Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

mandag 19. september 2022 kl. 15:00

Ludovic Helfgott, chef for Novo Nordisks segment for sjældne sygdomme

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Ludovic Helfgott, chef for Novo Nordisks segment for sjældne sygdomme, satser på amerikanske Forma Therapeutics, som Novo Nordisk nu køber for godt 8 mia. kr. Forma udvikler midler til behandling af seglcellesygdom og sjældne blodsygdomme. Med købet udbygger Novo nu systematisk sit segment for sjældne sygdomme, der med en omsætning på 10,6 mia. kr. i første halvår 2022 er lillesøster i forhold til den store Diabetes- og Fedmeforretning, der omsatte for 72,7 mia. kr. Novo Nordisk har desuden indgået et samarbejde med Microsoft om at bruge kunstig intelligens til at opdage nye lægemidler. Samarbejdet skal ifølge Novo Nordisks chef for Digital Science & Innovation, Lars Fogh Iversen, føre til hurtigere forskningsgennembrud.

Steen Søndergaard, adm. direktør for ChemoMetec, kan for regnskabsåret 2021/22 melde om en omsætningsstigning på 52 pct. til 427 mio. kr. og en stigning i EBIT-DA-driftsresultatet på 64 pct. til 223 mio. kr. Virksomheden, der udvikler og sælger udstyr til medicinsk tælling og analyse, venter i 2022/23 en omsætning på 485-505 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 245-260 mio. kr. Forventningen var ved en fejl sluppet ud en dag før, den officielt blev meddelt. ChemoMetec har over det seneste år ikke helt kunnet indfri de høje forventninger, og aktiekursen er over det seneste år faldet 25 pct.

Lars Østergaard, adm. direktør for Roblon, har opnået en markant omsætningsfremgang til 262 mio. fra 169 mio. kr. i regnskabsårets første tre kvartaler. Også ordreindgangen er steget betydeligt, mens EBITDA-driftsresultatet er steget til plus 10,9 mio. kr. fra minus 18,7 mio. kr., men bundlinjen er fortsat negativ. Roblon følger en vækststrategi indenfor fiberoptisk kabelindustri, men eftervirkninger fra corona, krigen i Ukraine og stigende inflation presser lønsomheden.

Anders Holch Povlsen, ejer af Bestseller, må ifølge finans.dk konstatere, at værdien af hans aktier i store børsnoterede tøjhandlere som tyske Zalando, britiske Asos og tyske AboutYou er faldet med 65-69 pct. alene i år, mens værdien af det svenske netbaserede betalingsfirma Klarna er faldet 85 pct. Også hans poster i Matas og den britiske børsmægler Numis er faldet i kurs. Det hindrer dog ikke Anders Holch Povlsen i nu – sammen med sin far Troels Holch Povlsen – at overtage den jyske møbelhandler Jacobsen Plus, der især handler med møbler på nettet.

Klaus-Michael Kühne, ejer af logistikkæmpen Kühne & Nagel samt storaktionær i containerrederiet Hapag-Lloyd, har øget sin ejerandel i Lufthansa til 17,5 pct. og får en post i bestyrelsen. Dermed konsoliderer Klaus-Michael Kühne – ifølge Forbes nummer syv på ranglisten over de rigeste europæere – sin store indflydelse i den tyske transportsektor og fremstår i endnu højere grad som en af de vigtigste rivaler til transportgiganter som Mærsk, DSV og Mediterranean Shipping Co.

Sune Schnack, CEO for Flügger, må konstatere et fald i omsætningen på en procent til 730 mio.kr. i det seneste kvartal og et fald i EBIT-driftsresultatet på 44 pct. til 70 mio. kr. Malingproducenten har oplevet faldende efterspørgsel på tværs af de geografiske segmenter og driftsresultatet presses samtidig af stigende omkostninger. Flügger venter ikke at kunne afslutte det planlagte salg af datterselskaber i Rusland og Belarus indenfor 12 måneder.

Kræn Østergaard Nielsen, adm. direktør i Coop, vil lukke den mere end 40 år gamle discountkæde Fakta. Den bliver nu slået sammen med Coops anden discountkæde 365discount og fortsætter under det navn. Kvickly og Super Brugsen slås sammen til én kæde, men fortsætter foreløbig med to navne. Fakta-navnet er nedslidt, mener eksperter ifølge Berlingske, og konsolideringen af Coops kæder skal ifølge topchefen give besparelser. Ved årets udgang skal der være 350 365discount butikker ”og flere vil komme til.”

Christian Sewing, topchef for Deutsche Bank, opfordrer tysk erhvervsliv til at stille ”ubehagelige spørgsmål” til sig selv, og systematisk gøre op med afhængigheden af Kina, som marked og som leverandør. Kina køber otte pct. af tysk eksport og leverer 12 pct. af importen. En ny opgørelse fra Rhodium Group viser desuden, at Tyskland i 2021 stod for 46 pct. af de direkte europæiske investeringer i Kina. Især tysk bil- og kemiindustri er stærkt engageret.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank