Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

FLSmidths fremgang skjules af ekstraordinære forhold

Bruno Japp

torsdag 29. september 2022 kl. 13:00

FLSmidth

Den positive udvikling i FLSmidth kamufleres af ekstraordinære forhold, som på kort sigt forhindrer opjusteringen af omsætningsforventningerne i at slå igennem på bundlinjen. Aktien indeholder et opdæmmet kurspotentiale.

FLSmidths halvårsregnskab tegner på overfladen billedet af et fantastisk succesfuldt selskab. Omsætningen brager i vejret, og overskuddet er langt over 100 pct. højere end i samme periode i fjor.

Men tallene snyder, da 2021 var et særdeles ringe år for FLSmidth pga. Covid-19. 1. kvartalsregnskabet præsenterede også en trecifret procentvækst i resultat før skat, men dengang konstaterede vi, at der faktisk var tale om en tilbagegang, hvis vi i stedet sammenligner med gennemsnittet af perioden 2018-2020 før Covid-19. Og sådan er det stadig.

Tilbagegangen i forhold til perioden før Covid-19 er endda endnu større efter 1. halvår, end den var efter 1. kvartal, idet den nu er på 43 pct. mod 36 pct. efter 1. kvartal.

Dette tilsyneladende negative signal overskygges imidlertid af tre positive forhold.

For det første er FLSmidth ikke en detailhandel, hvor omsætning og indtjening følger en stabil model. FLSmidth opererer med meget store ordrestørrelser, der kan strække sig over adskillige år, og udviklingen i ordreindgangen er derfor en interessant faktor i vurderingen af, hvordan det egentlig går for FLSmidth, og den er positiv. I Mining-divisionen steg ordreindgangen 26 pct. i 2. kvartal, mens stigningen i Cement-divisionen var 8 pct.

Hvis vi igen sammenligner med situationen før Covid-19, er det nærliggende at forvente en tilsvarende ”afsløring” af, at en fremgang reelt er en tilbagegang, men sådan er det ikke.

Tværtimod er FLSmidths ordrebeholdning på fortsættende aktiviteter 26 pct. højere end gennemsnittet for 1. halvår i perioden 2018-2020.

For det andet fastholder man de positive forventninger til Mining-Divisionen, hvor forventningerne til helårsomsætningen opjusteres med 1 mia. kr. fra 12-13 mia. kr. til 13-14 mia. kr. Fremgangen kamufleres imidlertid af to usædvanlige forhold, som betyder, at man fastholder forventningen om et EBITA i den lave ende af intervallet 8,5-9,5 pct. Dels følger FLSmidth en lang række andre selskaber ud af Rusland, og det koster på kort sigt på bundlinjen, og dels afsluttede FLSmidth den 30. august købet af thyssenkrupp Mining, hvilket har medført ekstraordinære omkostninger på 110 mio. kr. til integration af den tilkøbte forretning.

For det tredje er Cement-divisionen begyndt at bevæge sig den rigtige vej. I denne division forventede man ved årets start kun en meget beskeden EBITA-margin på 1-2 pct., men det hæves nu til 2-3 pct. Det er specielt værd at bemærke, at det sker på trods af fortsat overkapacitet i branchen samt forventninger om højere omkostninger.

Det overordnede indtryk af FLSmidths halvårsregnskab er således positivt, når man sorterer de ekstraordinære forhold fra.

Det er heller ikke gået aktiemarkedets næse forbi, og selskabets aktier handles i dag til samme pris som i starten af marts. I samme periode er Copenhagen Benchmark faldet 11 pct.

Aktiekursen holdes p.t. tilbage af den generelt meget negative stemning på aktiemarkedet, men vi forventer, at FLSmidth-aktien bliver en af de aktier, som først udløser et opdæmmet potentiale, når markedsstemningen vender.

Bruno Japp

Aktuel kurs 174,40

Kursmål (6 mdr.) 198,00

FLSmidth - Aktiekurs

FLSmidth - Konkurrentnøgletal

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank