Analyse: 12 ud af 16 Unicorns ”flygtet” fra Danmark

Valg 2022: Flertallet af de bedste danske vækstvirksomheder, de såkaldte unicorns, er flyttet til udlandet, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Den høje aktiebeskatning og de stramme udlændingeregler er de primære årsager, mener organisationen. Konsekvensen er, at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser. Endnu et relevant tema til valgkampen. Fagredaktør Peder Bjerge gennemgår analysen.

To år efter, at Tradeshift blev stiftet i København i 2010, rykkede de tre stiftere, Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun, og Gert Sylvest, hovedkvarteret for den digitale B2B-markedsplads til San Francisco.

”Vi rykkede tidligt til USA, for der var vi tættest på investorerne. Samtidig er vi altid gået efter de globale kunder, så det var naturligt for os at placere kontorer og folk der, hvor kunderne var,” siger Gert Sylvest i dag.

Netop her er Tradeshift et godt eksempel på en bekymrende tendens i Dansk Erhvervs nye analyse, der viser, at Danmark er rigtig god til at skabe den type vækstvirksomheder, som har potentialet til at vokse til en markedsværdi på over 1 mia. dollars. Trods vores færre end 6 mio. indbyggere har Danmark siden 1992 leveret 16 unicorns.

Skaber arbejdspladser

Umiddelbart synes der at være grund til at klappe i hænderne. Problemet er bare, at Danmark ikke er god til at holde på disse virksomheder. Ud af 11 teknologi-unicorns skabt efter år 2000 er de 7 rykket ud af Danmark, viser analysen. Det er virksomheder som Tradeshift, Just Eat, Unity og Zendesk.

”Helt grundlæggende handler det om, at de virksomheder er vigtige for at skabe arbejdspladser, der kan være med til at finansiere alle de velfærdsydelser, vi alle sætter pris på,” siger Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv.

”Desværre kan vi se en tendens til, at vi er utroligt dårlige til at holde på dem. Der er noget galt i vores regler og rammevilkår, siden de virksomheder forlader landet.”

Hun medgiver, at der kan være stordriftsfordele for virksomhederne ved at rykke ud på større markeder som USA. Men forhindringen er, at det danske marked savner en nem adgang til tilstrækkeligt med kapital og talenter.  Årsagen er, at danske investorer er undergivet en hård beskatning af gevinsten ved at investere i en unicorn, som den danske fintech Pleo. Jasmina Pless fremhæver, at aktiebeskatningen ligger på 42 pct. af gevinsten.

”Og det er i den grad op ad bakke at kunne hente kapital sammenlignet med andre lande. Det gør det mindre attraktivt for danskere at investere i vores unicorns. Og når det er amerikanske og andre udenlandske investorer, som kommer med den største mængde kapital, er det på sigt med til at trække selskaberne ud af landet,” siger Jasmina Pless.

Hun fremhæver, at det er mere attraktivt for danskere at investere i fast ejendom end i startups. ”Så vi er selv ude om, at vores bedste startups bliver trukket til udlandet,” siger Jasmina Pless.

Samtidig er det svært at kunne få de rigtige talenter fra udlandet ind i Danmark. Også her udgør de danske udlændingeregler et regulært benspænd, lyder hendes pointe. Ifølge analysen fra Dansk Erhverv svarer 53 pct. af de danske startups, at vanskelighederne ved at rekruttere og beholde medarbejdere er en barriere for at kunne vokse.

Ifølge analysen fra Dansk Erhverv medfører det et andet problem, nemlig at det i Danmark i gennemsnit tager længere tid for en virksomhed at komme op blandt de største. De mest værdifulde virksomheder i Danmark inkluderer navne som Maersk, Novo Nordisk og Ørsted. Alle har de mere end 100 års historie.

I USA er de mest værdifulde tech-virksomheder langt yngre. Gennemsnitsalderen er for disse selskaber 36 år. Det skyldes, at de unge virksomheder har overhalet de gamle virksomheder i værdi. Det er vi gået glip af i Danmark, da de unge værdifulde virksomheder er rykket til udlandet. 

Peder Bjerge