Brandgaard: Øget aktionærpres er positivt

Jesper Brandgaard, CFO hos Novo Nordisk og formand for SimCorp og NNIT, har på det seneste oplevet meget tæt på, hvordan store aktionærer i stigende omgang træder deres ejerinteresser igennem.

SimCorp havde i den skriftlige indkaldelse til generalforsamlingen i SimCorp et forslag om at ændre incitamentsordningen for selskabets ledelse. Men kort tid før generalforsamlingen udsendte selskabet en børsmeddelelse om, at forslaget var trukket tilbage efter en gruppe aktionærer havde lagt op til at stemme nej.

I dette interview fortæller Jesper Brandgaard om baggrunden for, at han valgte at trække forslaget tilbage, og hvordan han generelt opfatter det stigende aktive ejerskab fra danske og internationale investorer, hvor sidstnævnte gruppe nu ejer 58 % af den samlede aktiekapital i de danske børsnoterede selskaber.

Overordnet er Jesper Brandgaard positiv overfor, at de institutionelle investorer bliver mere aktive ejere, og eksempelvis Novo Nordisk har i en årrække op til selskabets generalforsamling haft dialog med de store stabile aktionærer om eventuelle forslag og andre reflektioner om selskabets udvikling. ”Jeg synes, at der er positivt, at de store investorer er ved at blive mere aktive ejere. Alle de selskaber, jeg sidder i ledelsen i, har den holdning, at vi gerne vil være i dialog med aktionærer, som har klare holdninger, og som er villige til en dialog om de spørgsmål, som er væsentlige for dem. Men det er også klart, at man ikke altid kan tilfredsstille alle, da investorerne kan have forskellige synspunkter.”

Over hele linjen forventes der de kommende år endnu mere aktive institutionelle investorer, dels på grund af EU’ shareholders rights directive, og dels på grund af nye danske stewart ships codes for institutionelle investorer, som Komiteen for God Selskabsledelse nu skal i gang med at udarbejde.

For lige at komme tilbage til den opsigtvækkende sag i SimCorp: Jesper Brandgaard ser den mest som konsekvens af uklar kommunikation fra selskabets side, og han forventer at gå i dialog med de store aktionærer om spørgsmålene før næste års generalforsamling.

I børsmeddelelsen oplyses det om baggrunden for at forslaget om en revideret vederlagspolitik trækkes tilbage, at ”årsagen til at bestyrelsen trækker forslaget tilbage, er, at på trods af, at bestyrelsen forventer, at et simpelt flertal vil være til stede på generalforsamlingen til at kunne vedtage forslaget, vil antallet af aktionærer, som ved instruktionsfuldmagt har stemt imod forslaget være af et omfang, som efter bestyrelsens opfattelse ikke er uvæsentligt, og bestyrelsen anerkender denne aktionærgruppes beslutning.”

Jesper Brandgaard oplyser, at der var en del nej stemmer til lønforslaget fra engelske investorer efter råd fra en UK-baseret proxy rådgiver. ”Blandt andet var der en urigtig beregning af, hvor meget ledelsen kunne få i bonus efter den nye model. Vi synes, at det er fint nok, at der er rådgivere, der hjælper investorer med at finde ud af, hvad de bør mene. Men for mindre børsnoterede selskaber kan det være vanskeligt at komme i dialog med disse rådgivere, fordi de typisk rådgiver om flere tusinde selskaber. Derfor er vores læring af denne sag, at vi i god tid før forslaget fremsættes på generalforsamlingen i SimCorp A/S næste år finde ud af, hvordan de store proxy rådgivere vil vurdere en opdateret remuneration guideline.”

Mekanisk tilgang til aktivt ejerskab

Komiteen for God Selskabsledelse har tidligere fremhævet, at proxy advisors kunne have en lidt for mekanisk tilgang til det aktive ejerskab. Det er Jesper Brandgaard langt hen ad vejen enig i: ”Det er meget mere positivt at være i direkte dialog med en konkret ejer, der selv har taget stilling til, hvad de mener – end ved en mere passiv stemmeafgivelse fra et bureau.”

Jesper Brandgaard fremhæver, at forårets forslag til bestyrelsens honorering var uændret i forhold til sidste år, og at det ikke var her, der var problemer: ”Den store ændring var, at vi gav den daglige ledelse mulighed for at investere en større del af deres kontante bonus i restricted stocks, altså aktier, som frigives i løbet af tre år, men som kan købes til en tredjedel af den aktuelle børskurs. Vi ønskede at løfte overgrænsen for, hvor meget ledelsen kunne investere i restricted stocks. Det var nogle af aktionærerne imod. Men der var flere, der var kritiske over for, at vi ikke historisk har oplyst om de konkrete mål for, hvad der skal til for at udløse incentives. De ønsker simpelthen at få oplyst konkrete målsætninger, så de kan se, hvornår der udløses incentives. Dette har ikke været normal praksis i Danmark.”

Jesper Brandgaard ser tendens til, at de institutionelle investorer i stigende omfang udøver aktivt ejerskab. Men han har også set en meget forskellig tilgang fra henholdsvis investorer og proxy agencies. ”Og i den forbindelse vurderer vi også at det er til selskabets bedste, at man har en direkte dialog med de store aktionærer,” siger han.