I dommen fra Højesteret, som kan læses her hedder det, at ”Andelsboligforeningen Duegården, der ligger på Frederiksberg, traf på en generalforsamling den 4. juni 2013 beslutning om at opløse foreningen, og der blev ved samme lejlighed udpeget to likvidatorer. Likvidatorerne vurderede, at der ikke kunne gennemføres en solvent likvidation, og de indgav derfor konkursbegæring den 3. juni 2014. Duegården havde i forbindelse med foreningens stiftelse og overtagelse af ejendommen i 2007-2009 optaget realkreditlån med aftale om renteswap samt et anlægslån og en driftskredit hos Nykredit. Ved indgivelsen af konkursbegæringen var Duegårdens gæld til Nykredit større end foreningens aktiver.” Som bekendt fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at nægte andelsboligforeningen konkurs.
