Erhvervsstyrelsen konkluderer i ny analyse, at der er 168 virksomheder i Danmark med mere end 1000 ansatte, baseret på regnskaber for 2012. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de enkelte selskabers 2014-regnskaber viser, at det reelle tal er betydeligt lavere, og at tallet er faldende.
Regeringen synes, at det er et problem, at vi ikke har flere store virksomheder, og at noget derfor må gøres. Til dagbladet Børsen udtalte Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen således for nylig følgende:
”Vi skal dette problem til livs, derfor opstiller jeg målet, at vi inden 2020 skal skabe 32 nye virksomheder med over 1000 ansatte.”
Økonomisk Ugebrev har særskilt fået udleveret Erhvervsstyrelsens liste med navne på de 168 virksomheder, og vores gennemgang ekskluderer altså en hel del selskaber fra Erhvervsstyrelsens oversigt. Gennemgangen viser, at der er virkeligheden er op mod 20 færre ”rigtige” selskaber med tusinde ansatte eller derover. Gennemgangen bekræfter dog konklusionen om, at ingen af de store selskaber er etableret inden for de seneste tyve år, og med undtagelse af en håndfuld selskaber inden for plejeservice og detailkæder kan der skrives 30 år.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 9.