Opgør om kvartalsregnskaber kun lige startet

Børsverdenen er i disse år vidne til et historiske vendepunkt: Efter årtier med stadig skrappere krav til de børsnoterede selskabers oplysningskvalitet, herunder om hyppighed i rapporteringen, er det nu ved at gå den anden vej.

Det startede med, at EU kommissionen nu i flere år har forsøgt at gøre op med short-termism, hvor investorer, analytikere og endda børsnoterede selskabers ledelser tænker for kortsigtet i enhver beslutning om strategi, investeringer og aktieanbefalinger – frem for langsigtet værdiskabelse og investeringstænkning. Særligt er kvartalsregnskaber blevet gjort til en slags syndebuk for den kortsigtede tænkning, som har givet større nervøse udsving på aktiemarkederne og mere kortsigtede forretningsmæssige beslutninger hos selskabernes ledelser.

Vandene er delte

Men vandene er meget delte på vores egen hjemmebane i spørgsmålet: Endnu har få børsnoterede selskaber valgt side i opgøret, hvor kun Carlsberg har meldt klart ud: Ikke flere kvartalsregnskaber, men kun summariske periodemeddelelser efter Q1 og Q3. På Carlsbergs generalforsamling forleden kom storaktionær ATP med en klar og utilfreds melding om Carlsbergs beslutning.

På generalforsamlingen sagde aktiechef Claus Wiinblad om beslutningen: ”Carlsberg har besluttet at stoppe med offentliggørelse af kvartalsresultater og i stedet kun offentliggøre trading statements i forbindelse med 1. og 3. kvartal. Jeg betragter den beslutning som fuldstændig uforståelig. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er den langsigtede performance som skal være i fokus. Det er derfor vigtigt ikke at drive selskabet kvartal for kvartal, men at drive selskabet med det lange sigt for øje. Rapportering af indtjeningen kvartal for kvartal er i mine øjne den bedste måde at give investorerne den rette forståelse for selskabets udvikling, også med det lange sigt for øje. Så helt principielt synes jeg beslutningen er forkert. Og at Carlsbergs bestyrelse kan træffe en sådan beslutning midt i en så omfattende omstillingsproces som selskabet er i gang med, er som nævnt helt uforståeligt.”

Carlsbergs formand Flemming Besenbacher har argumenteret for at nøjes med periodemeddelelser med, at der er betydelige sæsonudsving i regnskabet med et meget lille 1. kvartal. Det er noget, vi har gjort efter feedback fra vores investorer og hovedaktionær, har han udtalt. Samtidig har konkurrenter som Heineken, Diageo og SABMiller valgt at gøre det samme.

De store danske investorer synes at være klart for at bevare kvartalsregnskaber. Fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond siger direktør Dorrit Vanglo: ”I LD mener vi fortsat, at det er hensigtsmæssigt og meningsfyldt at opretholde kvartalsregnskaber, som giver investorerne en mulighed for at følge med i selskabernes løbende udvikling, og dermed kunne vurdere udviklingen i indtjeningen og dermed risikoen. Men vi ser gerne, at selskaberne forholder sig til de langsigtede perspektiver ved aflæggelsen af kvartalsregnskaberne. Vi ser ikke, at der nødvendigvis er en modstrid mellem kvartalsregnskaber og en langsigtet holdning, som også i høj grad er knyttet til investorernes adfærd og holdning til deres investeringer. Hvis man som investor ønsker at tage det langsigtede perspektiv, kan man jo gøre det i sin kommunikation med selskabet og ikke mindst i den måde, man køber/ sælger på. Manglende information og åbenhed synes efter vores opfattelse ikke at være den rette vej frem.”

Finansforeningen har professionelle investorer og analytikere som medlemmer. Herfra siger Niels Granholm-Leth fra Carnegie Investment Bank, som er formand for Finansforeningens Regnskabsudvalg, at foreningen ikke har nogen entydig holdning til spørgsmålet om kvartalsregnskaber, blandt andet fordi der i både udvalget og foreningen er meget forskellige interesser og holdninger:

”Personligt mener jeg, at det vil være positivt med summariske periodemeddelelser efter 1. kvartal og 3. kvartal – i stedet for de nuværende kvartalsregnskaber. Analytikernes mere dybdeborende analyser kan let blive afsporet af meget kortsigtede hensyn, fordi markedet vil have tilbøjelighed til kun at kigge frem mod næste kvartalsregnskab. Det vil gøre det vanskeligere for dygtige analytikere at skille sig ud med grundige og dybdeborende analyser, som forsøger at forholde sig til selskabets langsigtede værdiskabelse. Nogle analytikere vil måske se kvartalsregnskaber som en sovepude, fordi de alene forholder til selskabet kortsigtede guidance, og dermed ikke gå mere i dybde med strategi, branchetendenser og konkurrentforhold.”

Niels Granholm-Leth ser en ekstra god begrundelse for summariske periodemeddelelser i de brancher, hvor sæsonudsving i nogle kvartaler gør resultaterne uinteressante, eksempelvis meget tynde første kvartaler inden for bryggeriindustri og byggeri og anlæg.

Komiteen for God Selskabsledelse har heller ikke valgt formelt side – endnu, men oplyser i en meddelelse , at man fastholder anbefalingen om kvartals- eller periodemeddelelser: ”Anbefalingerne som ”soft law” er et fint supplement til lovregler, idet selskaberne kan vælge at forklare, hvorfor enkelte selskaber måske har valgt ikke at følge en given anbefaling, og hvordan selskabet har valgt at indrette sig i stedet for. På den baggrund finder komitéen ikke anledning til at ændre anbefalingen om kvartalsrapporter på nuvæ-rende tidspunkt. Komitéen vil dog i forbindelse med den førstkommende opdatering af anbefalingerne vurdere, hvorvidt der er behov for evt. at supplere anbefalingen med en kommentar.”

Med den samlede udenlandske ejerandel i de danske børsnoterede selskaber på over 50 %, og i flere Large Cap-selskaber betydeligt højere, er der dog grund til at forvente, at udenlandske investorers ønsker om at forbyde kvartalsregnskaber kan blive presset igennem. Ikke mindst hvis de såkaldte proxy agencies begynder at sætte punktet på sine anbefalingslister.

Udlandet sætter dagsordenen

At store kapitalstærke hjemlige aktører som ATP og LD måske ikke i sidste ende kommer til at sætte dagsordenen fremgår dels af det fortsatte arbejde i EU med at fremme langsigtet tænkning, og dels af eksempelvis UK-baserede storinvestorer nu direkte foreslår, at kvartalsregnskaber forbydes for at fremme en mere langsigtet tænkning i virksomhederne.

Den UK-baserede investororganisation IA – The Investment Association har for nylig udsendt et forslag om, at kvartalsregnskaber skal forbydes. I en rapport argumenteres for, at det vil få britiske selskaber til at fokusere mere på langsigtet vækst. Derfor kræver IA, at FTSE 100-selskaberne sløjfer deres kvartalsrapporter. Organisationen har fremlagt en handlingsplan med tolv forslag, blandt andet bedre rapportering om strategiske drivkræfter og overvejelser om allokering af selskabets kapitalbase. De har alle til formål at fremme fokus på langsigtet værdiskabelse i erhvervslivet. Flere store virksomheder i England er allerede gået foran med dette, blandt andet Unilever og Legal & General.

Morten W. Langer