Alt er gået Nationalbankens investeringsfokus imod på de finansielle markeder, og det betyder, at bankens tab nu nærmer sig et tocifret milliardunderskud i 2022. Banken afviser ikke milliardunderskuddet, men siger blot, at der ingen sammenhæng er til Lars Rohdes pludselige afgang. Økonomisk Ugebrev har tidligere påpeget, at Nationalbanken må modernisere selskabsledelsen og den eksterne kommunikation.
Hvis nedturen på de finansielle markeder varer ved året ud, vil Nationalbanken stå med det største underskud nogensinde. Men det bliver ikke nationalbankdirektør Lars Rohde, der skal stå på mål for milliardunderskuddet.
Skøn ud fra den kendte værdipapirbeholdning viser, at kurstabet aktuelt er lige under 7 mia. kr. Det er især skabt af bankens investeringer i danske realkreditobligationer og beholdningen af europæiske og amerikanske aktier.
Venter med informationer
Skønnet er baseret på en analyse foretaget af Økonomisk Ugebrev med bistand fra eksterne eksperter, som har vurderet kursudviklingen i bankens valutareserve i den seneste årsrapport fra marts. Beholdningerne er koblet sammen med de aktuelle afkast på de finansielle markeder.
Økonomisk Ugebrev har fremsendt opgørelsen for 2022 til Nationalbanken for kommentarer: ”Vi giver ikke løbende information om afkast på den lille del af valutareserven, der er investeret. Oplysningerne vil fremgå af årsrapporten. Samtidig kan jeg afvise, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i afkastet fra den investerede del af valutareserven og Lars Rohdes beslutning om at fratræde stillingen som nationalbankdirektør,” oplyser pressechef Ole Mikkelsen i en mail.
Nationalbanken vil altså først forholde sig til det store underskud om seks måneder i marts 2023, når banken aflægger sin næste årsrapport. Det går modsat andre centralbanker, hvor eksempelvis den schweiziske centralbank allerede hen over sommeren kommenterede på et ligeledes historisk stort kurstab i 2022.
Her er der altså ikke den samme form for hemmelighedskræmmeri, selv om tabet i Schweiz også er det største, siden banken blev etableret i 1907. Men her kunne man også, modsat den danske nationalbank, fremvise historisk store overskud, da aktiemarkederne buldrede frem i de seneste mange år.
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har Nationalbanken som den eneste centralbank præsteret underskud, næsten uanset om det går op eller ned på de finansielle markeder. Det skyldes bl.a. den særegne måde, som Lars Rohde har valgt at investere på.
Her har man bevaret størstedelen af valutareserven i ultrakorte obligationer, der med statsgaranti har givet tab hvert eneste år i den tiårige periode med negative korte renter. Samtidig har man kun dyppet tåen på aktiemarkedet med en fast investering på knap 13 mia. kr., som hverken kunne polstre banken i de gode tider eller modstå de negative renter på obligationsbeholdningen.
Kun den ældgamle guldbeholdning på nu godt 25 mia. kr. har holdt underskuddet på afstand i de senere år. Men det ser altså ud til at være slut nu.
Gennemgår man de enkelte poster, ser det ud til, at banken har tabt godt 1 mia. kr. på den store beholdning af korte obligationer – som vi dog ikke kender den eksakte løbetid på. I Ugebrevets beregning antages de at være ultrakorte og hovedsageligt i euro, hvor det for dollar og yens vedkommende ser ud til, at banken har afdækket al valutarisikoen.
Tab på realkreditobligationer
Dertil kommer så det massive tab på realkreditobligationer, som alene ligger nær 5,7 mia. kr., mens der på de mest risikofyldte af bankens aktiver er tabt i nærheden af 1,7 mia. kr. på aktier og 400 mio. kr. på virksomhedsobligationer. Her har Ugebrevet også regnet med fuld afdækning af valutarisikoen på den halvdel af aktierne, der er fra USA.
Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at Danmarks Nationalbank over de seneste mange år ikke er fulgt med udviklingen i det omgivende samfund omkring åbenhed, transparens og ekstern kommunikation. Også omkring god selskabsledelse og bestyrelsens rolle synes der at være store mangler, når man sammenligner med udviklingen i udenlandske centralbanker. Med nationalbankdirektør Lars Rohdes exit med udgangen af januar ligger der således store opgaver forude for en nye førstemand eller -kvinde i Nationalbankens top.
Carsten Vitoft
