Den europæiske centralbank leverede varen:
Selvom det grundlæggende er ekstremt usundt for samfundsøkonomien, med øget ulighed og en undskyldning for politikerne for ikke at gøre noget effektivt for at sætte gang i den økonomiske vækst, er ECB’s seneste bazooka et stærkt signal for aktiemarkedet. Hvor Mario Draghi sidste gang i december skuffede markedet, er det nu tolkningen, at han næsten har overleveret. Og det kan umiddelbart føre aktiemarkederne meget højere op. Bankerne får bedre lånemuligheder, og der pumpes endnu mere likviditet ud i systemet, som også vil pumpe aktieboblen endnu højere op. ECB’s planøkonomiske tiltag med endnu større minusrenter og forvridning af finansmarkederne skal søge at puste gang i en stadig svagere europæisk økonomi, modvirke truslen om deflation og holde hånden under de svageste europæiske banker. Samlet set kan det meget vel føre aktierne meget højere op, fordi det stort set er eneste sted man kan placere den billigere likviditet. Vi er igen i en situation, hvor man skal lukke øjnene, ikke tænke for meget over tingene og tage aktieturen med op. Skal man være tryg ved denne situation? Svaret er nej.
Næste vigtige aktiebegivenhed:
FED møde den 16. marts kl. 20.00. Allerede på onsdag i denne uge kommer næste vigtige begivenhed for det globale aktiemarked. Det drejer sig om rentemeldingen fra den amerikanske centralbank. Markedet vil som sædvanlig læse ord for ord, og anvende mange kræfter på at tolke ordlyden, når FED kommer med næste rentemelding i denne uge. Kun meget få markedsaktører tror på, at der kommer en renteforhøjelse denne gang. Det vil sende markederne dybt ned. Til gengæld vil formuleringerne i Yellens statement omkring kommende renteaktioner blive tolket. Forhøjede renter er negativt for aktiemarkederne, fordi det fordyrer virksomhedernes omkostninger. At den europæiske centralbank har trådt på den pengepolitiske speeder har betydet, at ECB gør en del af arbejdet for Yellen med at stimulere inflation, lettere lånevilkår for bankerne og måske vækst. Så selvom de økonomiske nøgletal for USA senest har været i bedring, er markedets forventninger til en amerikansk renteforhøjelse senere på året faldet markant – fra 97 % til 75 %. Markedsaktørerne ser nu en implicit sandsynlighed for to renteforhøjelser i år på 26 % mod 37 % før ECB’s melding torsdag. Det ændrer dog ikke ved, at Yellen ved at fastholde flere rentestigninger i år kan ødelægge den gode stemning.
Bankerne får boost af ECB’s billigere lånemulighed for bankerne og lavere risiko i banksystemet:
Selvom de fundamentale grundvilkår for europæiske – og danske – banker er svage, grænsende til dårlige, kan der de kommende uger komme nye kursstigninger på grund af nye billigere lånemuligheder i den europæiske centralbank. Herhjemme er efterspørgslen efter lån (og bankernes lånevillighed til lidt mere risikoprægede udlån) under gulvtæppet, mens rentemarginalerne konkurreres lavere på de lidt mere solide udlån. Det kunne måske have hjulpet lidt, at vi står foran en ny konverteringsbølge. Men flere bankers hidtil usete tilbud om at låntagere kan flytte boliglån gratis gør den nye bølge til en ringere forretning end ellers. Selvom den europæiske centralbank nedsatte den korte rente, fulgte Danmarks Nationalbank ikke med ned – i første omgang. Det er også godt nyt for bankerne, fordi de så ikke bliver straffet endnu hårdere, når de sætter de 200 mia. kr. i overskudslikviditet i Nationalbanken til minusrenter. Ud over de to engangseffekter af ECB stimulanser og Nationalbankens uændrede rente, er det vanskeligt at se, hvad der skal drive bankaktier frem på den lidt længere bane. Vi ser god mulighed for en positiv udvikling i bankaktierne de næste 2-3 uger. Men herefter vil festen antageligt være forbi.
En stille bekymring – udenlandske finanshuse nettosolgte for 600 mio. kr. i denne uge:
Midt i alle de positive signaler har vi en stille bekymring over, at vi har overset noget vigtigt. De udenlandske finanshuse nettosolgte for 600 mio. kr. danske aktier i den forgangne uge, og da de er langt de mest aktive og kapitalstærke på det danske aktiemarked, kan der meget vel ligge et vigtigt signal indbygget i dette handelsmønster. Er vi i virkeligheden i slutningen af en meget stærk positiv korrektion i et langsigtet bearmarked? Man bør nok ikke helt se bort fra, at den amerikanske centralbank pønser på at sætte de korte renter op flere gange i år, og at regnskaber for 1. kvartal og fremad ikke ser spor gode ud. Asien og Europa bremser op, og USA’s økonomi ser lidt bedre ud nu. Men højere korte renter kan hurtigt smadre det billede. Grund til forvirring: ja. Vores basisscenarie er, at aktiemarkederne på den korte bane kører højere op. Men at der er stor risiko for, at vi skal langt ned igen senere på året.
