Boligmarkedet i udkantsdanmark er endnu ikke blevet begunstiget af mere fleksibilitet fra Finanstilsynets side omkring seksmånedersreglen for realkreditinstitutternes boligvurderinger eller krav til låntagernes rådighedsbeløb. Ejerboligpriserne er mange steder fortsat faldende eller flade. Faktisk er der klare tegn på, at det nye udbetalingskrav på 5 procent af købssummen hæmmer ejendomshandlen. Købere anvender i stigende omfang alternativ finansiering.
Selvom Finanstilsynet fra 1. juli lemper den såkaldte seksmånedersregel, og der desuden er signaleret en mere fleksibel vurdering af krav til rådighedsbeløb hos låntager, ligger boligpriserne i yderområder fortsat over en bred kam underdrejet. Realkreditrådets seneste statistik over udbudspriser på parcelhuse viser, at priserne i f.eks. Tønder Kommune stadig er faldende. Siden toppen ultimo 2007 og frem til for et år siden var kvadratmeterprisen i gennemsnit i Tønder faldet med 24 procent. Det seneste år er prisen dykket med yderligere 4 procent, så der er samlet set siden 2007 tale om et prisfald på 27 procent. Sammenligner man med landsplan, er udbudspriserne fra udgangen af 2007 til for et år siden faldet med næsten 19 procent. Men priserne er så til gengæld steget med 3,5 procent det seneste år.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 21.