Erhvervsministeren bliver nu indkaldt til samråd i Folketingets Erhvervsudvalg om hans manglende reaktion på, at realkreditsektoren helt har ignoreret den politiske aftale fra 2017. Her slog et bredt Folketingsflertal fast, at man skulle se på en nedsættelse af bidragssatser på realkreditlån, når realkreditsektoren igen var velpolstret. Fagredaktør Ejlif Thomasen gennemgår sagen.
Erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF er nu klar til at trække erhvervsminister Simon Kollerup i samråd i Folketingets Erhvervsudvalg efter en manglende politiske reaktion på, at realkreditsektoren ikke lever op til en skriftlig politiske aftale fra 2017, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet for nylig. I aftalen anderkendte man, at realkreditinstitutterne i en periode kørte med høje bidragssatser – men kun indtil de var tilstrækkeligt velpolstrede.
”For mere end et år siden fik vi ministeren til at igangsætte en undersøgelse af de finansielle supermarkeder og konkurrencen på området, og denne undersøgelse skulle have været klar ved udgangen af 2021. Men selv om rapporten er færdig i udkast, er den endnu ikke offentliggjort. Ministeren siger nu at den kommer til august, og at vi så kan behandle den,” siger Lisbeth Bech Poulsen.
Hemmelig rapport
Hun mener, at realkreditsektoren har ignoreret den politiske aftale fra 2017, og at der på den baggrund er behov for politiske tiltag, der kan forbedre priskonkurrencen i realkreditektoren. Derfor vil hun nu have ministeren i samråd om sagen.
I aftalen fra 2017 hed det:
”Det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital og reserver i forhold til vedtagne og forventede nye kapitalkrav fra Basel-komiteen og EU og har en indtjening, der dækker omkostningerne, herunder omkostninger til forskellige typer af kapital.”
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger rummer den endnu hemmeligholdte rapport, som har ligget klar i flere måneder, markante konklusioner. Rapporten omfatter realkreditsektoren.
En af konklusionerne skulle efter det oplyste være, at der i sektoren er overnormal indtjening, og at der på den baggrund er behov for tiltag til at forbedre priskonkurrencen på området.
Konklusionen ligger fint i tråd med tidligere vurderinger fra Konkurrencestyrelsen i de årlige statusredegørelser og fra lektor emeritus fra Aarhus Universitet Johannes Raaballe.
Han har overfor Økonomisk Ugebrev flere gange fastslået, at der er plads til at sænke bidragssatserne til en halv pct. Det er således alene den manglende konkurrence, der er årsag til, at det ikke er sket. Alt tyder dermed på, at den tavshed fra politikerne, som Økonomisk Ugebrev har oplevet den seneste måned, hænger sammen med sprængfarlige konklusioner i rapporten.
Samtidig viser de årlige rapporter, at ingen af de fire store realkreditinstitutter har sænket deres officielle bidragssatser eller de omkostninger, låntagerne skal betale ved låneoptagelse og omlægninger. Tværtimod har der været tiltag, som trækker den anden vej, f.eks. ved udbetaling af lån, hvor sektoren nu har sikret sig, at den ikke behøver at leve op til ”best execution”, fordi låntager er skrevet ud af ligningen som part i en obligationshandel.
Ikke fri konkurrence
Også fra Enhedslisten er der opbakning til, at der nu bliver gjort noget ved sagen: ”Vi var ikke med i aftalen fra 2017. Dengang hed det, at sektorens kapitalkrav først skulle på plads, og at det derfor var nødvendigt med højere bidragssatser i en periode. Nu har institutterne polstret sig, og så er det helt naturligt, at der politisk bliver fulgt op på løftet fra januar 2017. Jeg vil nu opfordre til, at Enhedslisten tager sagen op,” siger Pelle Dragsted, som ikke aktuelt er medlem af Folketinget, men som har fulgt realkreditområdet tæt.
”Hvis der var reel fri konkurrence, ville markedskræfterne føre til, at bidragssatserne kom ned. Men der er ikke fri konkurrence. Der er tale om et oligopol, og når der er det, så er det nødvendigt med en form for priskontrol. Så er der nødt til at være at tilsyn, der kan give betingede tilsagn. Skiftet fra den foreningsejede realkreditsektor til det private eje betyder, at vi med den ændrede ejerstruktur ikke har fri konkurrence. Det er man bare nødt til at erkende. Og når der ikke eksisterer en fri konkurrence, er det nødvendigt med en form for tilsyn,” siger Pelle Dragsted.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.