Kunderne i pensionssektoren har ikke en chance for at finde de selskaber, hvor de får de bedste produkter.
Dels giver pensionsselskaberne ikke klar besked om afkast, og dels mudres konkurrencen af, at priserne på forsikringer dumpes, men det økonomiske hul dækkes af øgede investeringsomkostninger.
Der er noget galt med pensionsselskabernes storytelling. Kvartal efter kvartal kan man læse på hjemmesider og i selskabernes pressemeddelelser, at de hver især ligger helt i top på afkastet. Både på kort og langt sigt. Nogle går endda så langt, at de præsenterer alle konkurrenternes afkast med sig selv i toppen. Men det er ren støj for både firmapensioner og forbrugerne, når de skal vælge en god og solid pensionsordning, mener professor Carsten Tanggard fra Aarhus Universitet, der også er formand for Penge & Pensionspanelet.
”Der er da med garanti nogle pensionsselskaber, der vil gøre det bedre end andre på afkast. Men problemet er, at kunderne ikke har en jordisk chance for at finde frem til de konkrete selskaber. Ofte drukner sådanne sammenligner i støj. Men selskaberne vil selvfølgelig gerne fortælle den historie, at de kan slå konkurrenterne og markedet, og det er også en historie, der har appel hos kunderne. Jeg mener; hvem vil ikke gerne klare sig bedre end de andre. Men det er simpelthen et forkert grundlag at konkurrere på,” siger Carsten Tanggaard.
Storytellingen fra branchen går i disse år på de meget lave renter og meget dyre aktier. Korte obligationer giver tæt på nul eller minus i afkast, og lange obligationer risikerer store kursfald, når renten stiger. Det virker også usandsynligt, at der i den nære fremtid er de store afkast at hente på aktier. ”Det er en giftig cocktail. Men det nytter ikke noget, at historien pludselig bliver at man bare kan hente et højt afkast på andre aktivtyper – såsom alternativer. Budskabet går hurtigt hen og bliver, at man rent faktisk kan gøre noget ved de lave renter og dyre aktier, men det kan man ikke. Budskabet til kunderne burde i stedet være, at de så skal spare mere op i sådan en situation – og spare på omkostningerne. Det er i hvert fald det ærlige budskab,” siger professoren.
Han mener i stedet, at det giver meget mere mening for pensionsbranchen at konkurrere på de forsikringer, der er tilknyttet pensionerne på arbejdsmarkedet. Altså sundhedsforsikringer, ulykkeforsikringer og tab af erhvervsevne.
”Forsikringsprodukterne er meget mere velegnede til en reel konkurrence, da der er tale om en konkret ydelse og en konkret pris. Det er noget, kunderne og eventuelt deres rådgivere kan forholde sig til. Og det er samtidig et område, der er mere velegnet til at differentiere produkterne, så der er forskel i forsikringsdækningerne og priserne. I stedet har branchen arbejdet mere på at udbrede valgfriheder på investeringsområdet, og det mener jeg er mindre velegnet,” siger Carsten Tanggaard. Bag kulissen har der dog også været meget hård konkurrence på forsikringerne i visse dele af pensionssektoren – herunder særligt firmapensioner. Pensionsselskaber har nærmest styrtblødt store underskud på området for sundhed og ulykke. AP Pension måtte sidste år tage et tab på næsten 900 mio. kr. PFA næsten 500 mio. kr. Det er store tal i forhold til selskabernes egenkapital.
De store underskud på forsikringsdelen skyldes altså hård konkurrence, og dermed skulle alt vel være i orden. Men problemet er, branchen nærmest stiltiende er blevet enige om, at hvad der tabes på gyngerne, må vindes på karrusellerne. Det betyder, at omkostningerne til at investere den opsparede kapital er eksploderet for kunderne. I Danica er omkostningerne næsten fordoblet på fem år. I PFA er de vokset 55 procent. I AP Pension er de vokset 150 procent.
”Det er jo ikke en sund konkurrence, hvis man kontinuerligt sætter store penge til på forsikringerne, fordi, man kan tjene større penge på kapitalforvaltningen. Grundlaget for en sund konkurrence er jo, at kunden har en chance for at træffe et begavet valg,” slutter professor Tanggaard.
Carsten Vitoft
Tilsynet imod omfordeling af underskudFinanstilsynet er ikke glad for, at store underskud i den ene ende af et pensionsselskab bruges til at dække huller andre steder: “Finanstilsynet har konstateret, at konkurrencen på liv- og pensionsområdet har bidraget til, at nogle selskaber sælger syge- og ulykkesforsikringer med underskud. Syge- og ulykkesforsikringer er skadesforsikringsprodukter, som skal holdes adskilt fra livsforsikringsvirksomheden. Et eventuelt underskud skal derfor dækkes af selskabets egenkapital, og det er selskabets ledelse, som må vurdere, om det er en fornuftig disposition. Finanstilsynet holder øje med, om der skulle være risiko for, at det kan bringe selskabets kapitalgrundlag i fare,” skriver vicedirek-tør Jan Parner i en mail til Økonomisk Ugebrev
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
