Danmarks største pengetank, ATP, har efter ni år med en investeringsstrategi efter risikoallokering på aktivklasser nu valgt at træde ind på helt uafprøvede veje i en ny og revideret investeringsstrategi, som fremover skal sikre danskerne et fornuftigt afkast på pensionsopsparingen, trods de stadigt vanskeligere markedsvilkår for investorer.
Ændringen, som er baseret på over et års forarbejde, skal søge at tage højde for en anderledes og mere risikofuld verden, med lavere gennemsnitlige afkast på traditionelle investeringsaktiver, samt en fortsat høj risiko for flere finansielle ”100 års-storme”, som vi de seneste femten år har oplevet flere af (år 2000 og år 2008).
”Hvis man blot ser på udviklingen på de finansielle markeder inden for de seneste 12-18 måneder, har der været meget store udsving i aktier, renter og valuta. Sådan nogle udsving kan modellerne ikke forklare. De aktuelle meget lave pengepolitiske renter og stor usikkerhed om makroøkonomien betyder, at de finansielle markeder fortsat bevæger sig på en knivsæg. Så der kan meget vel komme flere store udsving, både op og ned,” siger fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, som præsenterede den nye investeringstænkning i Finansforeningen forleden.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 10.