Prognosemagere tøver med at se virkeligheden i øjnene

Kriseledelse 2023: Erhvervslivet skal efterhånden kigge langt efter saglige og aktuelle prognoser for udviklingen i danske økonomi. I de fleste tilfælde er der tale om urealistiske skønmalerier eller forsinkede, uaktuelle prognoser fra de finansielle institutioner og organisationers cheføkonomer. Landets bedste prognosemager over en årrække er dog ikke i tvivl: Der ligger en hård recession forude i dansk økonomi. Chefredaktør Morten W. Langer tegner et billede af det aktuelle prognoselandskab.

Handelsbankens cheføkonom Jess Asmussen er tidligere af Økonomisk Ugebrev kåret som den hjemlige prognosemager. Over en årrække har han præsteret størst træfsikkerhed, når det gælder om at skønne den fremtidige BNP-vækst i dansk økonomi. Meget tyder på, at han også denne gang er i gang med at slå hele det hjemlige felt af prognosemagere fra Finansministeriet, Nationalbanken, OECD og Det Økonomiske Råd.

Flere af de nævnte prognosemagere er langt bagud med aktuelle opdateringer, da verden har ændret sig markant siden maj og juni, hvor flere af prognoserne er fra. Kunder og andre interessenter risikerer altså at agere på forældede analyser om dansk økonomi.

Når det kommer til de mest aktuelle prognoser, er der stor forskel. Som det ofte er tilfældet, er Finansministeriet, og dermed regeringen, overoptimistiske, mens mere uafhængige aktører som Handelsbanken, Jyske Bank og Danske Bank virker mere ædruelige. I Finansministeriets prognose fra august lyder skønnet på en BNP-vækst på 0,8 pct. næste år, mens Jyske Bank siger minus 0,6 pct. og Handelsbankens Jes Asmussen siger minus 0,7 procent. Danske Banks spritnye prognose forudser samme minusvækst næste år. 

Under overskriften ”Vinteren kommer – og det gør recessionen også ” skriver Jes Asmussen, at ”de mørke skyer, der lurede i horisonten før sommeren, er nu ved at samle sig til en decideret vinterstorm. Kombinationen af strammere finansieringsvilkår, højere inflation, svagere global vækst og en eskalerende energikrise indikerer en mere alvorlig recession, end tidligere ventet. Vi har nedjusteret vores skøn for den økonomiske vækst markant og venter nu, at økonomien vil skrumpe til næste år i takt med blandt andet den markante svækkelse af forbrugernes købekraft, som en mere vedvarende høj inflation medfører.”

Videre hedder det: ”Privatforbruget ventes også at blive tynget af et større fald i boligpriserne end hidtil antaget, med udsigt til markante prisfald i de dyreste områder over det kommende års tid. Vi venter også, at svaghederne vil begynde at tage til på et ellers i udgangspunktet stærkt arbejdsmarked, med stigende ledighed til følge, og det må ligeledes formodes, at konkurserne vil tage til i styrke.”     

Særligt højere lånerenter og energipriser ventes at udhule danskernes købekraft. Handelsbanken skriver: ”En væsentlig årsag til vores forventning om, at dansk økonomi er på vej i recession, skal findes i de massive modvinde, som forbrugerne står over for. Her tænkes på den triste kombination af høj inflation, højere renter samt et boligmarked, der efter vores vurdering står over for en større nedtur.”

Økonomisk Ugebrev beskrev i den seneste udgave, hvordan markedet for ejerboliger over 10 mio. kr. i København de seneste måneder har været stendødt med stort set ingen handler de seneste måneder. Dermed er der indikationer på, at prisfaldet på ejerboliger kan blive dramatisk stort for de dyreste ejerboliger. Handelsbanken venter prisfald på 15-20 pct. for landet som helhed mod Nationalbankens forventning på minus 9 pct. Det kunne indikere, at de dyre boliger kan stå foran prisfald på 30-40 pct.

