Nationalbanken opfordrer nu til løntilbageholdenhed til trods for, at inflationen buldrer derudad. Den stigende inflation skaber større risiko for at starte en løn- og prisspiral i Danmark, lyder bekymringen fra bankens vicedirektør Thomas Harr over for fagredaktør Carsten Vitoft. Meldingen kommer kort tid før, overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked så småt sætter i gang til efteråret.
Mens langt de fleste danskere allerede nu ser frem mod en regulær lønfest på det brandvarme arbejdsmarked, advarer Nationalbanken nu mod at lade lønnen stige for meget.
Det er ganske opsigtsvækkende, da Nationalbanken for blot seks måneder siden meldte ud, at der var rigeligt råderum til, at lønningerne kunne stige mere end i andre lande – og ikke bare på kort sigt, men i flere år.
I et interview med Børsen sagde vicedirektør Thomas Harr, at det danske arbejdsmarked ”sagtens kan tåle et par år med højere lønstigninger”, at ”vi er meget konkurrencemæssigt stærke” og at ”vi har råd til det”.
Ny vurdering af risiko
Udmeldingen skabte stor glæde i fagbevægelsen, men efter et forår med både høje inflations- og lønstigningstakter har piben fået en anden lyd fra Nationalbanken.
”Svaret på, om vi har skiftet mening, er både ja og nej. Vi har skiftet mening omkring risikoen for, at der nu kan opstå en løn- og prisspiral, og det er årsagen til, at vi for nylig advarede om netop dette i Politiken. Men grundlæggende er vi stadig af den holdning, at der er plads til lidt højere lønstigninger i Danmark, da det vil hjælpe med, at den kraftige efterspørgsel efter arbejdskraft tilpasses udbuddet,” siger Thomas Harr til Økonomisk Ugebrev.
Han ønsker dog ikke at give et bud på, hvor stor en lønstigningstakt, der nu er plads til, eller hvor meget der var plads til, før inflationen steg voldsomt her i foråret.
Men Nationalbankens udmelding i slutningen af sidste år om, at der var råderum til mærkbart højere lønninger, skete på bagtæppet af lønstigningstal fra Dansk Arbejdsgiverforening på 3,2 pct. i efteråret.
”I indeværende år er lønstigningstakten gået fra 3,2 til 3,8 pct. Det kan godt have pustet til en bekymring for, at det går for hurtigt, også selv om man mener, at der grundlæggende er plads til et højere lønniveau i Danmark,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Så kan man måske slutte, at Nationalbanken mener, at lønstigningstakten godt kan ligge over 3,2 pct., men altså ikke oppe på 3,8 pct. Men den betragtning afviser Thomas Harr, forelagt sine udtalelse for seks måneder siden:
“Jeg mener, at arbejdsmarkedet er så stramt, at det nærmest vil være naturstridigt, hvis vi ikke får en højere lønvækst over de næste et til to år,” sagde Thomas Harr i november.
Nu siger han, at det centrale, der har ændret sig, er, at inflationen er steget så meget i foråret, og deraf kan man måske slutte, at Nationalbanken mener, at danskerne må blive fattigere i de kommende år. Også selv om man altså mener, der er plads til moderate lønstigninger.
Tore Stramer fik ret
De seneste tal, for maj, viste en inflation på 7,4 pct. – og måske endda meget højere (se også artikel om undervurderede officielle inflationstal). Så alt imens arbejdsmarkedet er brandvarmt, skal lønmodtagerne altså kun kompenseres for halvdelen af inflationstakten.
I Dansk Erhverv var man allerede skeptisk ved den første udmelding fra Nationalbanken i slutningen af sidste år. ”Presset på lønningerne vil blive mere voldsomt, end Nationalbanken forventede,” sagde cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv dengang.
”Jeg må sige, at Tore fik ret. Arbejdsmarkedet er brandvarmt, og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er meget stor. Arbejdsmarkedet er kun blevet endnu mere varmt over det seneste halve år. Virksomhederne står i dag et sted, hvor det er svært at skaffe hænder nok. Det betyder, at virksomhederne må sige nej til historisk mange ordrer. Det er brandærgerligt, når virksomhederne må sige nej til ordrer og kunder. Vi er et sted nu, hvor vi frygter, at arbejdsmarkedet går fra at være brandvarmt til at koge over. Det skal vi for alt i verdenen undgå,” lyder det i dag fra seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.
Allerede til efteråret begynder forberedelserne til overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, og i den forbindelse har Ugebrevet spurgt toneangivende Dansk Metal, hvad de synes om Nationalbankens nye udmelding. Forbundet har dog ikke ønsket at bidrage til denne artikel.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
