Norge: Norges Bank (NB) satte som forventet renten op med 50 basispunkter til 1,75%. Det var i vid udstrækning forventet efter en kerneinflation på 4,5% i juli, selvom centralbanken på mødet i juni sagde, at renten ville blive hævet med 25 basispunkter. I pressemeddelelsen lød det, at “på grundlag af den pengepolitiske komités nuværende vurdering af udsigterne samt en afbalancering af risici vil renten sandsynligvis blive hævet yderligere i september”. I modsætning til mødet i juni sendte NB ikke et klart signal om størrelsen af den forventede renteforhøjelse i september. Det var et af de små møder uden en ny pengepolitisk rapport og opdateret rentebane.

Flere af den amerikanske centralbanks, FOMC’s medlemmer signalerede i taler, at de ikke er tæt på at gå bort fra renteforhøjelser. Daly og Bulland gik ind for en renteforhøjelse på 75 basispunkter i september. Kashkari sagde, at det ikke er sikkert, at inflationen kan vende tilbage til det foretrukne niveau uden recession. ECB’s Schnabel sendte tilsvarende signaler, og selvom hun ikke udelukkede en teknisk recession, var hun ikke sikker på, at recessionen i sig selv vil dæmpe inflationen, og dermed kan der forventes en yderligere stramning af penge-politikken.

Inflationen i euroområdet endte på 8,9% i juli. Tidlige tegn fra forskellige underliggende inflationsmål tyder på en udfladning af inflationspresset, men i lyset af de stigende el- og energipriser vil den samlede inflation imidlertid stige og forblive høj i 4. kvartal og langt ind i næste år. Det vil medføre en udfordrende balancegang for ECB i den kommende periode.

I Tyskland meddelte regeringen, at momsen på gas vil blive sænket til 7% fra 19% til 2024 i et forsøg på at beskytte forbrugerne mod følgerne af energikrisen.

Den tyrkiske centralbank satte renten ned med 1 procentpoint, selvom inflationen er næsten 70%.