Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe – Nedtur: Så kom markedet tilbage til virkeligheden

Morten W. Langer

lørdag 27. august 2022 kl. 9:45

Nedtur: Så kom markedet tilbage til virkeligheden

Vi har de seneste tre uger på denne plads varslet, at aktiehimlen blev sortere og sortere: Signalerne på en midlertidig aktietop blev stadigt mere tydelige i form af inflationsforventninger, der igen steg kraftigt samtidig med forventninger til langt flere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank end tidligere.  

Vi har tidligere påpeget, at de implicitte markedssandsynligheder nu peger på yderligere 6-7 renteforhøjelser frem til næste sommer, og dette billede blev bekræftet af FED-chef Powells tale ved Jackson Hole mødet fredag eftermiddag dansk tid.  

Markedet havde tydeligvis håbet på, at han ville glatte lidt ud og komme med nogle udtalelser om, at der nok ikke kom så mange renteforhøjelser alligevel, og at FED ville være datadrevet i rentebeslutningerne.  

Men det var slet ikke det, han sagde: Skåret helt ind til benet sagde han, at der kunne være ”a lot of pain” forude, altså indikerede han udsigten til et smertefuldt forløb, underforstået med mange renteforhøjelser.  

Der gik da heller ikke lang tid, før markedet begyndte at reagere: Den styrende amerikanske S&P Future kørte ned med næsten fire procent fra kl. 16 til kl. 22 dansk tid. Det toneangivende tyske aktieindeks, DAX Future, faldt tre procent.  

Copenhagen benchmark dykkede kun to procent, men det lukkede også midt i nedturen. Så der er et negativt efterslæb, der skal indhentes mandag formiddag. Bavarian var største taber med et kursfald på elleve procent, og Pandora dykkede med fem procent med udsigt til yderligere fald i privatforbruget. 

Overordnet betyder Powells rentemelding, at der nu er udsigt til, at det skrøbelige makroøkonomiske billede væltes omkuld af en stribe renteforhøjelser i USA og Europa. Netop den øgede sandsynlighed for en europæisk og amerikanske recession, vil sikkert sætte især de konjunkturfølsomme aktier yderligere ned.  

Eksempelvis blev det vigtige Dow Transportation Index fredag sat hele fire procent ned efter en optimistisk test af det lange 200 dages glidende gennemsnit. Også Mærsk og DS Norden fik fredag store kurshug. Vi forventer, at de store tabere den næste måneds tid netop bliver transport, industri og cykliske forbrugsvarer. Også bankaktierne står i farezonen, hvis recessionen for alvor folder sig ud. 

Det forunderlige ved fredagens markedsreaktion var, at også flere af de store dyre healthcare og tech aktier blev sat overraskende meget ned. Med den øgede sandsynlighed for en recession taler sandsynligheden for faldende lange renter. Og det har historisk understøttet de dyre stabile aktier.  

I første omgang har de store investorer sandsynligvis travlt med en generel risk-off manøvre, hvor de reducerer deres aktierisiko på hele paletten. Men efter vores vurdering giver det nogle interessante købsmuligheder i de store og stærke healthcare, biotech og tech aktier. 

På det danske marked var billedet uensartet: Genmab, Coloplast og Lundbeck klarede sig gennem fredagen med meget små kursfald. Til gengæld var der store røde kursfald til GN Store Nord, Demant, Chemometec, Zealand, Cbrain og ALK. Blandt disse aktier har vi tre i Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og to af dem planlægger vi at beholde, fordi vi ser dem som meget stærke langsigtede papirer.        

Generelt har vi over de seneste uger skruet meget ned for den samlede risiko i porteføljen. Vi har kun 77 procent af kapitalen placeret i aktier, og hertil kommer, at vi har shortet det tyske DAX indeks med knap ti procent af kapitalen. Netto betyder det, at vi har en overordnet aktierisiko på ca. 67 procent af den samlede kapital. 

Vi har en formodning om, at Porteføljen den kommende tid vil klare sig betydeligt bedre end det generelle marked. Hertil kommer, at vi vil fortsætte med at nedbringe den samlede aktierisiko ved at foretage yderligere salg i starten af ugen.    

På den korte bane er det nu meget vanskeligt at se, hvad der skal drive aktiemarkederne op. Vi ser i bedste fald flade til let sivende markeder herfra med en rotation ud af de konjunkturfølsomme papirer over i de mere stabile aktier.  

Bankaktier vil uden tvivl blive hjulpet af stigende korte renter, der giver bankerne mulighed for at øge deres udlånsrenter. Men begynder der at komme mere klare recessionstegn, vil bankaktierne få hug på denne konto. 

Generelt ser vi fremad en betydelig styrke i de bedste healthcare aktier og stabile forbrugsvarer som eksempelvis Carlsberg og Royal Unibrew samt i forsikring som Alm. Brand, Tryg og Topdanmark.  

På den lidt længere bane skal vi holde øje med inflationsforventninger og markedssandsynligheder for FED-renteforhøjelser. Det er nøgletal, ØU holder øje med på daglig basis. Lige nu går det den forkerte vej, men der kan komme en ændring meget hurtigt, hvis Powells udmelding i sig selv tager lidt damp ud af økonomien.  

Med andre ord forventer vi ikke en lang recession, hvis vi får en recession, så aktiemarkederne kan meget vel i løbet af det sene efterår eller starten af næste år stå foran en markant rally-periode med store kursstigninger.    

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank