Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, har rejst en ny debat om borgerløn, og hans tidligere chef, Lars Seier Christensen, samlede i sidste uge denne bold op, da han i Berlingske meldte ud, at han ser borgerløn som svaret på den udfordring, at automatiseringen vil betyde et farvel til mange jobs. Det er nærmest en lettelse, at vi for engang skyld kan diskutere andet om arbejdsmarkedet, end hvordan vi får flere ud på det. Men det er også en anledning til at stille nogle kritiske spørgsmål, og der er altså noget besynderligt ved, at udmeldingen kommer fra netop Lars Seier: Han har om nogen støttet det parti – Liberal Alliance – der har gjort det til en mærkesag at kæmpe for, at flere skal arbejde. Partiet har blandt andet været førende i kampen for at få afskaffet efterløn. Tror man på, at vi snart har en overflod af arbejdskraft, ville det ellers netop give mening at lade folk trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de har lyst til det.
Men man kan også spørge, hvor sandsynligt scenariet med stor arbejdsløshed er. Eller rettere – hvorfor vi ikke allerede har den, hvis argumentet skal holde. Automatisering er jo ikke noget, der begynder i år. Vores biler bliver allerede produceret af robotter, tager vi metroen, bliver vi transporteret af en robot, gider vi ikke lave mad, køber vi en færdigret, som en robot har pakket, og luner den i vores egen robot derhjemme. Og så videre. Vi er allerede omgivet af robotter, og endnu har de ikke gjort os arbejdsløse.
