Det bliver en stille start på ugen med hensyn til økonomiske data. Sentix-indekset for euroområdet for august offentliggøres, og markederne vil se efter tegn på, om svagheden i de ledende indikatorer fra juli er fortsat i august. Desuden udsendes PMI-tal for industrien i Norge.

Senere på ugen bliver især det amerikanske forbrugerprisindeks for juli på onsdag interessant. Lavere benzinpriser peger mod et inflationspres, der falder til 0,3% på månedsbasis/8,8% på årsbasis, men fokus vil være på udviklingen i de underliggende komponenter. Efter sidste uges stærke jobrapport ser vi fortsat en risiko, der peger mod hurtigere stigende inflation og et stigende pres på den amerikanske centralbank for at fortsætte med en tredje renteforhøjelse på 75 basispunkter i september. På fredag vil markederne også nærlæse tallene i University of Michigan-forbrugertilliden for august og især de langsigtede inflationsforventninger.

Udvalgte markedsnyheder

Amerikansk jobrapport for juli: Mod forventning om aftagende jobvækst overraskede den amerikanske jobrapport i fredags positivt, idet der blev skabt 528.000 nye job i juli. Væksten i beskæftigelsen var bredt baseret, og tallene for juni blev samtidig revideret en smule op. Manglen på arbejdskraft fortsætter med at øge løninflationen, da deltagelsesgraden på arbejdsmarkedet faldt til 62,1% (fra 62,2%), og den gennemsnitlige timeløn steg 0,5% på månedsbasis/5,2% på årsbasis. Selvom de seneste tal for ledige job peger i retning af en aftagende efterspørgsel efter arbejdskraft, er de generelle arbejdsmarkedsforhold fortsat meget stramme, eftersom ledigheden er nået ned på niveauet fra før pandemien på 3,5%. Kombinationen af en kraftig stigning i beskæftigelsen og hurtig løninflation understøtter behovet for pengepolitiske stramninger, og vi forventer fortsat en yderligere renteforhøjelse på 75 basispunkter på mødet i september. De 2-årige amerikanske renter steg med ca. 15 basispunkter efter den stærke jobrapport, og markedet indpriser nu en renteforhøjelse på omtrent 50 basispunkter.

Amerikansk politik: I aftes vedtog det amerikanske Senat en lov kaldet “Inflation Reduction Act”, som har til formål at øge investering i grøn energi, sænke priserne på receptpligtig medicin, samt at reducere budgetunderskuddet ved at hæve erhvervsskatten. Hvis lovforslaget vedtages, forventes det samlet at reducere det amerikanske budget-underskud med omkring 300 mia. dollar eller 1,2% af det nuværende BNP. Nedbringelsen af underskuddet vil imidlertid blive fordelt over det kommende årti, så den kortsigtede indvirkning på inflationen vil sandsynligvis være meget begrænset, idet budgetkontorets oprindelige prognose for det amerikanske budgetunderskud for næste år er 3,8% af BNP. Desuden vil den mindre nedbringelse af underskuddet delvis blive opvejet af nye offentlige udgifter som følge af loven ‘Chips and Science Act’, der blev vedtaget sidst i juli. Når det er sagt, sigter de to nye love mod at rette op på nogle af de langsigtede svagheder, som de vestlige økonomier har stået over for i de seneste par år i forbindelse med inflation, forsyningskæder og energi. Dermed kunne de give det Demokratiske parti noget støtte forud for midtvejsvalget senere på året.