Ligesom Handelsbanken venter Jyske Bank et fald i danskernes privatforbrug i kølvandet på den udhulede købekraft som følge af stigende lånerenter og energiregninger. Jyske Bank skriver, at ”Det er først og fremmest det store fald i reallønnen, og dermed i danskernes købekraft, der er årsagen til, at privatforbruget sandsynligvis vil falde betydeligt nu. Vi har allerede set en faldende tendens i detailomsætningen, og den udvikling vil givetvis blive forstærket.”

Tidligere niveauer var uholdbare

I en helt ny prognose fra Danske Bank lyder konklusionen: ”Vi forventer fald i BNP og stigning i ledighed, men fra niveauer, der under alle omstændigheder ikke var holdbare. • Der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt inflationen kan normaliseres, og ikke kun på grund af energipriserne. • Forbruget bliver ramt af svagere købekraft og af formuetab fra faldende huspriser, men understøttes af stor opsparing. • Dansk industri og eksport står stærkt, mens udsigterne er mere usikre for byggeri og detailhandel. • Dansk økonomi dæmpes af stor stigning i lange realkreditrenter, og det ser ikke ud til, at finanspolitikken bliver lempet ret meget.”

Om udviklingen i danskernes privatforbrug skriver Danske Bank: ”Udsigterne er blevet mere negative for forbrugerne, og vi forventer nu et fald i forbruget både i år og næste år. De forværrede udsigter skyldes primært, at de stigende priser udhuler købekraften mere end ventet. Således har danskerne oplevet det største fald i reallønnen siden 1950’erne i første halvår 2022, og der er ikke umiddelbart udsigt til reallønsvækst herhjemme før tidligst midten af 2023. Samtidig har vi set større rentestigninger end ventet og en nedjustering af forventningerne til boligpriserne.”

Videre skriver banken: ”Det er alt sammen forhold, der trækker privatforbruget ned i prognoseperioden. Hidtil lader det til, at forbrugerne primært reducerer deres forbrug de steder, hvor priserne er steget mest. Således er navnlig energiforbruget og forbruget i dagligvarehandlen faldet betragteligt, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning har forbruget på eksempelvis restauranter holdt overraskende godt stand, hvilket også skal ses i lyset af et betydeligt opsparet forbrugsbehov oven på coronakrisen. Fremadrettet venter vi at se et mere bredt funderet fald i forbruget.”  

Finansministeriet har tilsyneladende sværere ved at se de mørke skyer over dansk økonomi og skriver bl.a., at ”dansk økonomi har et godt udgangspunkt for at modstå udfordringer i forhold til den økonomiske udvikling. Husholdningerne har under ét sparet op i en årrække og har dermed opbygget en ekstra buffer under corona pandemien, hvor forbrugsmulighederne var mere begrænsede. I det lys har mange husholdninger god mulighed for at fastholde eller øge forbruget. Samtidig står virksomhederne generelt stærkt og har en god konkurrenceevne, om end nogle virksomheder stadig mærker efterdønninger af pandemien.” Regeringen venter på det grundlag realvækst i det private forbrug på 1,1 pct. næste år.

Større offentlige investeringer

Nationalbanken ligger lidt på mellemhånd og skriver i sin nye prognose, at den venter minusvækst næste år på 0,1 pct. Tilbagegangen fra det forventede 2,0 pct. i år forklares med især fald i boliginvesteringer og erhvervsinvesteringer, mens offentlige investeringer ses stige markant fra minusvækst i år. 

Nationalbanken ser – modsat de andre aktuelle prognoser – fremgang i danskernes reale forbrug næste år, mod et minus i år. Konkret lyder skønnet på en realvækst i privatforbruget på minus 1,0 pct. i år, men på plus 0,4 pct. næste år. Særligt ses minusvækst i privatforbruget i første og andet kvartal 2023, men altså solid forbrugsvækst de følgende kvartaler. 

Nationalbankens skriver også, at ”Fremadrettet ventes modvinden at dæmpe især privatforbruget. Det vil give en vækstpause i dansk økonomi, hvor aktiviteten falder en smule til næste år. Vækstpausen kommer dog efter en stærk genopretning af økonomien sidste år, som har bragt dansk økonomi i højkonjunktur.”

Morten W. Langer