Flere ting kan stadig kaste Europa ud i en alvorlig energikrise til vinter. Analytikernes basis-scenarie er en blød landing uden rationeringer. Det kan dog stadig gå helt galt: En isvinter med store opvarmningsbehov er worst case-scenariet. Men også manglende sol i Sydeuropa og manglende regn i Nordeuropa kan blive et alvorligt problem. Så den europæiske energisituation er for alvor i vejrets vold.
Priserne på det europæiske marked for elektricitet er igen ved at falde mere til ro efter en meget turbulent periode med finansiel nervøsitet og vild spekulation.
Baggrunden er dels, at naturgasmarkedet er ved at finde sine markedsmæssige ben igen. Der er en stigende erkendelse af, at der hen over vinteren nok ikke vil opstå knaphed på naturgas og el.
Dels er der nu intensive politiske overvejelser om at ændre markedsstrukturen for prisfastsættelsen på elmarkedet, så det ikke er marginalprisen på den sidst leverede naturgas, der bestemmer prisen på hele el-markedet.
Økonomisk Ugebrev har læst sig gennem en stribe analyser fra danske og udenlandske finanshuse om situationen på energimarkedet, som vi her forsøger at gengive et samlet indtryk fra. Vi starter med Danske Banks head of credit research, Jakob Magnussen, specialist i energimarkedet.
Han vurderer, at Europa i en alt andet lige-situation hen over vinteren vil opleve et mindre prisfald på naturgas (og dermed også en lavere elpris). Men også at priserne fortsat vil ligge på et historisk højt niveau, som vil gøre det urentabelt for energiintensive virksomheder at holde gang i produktionen, bl.a. inden for kemi.
I det hele taget er en del af løsningen, at både private og virksomheder i Europa vil aftage mindre el på grund af de høje priser, og der ses allerede lavere efterspørgsel end normen for denne årstid.
Men grundlæggende er der fortsat mange ubekendte i det samlede regnestykke. Vejrliget kommer til at få meget stor betydning for den europæiske energisituation. Energiproduktionen har både været ramt af lav produktion fra sol i Sydeuropa, moderat vind fra vindmøller og lave nedbørsmængder til vandkraft fra Sverige og Norge. Så sol sydpå, vind til vindmøllerne i Tyskland og nedbør i Norden vil lette presset betydeligt på det europæiske energimarked.
Men vigtigste vejrfaktor bliver, om vi får en hård eller en mild vinder i Europa. En isvinter vil for alvor øge energiforbruget, og i værste fald kan det betyde, at dele af erhvervslivet får besked om at lukke ned.
Når det i eftersommeren er gået helt galt med priserne på det europæiske elmarked, er det langt fra kun fordi russerne nu har lukket ned for naturgassen gennem Nord Stream 1-gasledningen. I Frankrig er 28 af 56 atomkraftreaktorer for tiden lukket ned på grund af serviceeftersyn og mistanke om rust i kølesystemerne. En stor del af reaktorerne ventes dog genstartet til december.
En anden vigtig buffer til at håndtere en presset energisituation er de tyske kernekraftværker. De fleste af disse er nu lukket, og de tre resterende skal lukke til nytår. Kun to af disse holdes i baghånden til at imødegå en ekstrem energikrise.
Ifølge Jakob Magnussen er der særligt fire forklaringer på, at naturgasprisen på det seneste er faldet: For det første er der forlydender om politiske indgreb på elmarkedet, måske en priscap.
For det andet giver den russiske defensiv i Ukraine øgede forhåbninger om, at Putin afsættes fra magten.
For det tredje er de høje gaspriser begyndt at påvirke efterspørgslen negativt, hvilket også har en dæmpende effekt på priserne
For det fjerde er de tyske naturgaslagre ved at være fyldt op, og det betyder også, at der tilflyder mere gas til det almindelige naturgasmarked til dækning af markedsbaseret efterspørgsel (frem for at blive sendt på lager).
”I en alt andet lige-situation forventer jeg, at priserne på naturgasmarkedet vil falde yderligere de næste måneder, men fortsat ligge på et historisk højt niveau. Jeg ser ikke en egentlig energikrise forude dog med forbehold for, at vejret og situationen i Rusland gør fremtiden meget svær at spå om,” siger Jakob Magnussen.
Hans konklusion stemmer godt overens med holdningen hos energianalytiker Andreas Steno Larsen, som er tidligere makroanalytiker hos Nordea. Han skriver i en analyse af det europæiske energimarked, at Tyskland trods lukning af Nord Stream 1 har formået at øge leverancerne fra andre lande og få fyldt sine lagre op.
Han påpeger, at de enorme prishop på naturgas har andre forklaringer end lukningen af den russiske gasleverance. Han skriver også, at denne forklaring går på tværs af de fleste mediehistorier om det pressede europæiske energimarked: ”Doom and gloom sells, but in my opinion the narrative is exaggerated – if not exhausted.”
Han påpeger dog også, at han ikke ser stor grund til optimisme på den korte bane. Men han gentager, at tyskerne har opbygget naturgaslagre, samtidig med at Putin har haft lukket for gassen.
Morten W. Langer
