelig leverer varen. John Fisker fortsætter med at levere den bedste danske bankpræstation.

Og selvom han i årevis forsvor, at han ville vokse via opkøb, kan han også eksekvere på M&A-transaktioner med overtagelsen af Nordjyske Bank. Succesen har sikkert været medvirkende til, at han på det seneste også har foretaget selektive opkøb hos andre banker, blandt andet ved for nylig at have overtaget SEB’s 800 danske private banking kunder.

For nylig kom det også frem, at John Fisker har været en tur i Herning og hyret det meste af Handelsbankens rådgiverfunktion for velhavende private banking kunder. Et strategisk temmelig frækt træk, som der næppe ses på med velvilje hos Handelsbankens ledelse eller hos eventuelle købere, hvor Spar Nord supporteret af Nykredit ses som den mest oplagte, alternativt Jyske Bank, og hvor Ringkjøbing Landbobank nu må forventes at være ude af ligningen. Nummer tre på årets CEO-rangliste er Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen. Efter en skuffende 13. plads i sidste års Direktør Rating, fra en fjerdeplads året før, er Novo Nordisk-chefen tilbage der, hvor man forventer at finde ham. Nemlig i topgruppen af danske toperhvervsledere. Novo Nordisk aktien leverede sidste år et afkast på over 60 procent, efter et 2020 hvor aktien stort set stod stille for første gang i mange år.

Novo Nordisk er efter en parantes inde i en ny guldalderperiode, hvor analytikerne næsten ikke kan følge med i de løbende opjustering af egne estimater for de kommende års overskud. Og der er næppe tvivl om, at Fruergaard kan kandidere til at rykke yderligere frem på ranglisten ved næste års CEO-Rating.

På de følgende pladser kommer, som nye CEO’er i top 10, Frank Gad fra SP Group og ALK-Abellós Carsten Hellmann, som vi kigger på i artiklen om årets højdespringere. På de efterfølgende pladser i Top-10 er der tale om gengangere fra sidste års topliste, men med lidt omrokeringer. Pandoras Alexander Lacik går et trin op ad ranglisten til en sjetteplads i år, efter at der de seneste kvartaler er leveret flotte resultater. Ikke mindst i årets første kvartal blev der leveret stærk vækst, i høj grad drevet af stor salgsvækst på de europæiske hovedmarkeder, efter stærk fremgang i USA sidste år.

Ledelsen antydede dog, at resten af 2022 kan blive vanskeligere på grund af inflation og vigende forbrugertillid, der kan udhule forbrugernes disponible indkomster. Og så er det potentielt store kinesiske marked ikke kommet i gang endnu på grund af fortsatte corona-nedlukninger.

Carlsbergs topchef Christiaan ’t Hart flytter tre trin ned ad ranglisten til en 8. plads i årets CEO-rating, hvilket vel er let sluppet i kølvandet på til-salg skiltet på den russiske forretning. Bryggerikoncernen har senest leveret flot vækst på det vesteuropæiske marked, og topledelsen synes nu at ville fokusere på Europa og andre nye vestlige markeder, så den geopolitiske usikkerhed reduceres.

Carlsbergs afsætning i Vesteuropa lå i første kvartal over 900 mio. kr. højere end afsætningen i Asien, hvor omsætningen i de to områder i første kvartal af 2021 var omtrent lige store. Det russiske frasalg betyder et omsætningstab på over seks mia. kr. årligt og en engangsafskrivning på 9,5 mia. kr. Men det betyder også, at Kina kommer til at fylde betydeligt mere i Carlsbergs forretning.

Med andre ord: Carlsberg har for alvor oplevet, hvad lande- og omdømmerisiko betyder, og at investeringer i lande med autoritære regimer, med geografisk ekspansionslyst og med problemer med menneskerettigheder, kan blive til et alvorligt problem.

Trygs Morten Hübbe er flyttet ned på en 9. plads efter en placering som fjerdebedste i sidste års opgørelse. Hübbe har ellers med succes overtaget Codans svenske og norske forretning, efter at den danske Codan forretning er solgt til Alm. Brand. Trygs opkøb vil de kommende år accelerere forsikringskoncernens lønsomhed, og tilbagefaldet i dette års CEO rating må ses som en risikopræmie på den eksekveringsrisiko, der vil være med integration af de to landeforretninger.

I bunden af dette års CEO rating finder vi flere gangangere fra sidste år, plus SAS’ Anko van der Werff, som kæmper med pilotoverenskomster og stigende flybrændstofpriser. Til gengæld har genåbningen efter corona skabt et passagerboom af enorme dimensioner, og det er nu et spørgsmål om flyselskabet kan håndtere den øgede aktivitet, samtidig med at den strammere spareplan implementeres.

Morten W. Langer