John Adams og Thomas Jefferson var blandt USA’s founding fathers. De blev senere henholdsvis anden og tredje præsident i den unge union. De var på hver sin fløj i det politiske spektrum, men respekten var gensidig, så livet igennem havde de en meget speciel relation. De døde på samme dag – som tilfældigvis var 50-årsdagen for USA’s uafhængighed.
Dette for at illustrere, at meget usandsynlige sammenfald forekommer. Man kan således heller ikke udelukke, at de givetvis skarpe jurister, der fra dansk side har behandlet sagen om Sanjay Shahs udlevering fra Dubai til retsforfølgelse i Danmark, på én gang har begået deres livs fejltagelse og glemt at vedlægge de rigtige bilag til anmodningen.
Men i betragtning af, hvor betændt sagen om svindel for mange mia. kr. med refusion af udbytteskat er, og at Shah er den hovedmistænkte, er det stærkt usandsynligt, at der er fumlet med papirerne. En sådan fejl ville være stor nok til at koste de pågældende deres karrierer.
Derfor var det også rigeligt friskt, når en stribe medier mandag uden de store forbehold udlagde teksten sådan, at Danmark havde begået en brøler, som eksempelvis her i Berlingske. Rigsadvokaten har da også siden over for Ritzau afvist denne udlægning.
Foreløbigt kan vi bare konstatere, at vi ikke ved, hvad der er sket. Er der en fejl, eller er en rævekage involveret, kan det også være sket hos myndigheder eller domstolen i Dubai. Domstole gør desuden ofte en dyd ud af at markere deres uafhængighed, og et godt bud er, at det blot er det, man har set her.
Men mediernes tilgang mandag er i sig selv en historie. Hvis der er en ting, statsministerkandidater til højre og venstre kan blive enige om, er det, at de ikke må signalere noget som helst, der kunne skabe skår i et billede af, at danske myndigheder bare er fortrinlige.
Men dén bunke porcelæn er for længst faldet på gulvet. Det ser man, når medierne kan skrive, at en central myndighed har begået en kapitalbrøler, som kunne koste skatteyderne milliardtab, uden at reaktionen er andet end hånlig latter og skuldertræk.
Husk også at nyde krisen
Modegiganter som L’Oréal og Estée Lauder har fået kam til deres hår de seneste 10-15 år. Startups, som amerikanske Glossier, har langt bedre udnyttet nutidens muligheder med nethandel, markedsføring i samarbejde med populære influencere og outsourcing af produktion.
Det vil sige, den slags er ikke helt nutid længere ifølge The Economist. Med problemet med forsyningskæder kan man ikke længere bare bestille 100 mio. læbestifter fra en fabrik i Kina. I den situation har de gamle spillere fordel af at besidde egen fabrikskapacitet.
Influencerne har også skuffet. De kunne godt lokke deres følgere til at prøve et nyt produkt, men de kunne ikke sikre et vedvarende salg. Til den ende er og bliver den dyre markedsføring på billboards og i glittede magasiner – altså den klassiske løsning – bedre. Decideret uovertruffen er den, når pengene er små hos forbrugerne, og de ikke har råd til eksperimenter.
Lige siden den hollandske tulipan-boble sprang i 1638, har det været et kendetegn ved kriser, at de giver et comeback til sund fornuft. Pludselig kan alle se de gode tiders vidtløftigheder for, hvad de var. De bliver sorteret fra, og tilbage står en mere robust økonomi. Det kan man så glæde sig over i mangel af bedre – økonomisk set bliver det en hård vinter, hvor mange risikerer at miste hjem og indtægtsgrundlag.
Men nyskabelser, der faktisk er gavnlige, får dog lov at leve. Man må skelne mellem, hvad der var berettiget og uberettiget hype.
Børsen skriver f.eks. om, at investeringer i fintech har ”ramt muren”. Men nede i artiklen fremgår som eksempel, at de globale investeringer i sektoren fra 111 mia. dollar i andet halvår 2021 til 108 mia. kr. i første halvår i år. Det er i givet fald en blød mur, der er ramt. Banker og forsikringsselskaber skal nok ikke gøre sig for store forhåbninger om, at de slipper af med de irriterende opkomlinge i denne omgang.
Sten Thorup Kristensen
