Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Greentech udbetaler endelig udbytte

Linda

lørdag 22. april 2017 kl. 17:44

Generalforsamlingen i Greentech Energy Systems på onsdag vil være en historisk dag for aktionærerne. Det vil være første gang i nyere tid, at der udbetales udbytte i selskabet, mens vindmøller har været hovedaktiviteten.

Omend selve udbetalingen er beskeden – og iøvrigt forsinket med 1-2 år i forhold til udmeldingen for et par år siden – markerer det et skifte i selskabets udvikling, som bestemt er værd at notere sig. Det markerer, at selskabets økonomi er i orden, gælden serviceres med rigelig margin, og at den langvarige oprydning i selskabet er ved at være tilendebragt – særligt efter at Greentech i februar kunne annoncere, at vandrensningsselskabet Grupo Zilio langt om længe var solgt. Prisen var ikke imponerende, og det kostede yderligere 4,1 mio. EUR i nedskrivninger.

Selve udbyttet beløber sig til ca. 2,2 mio. EUR, hvilket modsvarer 40% af nettoresultatet og ligger i tråd med selskabets udbyttepolitik. Det modsvarer 0,02 EUR eller 0,162 kr. per aktie. I forhold til dagens aktiekurs på 7,25 er det naturligvis ikke imponerende og modsvarer et direkte afkast på 2,2%. I forhold til det fremadrettede niveau indeholder udbyttepolitikken også en passus om, at der minimum skal udbetales 2 mio. EUR om året.

Vi omtalte sidst, at det direkte afkast fra udbytte i de deciderede udbytteselskaber (især engelske) i energisektoren ligger omkring 5-7%, men erkendte også at startafkastet fra Greentech ville være noget lavere. Af nøgletalsoversigten fremgår det, at det italienske peerselskab Falck Renewables handler til en udbytte-yield på 4,5%, mens branchemedianen er 6,54%, hvilket er med til at understrege, at udbyttet skal markant op hos Greentech, hvis det på sigt skal være konkurrencedygtigt.

2016 var præget af engangsposter i begge retninger, men dog med en lille overvægt til den negative side. Sammen med forbedrede renteudgifter og indtjening fra den i 2016 tilkøbte andel i en spansk solpark, forventer vi en fremgang på 2017-bundlinjen fra nettoresultatet på 5,5 mio. EUR i 2016. En fremgang til 7 mio. EUR vil – alt andet lige – resultere i et udbytte lige over 0,20 kr. per aktie, svarende til en dividend yield på 2,8%.
I regnskabets forord lægger Greentech op til, at mulige porteføljeomlægninger undersøges. I praksis betyder det ifølge bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, at de små, ældre og dårligt indtjenende parker i f.eks. Tyskland og Danmark kunne blive afhændet, og provenuet geninvesteret i nyere aktiver med bedre indtjening.

Vi sænker vores kursmål på aktien fra 9,50-10,50 til 9-10 i erkendelse af et lidt skuffende udbytte og fortsat svære udsigter for god indtjeningsvækst i den bestående forretning. Vi afventer eventuelle ændringer i porteføljen i løbet af i år, som kan give anledning til fornyet optimisme omkring aktien. Kursmålet modsvarer en attraktiv upside fra dagens kurs på 25-38%.

Som investor skal man være opmærksom på det meget lave free float, som vi omtalte i vor seneste analyse. Den italienske majoritetsaktionær har nu omkring 79% af aktierne og udgør hovedparten af de 86%, som er ejet af udenlandske investorer. Greentech ejer uændret 4,96% egne aktier, hvilket betyder, at der reelt kun er 9% free-float, hvis det antages, at de øvrige udenlandske investorer tilhører kredsen omkring de italienske hovedaktionærer. Uden denne antagelse er der således i heldigste fald et free-float på 16% eller omkring omkring 120 mio. kr.
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Greentech.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

Børskurs på analysetidspunktet: 7,25 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 8,50-9,50

Læs tidligere analyser af Greentech her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank