Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Matas kæmper for at finde vækst

Steen Albrechtsen

mandag 05. juni 2017 kl. 11:45

Selvom konkurrencen fra Normal synes at være lidt aftagende, er konkurrencen fortsat hård for Matas, som i det nye regnskabsår forventer en pæn vækst på 1-3% i det direkte sammenlignelige salg, trods færre handelsdage.

Forventningen lyder lidt optimistisk i betragtning af, at man kun præsterede en like-for-like vækst på 1,3% i det netop afsluttede regnskabsår, som havde flere handelsdage end året før. En vækst på 1,3% faldt indenfor den i november nedjusterede forventning på 0-2%.

I det netop afsluttede regnskabsår var der 75 handelsdage i 1. kvartal, mens der i det nye regnskabsår kun er 72 dage. Det samme bliver principielt gældende for 3. og 4. kvartal i regnskabsåret, som i alt bliver 3 handelsdage kortere, mens 2. kvartal er uændret i forhold til sidste år. Når man ligger med en forventning om 1-3% like-for-like omsætningsvækst for helåret lægger det naturligvis et vist pres, og det gør sammenligningen sværere. Matas har i deres forventning til helåret taget højde for de manglende handelsdage, hvilket betyder, at forventningen er lidt stærkere end den umiddelbart ser ud. Men altså også lidt optimistisk.

Normal ned i tempo

At dømme ud fra antallet af butiksåbninger, synes konkurrencen fra Normal ikke længere at være i voldsom vækst, som det ellers har været tilfældet i både 2015 og 2016. Det ser ud til, at Normal med annonceringen af sin første butik i Norge, i nogen grad flytter sit ekspansionsfokus fra Danmark til Norge. Det kan give en kortsigtet lettelse for Matas, men webbutikker og andre detailaktører lægger fortsat et stort prispres på branchens billigere varer. Bruttomarginen faldt således marginalt i årsregnskabet fra 46,8% til 46,3%.

Apoteker-drømmen genoplivet

Matas har siden børsnoteringen haft en drøm om at komme ind på apotekermarkedet. Det er ikke lykkedes, og den store reform af apotermarkedet, som politikerne i sin tid lagde op til, blev afblæst. Men Matas forsøger nu en anden vej. I efteråret 2016 åbnede Matas en ny stor butik i Sønderborg, hvor en del af arealet er et apotek, drevet af en selvstændig apoteker. Man har gået stille med dø-rene med det nye koncept af hensyn til de øvrige apotekere, da det måske ligger tæt på en gråzone i forhold til apotekerloven.

Matas omtaler konsekvent apoteket som ”bofælle” i årsregnskabet, men oplyser nu, at ”butikken har udvist en stærk omsætningsvækst og har overgået vores forventninger”. Det er en kort åbningsperiode at måle på, men resultaterne er tilsyneladene så stærke, så Matas forventer at åbne flere ”bofællesskaber” i år.

Det er for tidligt at sige noget om det konkrete potentiale i bofællesskaberne, men det er oplagt, at det styrker kundeflowet i butikkerne, og dermed også omsætningen. Vi venter dog ikke, at konceptet kan udvides til særligt mange butikker, førend apotekernes fokus bliver vakt, og det kan skabe udfordringer.

Udbytte og tilbagekøb

Matas fastholder udbyttet på 6,30 kr/aktie, men lægger op til at annoncere et aktietilbagekøbsprogram senere i regnskabsåret. Der bliver ikke sat beløb på endnu, men Matas oplyser at bruttogælden er på 1,548 mia. kr, hvilket er under målområdet på 1,6-1,8 mia. kr. Det bør kunne facilitere et aktietilbagekøb på mindst 100 mio. kr, som naturligt vil understøtte kursen.

Vi ser ingen ændring i casen indtil videre, og fastholder vores moderat negative syn på aktien. Vort kursmål på 90-100 er blevet indfriet, men det giver ikke anledning til at ændre målet. Potentialet i forretningen ser stadig ikke prangende ud, og der skal kæmpes hårdt for blot at finde et par procentpoints vækst fremadrettet.

Den store opgave ligger – ligesom i den øvrige detailhandel – i arbejdet med at skabe kundeflow i butikkerne (via apoteker, forbedret butiksoplevelse, m.m.) og integrere webbutikken og udnytte de 1,7 mio. medlemmer i clubMatas. Det bliver ingen nem opgave, og det kan komme til at koste mange penge.

Det solide cash flow bør dog understøtte et fortsat højt direkte afkast til aktionærne, som i nogen grad eliminerer risikoen for en stor yderligere nedtur i aktien fra det nuværende kursniveau.

 

Børskurs på analysetidspunktet: 112,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr.): 90-100

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank