Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

SAS på vej mod driftsoverskud i milliardklassen, konfliktomkostninger dækkes delvist

Morten W. Langer

fredag 22. juli 2022 kl. 14:08

Økonomisk Ugebrev forventer, at SAS leverer et regnskab for årets 3. kvartal den 26. august, som er langt bedre end analytikerne forventer. Hvis man ser bort fra pilotstrejken, som er en engangsomkostning, er der god mulighed for et solidt driftsoverskud (EBITDA) på op mod en halv mia. SEK efter markant trafikvækst, højere belægningsprocenter, faldende priser på flybrændstof og højere priser på flybilletter.

Udgangspunktet er, at SAS i årets andet kvartal faktisk leverede et nydeligt driftsresultat (EBITDA) på minus 108 mio. SEK, og det var altså i et kvartal med lav corona-ramt trafik og høje priser på flybrændstof. SAS transporterede i de tre regnskabsmåneder, februar-marts-april, 3,8 mio. passagerer med en gennemsnitlig belægning på ca. 65 procent.

Det efterfølgende kvartal, maj-juni-juli, bliver ramt af indtægtstab fra pilotstrejken på 1,2 mia. kr., hvor der efterfølgende kan forventes tabsdækning fra de danske og svenske arbejdsgivers organisationer på op mod halvdelen af beløbet. Dette er baseret på et skøn ud fra tabsdækningen fra arbejdsgivernes konfliktkasser ved tidligere konflikter, som har ramt SAS. Se tidligere artikel i Økonomisk Ugebrev herom.

Det mest interessante er dog trafikudviklingen i det aktuelle kvartal. I maj  fløj SAS med 1,77 mio. passagerer og i juni med 1,95 mio. passagerer, altså 3,7 mio. passagerer. Det svarer stort set til omfanget i det foregående kvartal, men altså på to måneder. I forhold til tidligere år vil det svare til, at SAS uden strejken ville havde transporteret i alt 5,5 mio. passager i kvartalet, eller ca. 40 procent mere end i det foregående kvartal.

Oveni kommer så, at belægningsprocenten, altså hvor stor en andel af de samlede transporterede flysæder, der har været besat, er steget til 70 procent i maj og 79 procent i juni. En så høj belægningsprocent er ikke set siden juni 2019.

Med andre ord tegner Q3-regnskabet for den rene drift (EBITDA) ekskl. flystrejken altså til at blive markant bedre end det foregående kvartal (der endte på minus 108 mio. SEK). Vi estimerer, at EBITDA-resultatet i Q3 bliver i omegnen af  nul (før kompensation fra konfliktkasserne), og altså plus 400-600 mio. SEK korrigeret for flystrejken.

Vi bemærker, at SAS nu er i fuld aktivitet igen. Eksempelvis torsdag var der 101 planlagte SAS-afgange fra Kastrup, hvoraf kun seks blev aflyst. Til sammenligning var der, under strejken, den 12. juli planlagt 104 afgange fra Kastrup, hvoraf 40 blev aflyst. Mere end halvdelen af afgangene blev altså opereret normalt, da flyene blev driftet af andre, herunder SAS’ datterselskaber.

Med de nye pilotoverenskomster, fortsat massiv rejselyst og faldende priser på flybrændstof estimerer vi et normaliseret årsoverskud (EBITDA) på ca. 2-3 mia. SEK. på den korte bane og betydeligt højere, når den store spareplan rykker videre frem.

Og det er altså før eventuelle yderligere omkostningsbesparelser og genforhandling af den rentebærende gæld, hvor regeringerne i Norge, Sverige og Danmark allerede har accepteret at konvertere gæld på syv mia. kr. til nye aktier.

Vi har tidligere påpeget, at ledelsens melding om en rentebærende gæld på 30-40 mia. SEK giver et manipuleret billede af virkeligheden. Halvdelen af gælden er leasinggæld, som modsvares af leasingaktiver. Ifølge det seneste regnskab var der anden rentebærende gæld på 22 mia. SEK, og ca. en tredjedel var gæld til de nordiske stater, som nu konverteres. Af nettogælden på ca. 15 mia. SEK modsvares over halvdelen af den aktuelle likviditet samt af overskud på de interne pensionsforpligtelser.

Vores bundlinje er, at det er fornuftigt, at SAS ledelsen forsøger at skabe et mere lønsomt flyselskab, men også, at det sker ved at give et fortegnet billede af selskabets økonomiske og finansielle situation – for at fremme forhandlingspositionen med de forskellige parter, som nu skal være med til at betale for et mere effektivt SAS.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank