Indtjeningen buldrer frem i realkreditsektoren og er nu oppe på et niveau, der fra flere sider vurderes at være ude af trit med den underliggende kreditrisiko. Nykredits børsdrømme og tilhørende bidragsforhøjelser skubber sektorens indtjening yderligere op. Nationalbanken påpeger, at sektorens forrentning af egenkapitalen er overnormal.
En egenkapitalforrentning på 13,5 procent p.a. i første kvartal. Det er det imponerende resultat fra Nykredit koncernen. En del af forklaringen er, at der er en positiv effekt af swapforretningerne i Nykredit Bank, som til sammenligning trak ned i resultatet i første kvartal 2016. Alene realkreditdelen i Totalkredit gav i første kvartal en egenkapitalforrentning på 11 procent mod 9,1 procent året før. Hos Realkredit Danmark er fremgangen fra 9,0 procent til 9,6 procent. Begge steder er omkostningsprocenten faldet i sammenligning med året før, og samtidig er det endnu kun i Totalkredit, at effekten af de markante bidragsforhøjelser kan ses.
Afkast ude af trit
Begge steder er der tale om afkast, der er helt ude af trit med underliggende risiko på realkredit. Allerede inden den seneste fremgang, er der da også fra flere sider peget på, at det er for aggressivt. Nationalbankdirektør Lars Rohde sagde således på Realkreditrådets årsmøde den 5. oktober sidste år følgende:
”Kreditinstitutterne er mere robuste over for fald i boligpriserne, hvis de har en høj andel af egenkapitalfinansiering. Det er derfor relevant at forholde sig til omkostninger ved egenkapital. Ifølge institutterne kræver investorerne fortsat et afkast på omkring ti procent på egenkapital i realkreditinstitutter. Det synes meget højt. Især når man tager højde for, at den risikofrie rente er tæt på nul. Samtidig indikerer markedsdata, at investorerne sidste år (2015, Red) i gennemsnit krævede mellem 5 og 7,5 procent i afkast på aktierne i de største bankkoncerner i Danmark. Det er koncerner, som også indeholder et realkreditinstitut.”
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 17/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.