Umiddelbart er aktiemarkederne nu så oversolgte, at signalerne burde udløse en positiv korrektion op. Men det ser ikke ud til at ske. I virkeligheden er udviklingen på aktiemarkederne de seneste uger dybt bekymrende. Sammen med andre negative signaler, kan det meget vel indikere, at vi står foran en flerårig makroøkonomisk nedtur af historiske dimensioner, som på grund af en enorm formuedestruktion bliver selvforstærkende, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
I Økonomisk Ugebrevs analyser har vi tidligere lænet os meget op ad, at inflationsforventningerne under overfladen var på vej ned, og at det ville få centralbankerne til at droppe de aktuelle meget aggressive meldinger om fortsatte renteforhøjelser det næste år. Og at det ville give mere ro på aktiemarkedet, fordi det ville mindske sandsynligheden for en økonomisk recession og fortsat pres på de dyreste høj-p/e papirer.
Men de finansielle markeder vurderer tilsyneladende nu, at løbet er kørt. Altså at skaden er sket, og at vi står foran en dyb recession med destruktion af enorme værdier. Ikke kun på aktiemarkedet, obligationsmarkedet og på erhvervsobligationer. Men også på ejendomsmarkedet og på markedet for private ejerboliger.
Man skal ikke kigge langt for at kunne se, hvad der er på vej: I det nordkøbenhavnske er salget af dyrere boliger gået fuldstændig i stå, også selvom mange af de allerdyreste villaer til 20-30 mio. kr. allerede er sat meget ned i pris. Køberne holder sig simpelthen væk, enten fordi de godt ved, at boligpriserne er på vej ned, eller også fordi de alligevel ikke skal købe ejerbolig med de markant stigende boliglånerenter og el- og opvarmningsudgifter. Eller fordi de ikke kan få godkendt finansiering i banken eller realkreditinstituttet, som tydeligvis nu strammer gevaldigt op på kreditgivningen – og af gode grunde.
Vores bud er, at dyre ejerlejligheder i København og millionvillaer i Nordkøbenhavn står foran et prisfald på mindst 30-40 procent det næste år. Der vil blive destrueret værdier for milliarder, som vi troede vi havde, men som vi alligevel ikke har.
I virkeligheden kan vi meget vel står foran et privatøkonomisk og samfundsøkonomisk blodbad, som vi ikke har oplevet i årtier. Nej, jeg maler ikke fanden på væggen.
Se blot på de ekstra omkostninger, som mange almindelige boligejere står overfor. Eksempelvis hvis de har F1 lån, der lige er blevet fornyet: den effektiv rente stiger fra nul til over tre procent. Med en realkreditlån på fem mio. kr. betyder det, at bruttoydelsen stiger knap 13.000 kr. om måneden. Ja, det er mange penge, også efter skat.
Læg hertil øgede energi- og elpriser, som hen over vinteren kan komme til at koste rigtig dyrt. Indtil videre har vi ikke betalt de højere priser for opvarmning, men mest kun til varmt vand. Når det bliver rigtig koldt, kommer varmeregningen til at eksplodere, hvis man opvarmer med naturgas, el eller fjernvarme, der er drevet af naturgas, eller andre brændsler, som også er steget i pris.
Det er ikke overraskende, at de seneste data for danskernes forbrugertillid er de laveste i årtier. Og det er også tankevækkende, at Nationalbanken i sin nye prognose for dansk økonomi nu varsler minusvækst næste år. Det er vist ikke set før, med undtagelse af under den ekstraordinære corona-nedlukning.
Nationalbanken er altid forsigtig i sine udmeldinger, fordi centralbanken ikke vil være med til at vælte læsset gennem en negativ psykologisk påvirkning af forbrugerne og erhvervslivet. Så det er Nationalbankens overordnede signal, man skal lægge mærke til. Budskabet til danskerne lyder: Nu skal I forberede jer på sværere tider.
Alt dette er set gennem danske briller. Men billedet er fuldstændig det samme i hele den vestlige verden. Og her er det faktisk endnu værre, fordi de højere fødevarepriser og boligrenter potentielt kan udløse social uro, politiske skred mod yderfløjene og det, der er værre.
Risikoscenariet er altså, at vi også kan komme til at se politiske omvæltninger, eksempelvis som i Sverige og antageligt i Italien, hvor den yderste højrefløj ser ud til at vinde søndagens valg. Magtforholdene i Eurozonen kan komme til ændres markant med et Italien, som trækker mod Ungarn og Polen. Samtidig vil en eskalerende statsgældskrise i Italien med stor sikkerhed genaktivere debatten om en italiensk exit fra EU.
Et af de bedste signaler på, hvad der ligger forude, er udviklingen på aktiemarkedet, som er den bedste diskonteringsmekanismer for den makroøkonomiske udvikling. Aktiemarkedet er altså et aldeles glimrende termometer på den geopolitiske og makroøkonomiske temperatur, hvor al tågesnak fra mainstream medier, politikere og spindoktorer er skåret væk.
Meldingen fra aktiemarkedet er nu et rungende: Pas på, det bliver grimt.
Vi har ellers de seneste måneder været optimistiske omkring aktierne. Men vi må erkende, at det begynder at se meget sort ud. Og det er ikke en løsrevet historie, at aktierne falder i værdi. Det passer rigtig godt sammen med, at privatforbruget kommer til at styrtdykke, at virksomhedernes salg falder, og at deres nyinvesteringer skrues ned til et minimum. Finansiering, altså penge, blive knap og dyr. Borgere og virksomheder vil blive presset, og arbejdsløsheden vil stige markant.
Med stor sandsynlighed er det også dette billede, de professionelle investorer ser: For hvis de var positive omkring de makroøkonomiske udsigter, så var de komme på banen nu som store købere af aktier, der umiddelbart virker billige, men måske slet ikke er billige.
Det overraskende er, at aktieanalytikerne fortsat forventer solide overskud i de børsnoterede selskaber i de regnskaber, der snart begynder at tikke ind fra 3. kvartal.
Eksempelvis forventer de i gennemsnit overskudsvækst på 38 procent fra samme kvartal sidste år, og det er mere end for tre måneder siden. Også forventningerne til finans- og health care holder næsten stand i forhold til forventningerne for tre måneder siden. Så de kommende regnskaber kan blive en ekstremt vigtig lakmusprøve på, hvad der ligger forude.
Morten W. Langer
