I både USA og Europa begynder vi nu at se tendenser til opbremsning i samfundsøkonomierne, og tilliden blandt forbrugerne og i erhvervslivet er klart nedadgående. De forskellige ledende indikatorer for erhvervstilliden, forbrugertilliden og for makroøkonomien peger alle ned ad bakke.
Vi kan blot henvise til de forskellige PMI-indikatorer fra S&P (tidligere Markit), eksempelvis for Eurozonen, Citigroups Economic Surprise Indeks og Atlante Fed GDP Now, som er baseret på hårde nøgletal, og som er ved at nærme sig en nulvækst i det igangværende kvartal.
Signalerne om, at væksten i de vestlige økonomier nu bremser op, er rigtigt godt for aktiemarkederne. Bare de ikke bremser for hårdt op. Og det er lige netop den vigtigste pointe:
Med udsigt til, at den økonomiske overophedning er ved at forsvinde, er det også stigende sandsynligt, at centralbankerne ikke behøver at stramme så meget med renteforhøjelser, som det tidligere blev forventet.
Og på den måde er dårlige nyheder blevet til gode nyheder. Altså når økonomierne nu begynder at svækkes, behøver centralbankerne ikke at dreje hårdt på renteskruen. Og det er faktisk godt, fordi det har været frygtet, at centralbankerne nu ville stramme så hårdt, at det ville sende både amerikansk og europæisk økonomi direkte i recession. Og sandsynligheden for dette scenarie er nu klart aftaget.
Netop på baggrund af øget tro på en blød økonomisk landing er aktiemarkederne de seneste 2-3 uger steget. Særligt de rentefølsomme tech, biotech og medtech aktier er spurtet fremad. Eksempelvis det amerikanske tech-indeks, Nasdaq Composite, ligger nu knap ti procent over bunden for to uge siden, og også de hårdt ramte amerikanske biotekaktier ser ud til at vinde ny styrke.
Selvom der nu er markant stigende sandsynlighed for, at vi har ramt den store bund på aktiemarkederne, er det for tidligt at læne sig tilbage og slappe af. Det var fredagens aktiemarked også en påmindelse om: Nasdaq faldt 2,5 procent tilbage efter stærke amerikanske jobtal.
Vi holder i særlig grad øje med to pejlemærker: For det første den amerikanske 5-årige forward inflation, som den 21. april toppede i 2,67 procent for efterfølgende at falde til 2,30 procent. Den seneste uge er det igen gået den forkerte vej med en stigning til 2,44 procent. Vi er altså stadig en del fra den tidligere top, men det går den forkerte vej.
For det andet holder vi øje med markedets forventninger til centralbankernes renteforhøjelse og især den amerikanske centralbank. For blot en uge siden var forventningen til rentestigninger på FED’s rentemøde den 14. juni næste år skruet markant ned sammenlignet med for en måned siden.
Men med de seneste stærke nøgletal er vi tilbage ved næsten samme rentestramningsbillede. Og det er umiddelbart negativt for aktiemarkederne.
Overordnet tror vi dog mest på, at både amerikansk og europæisk økonomi de næste måneder selv vil bremse op uden hjælp fra centralbankerne.
Forbrugertilliden er i bund, privatforbruget vil falde på grund af stigende priser på benzin, mad, opvarmning og alt andet, og så vil virksomhederne i erhvervslivet også skrue ned for investeringerne på grund af vigende tillid til fremtiden.
På den baggrund ser vi stor sandsynlighed for, at vi har set bunden på aktiemarkedet. Det understøttes også af følgende forhold: For det første har mange technavne tabt lige så meget som under techboblen. For det andet handles en tredjedel af de amerikanske bioteknavne under deres cashbeholdninger. For det tredje er de cykliske aktier begyndt at klare sig godt, der var eksempelvis fredag meget små fald i industriaktierne og i Dow Jones Transportation, hvilket understøtter billedet af en blød landing.
Danske Vindere & Tabere: Ugens største vindere lå særligt indenfor biotech, farma og tech, som blev løftet af udsigterne til, at renterne måske alligevel ikke kommer meget højere op. Det gav plusser til Demant, Chemometec, Netcompany, Novo Nordisk, Vestas og GN Store Nord. Der var også en begyndende tendens til, at flere af de cykliske aktier begyndte at røre på sig, blandt andet FLS, Nilfisk og Rockwool.
I bunden af ranglisten over ugens afkast ligger blandt andet MT Højgaard, som må forventes af blive ramt af opbremsningen i byggeriet, DS Norden og SAS, hvor sidstnævnte leverede regnskab med et stort underskud. Ledelsen trådte igen budskabet igennem om stor nødvendighed for en redningsplan. Vi bemærker også, at cash fra selve driften stort set var i nul, og forudbetalinger fra bestillinger fik den samlede kassebeholdning til at vokse med fem mia.kr. til otte mia. SEK. Så livstruet er selskabet næppe.
