Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: Bankers Q3-regnskaber – Vinder efter Q3: Sydbank øger renteindtægt 20 pct.

Morten W. Langer

onsdag 09. november 2022 kl. 9:00

Vinder efter Q3: Sydbank øger renteindtægt 20 pct.

Aktiemarkedet belønnede for alvor Sydbanks Q3-regnskab, og den sønderjyske bank har foreløbig vundet opgøret om den bedste kursudvikling efter de aktuelle regnskaber. Sydbank øgede nettorenteindtægterne hele 20 pct.

Efter en årrække, hvor analytikere så skævt til Sydbank og CEO Karen Frøsig, kom banken igen ovenpå med det offensive køb af Alm. Brand Bank. Den positive udvikling ser nu ud til at fortsætte i fulde omdrejninger. På et tidspunkt havde Sydbank og Spar Nord næsten samme børsværdi, og den tidligere formand for Sydbank drøftede en sammenlægning med Spar Nord som den fortsættende bank.

I dag har Sydbank en børsværdi på 14,4 mia. kr. og Spar Nord en værdi på 11,7 mia. kr. Så man kan sige, at Karen Frøsig har fået sat tingene på plads, og opfattelsen af Sydbanks fremgang blev genbestyrket med Q3-regnskabet.     

Farvel til negative renter

Særligt nettorenteindtægterne sprang i vejret i forhold til Q2: Afvikling af minusrenterne kostede 76 mio. kr. i indtægter, men næsten samme beløb blev sparet ved ikke at skulle betale minusrenter på Sydbanks indlån i Nationalbanken.

Effekten fra de isolerede renteforhøjelser på udlån gav i kvartalet plus 85 mio. kr. Og der kommer altså meget mere her, når de seneste to centralbank-renteforhøjelser for alvor slår igennem på nettorenterne. Samlet gav det et stort løft til basisindtægterne trods et lille fald i gebyrindtægterne.

På omkostningssiden fortsætter banken med at høste besparelser og synergier efter overtagelsen af Alm. Brand. Ved overtagelsen fik Sydbank ekstra omkostninger ind ad døren på godt 400 mio. kr., og heraf er der nu sparet 280 mio. kr. Almindelige omkostningsstigninger på 2,65 pct. årligt har dog spist ca. en tredjedel af den samlede besparelse. 

Efter at have indtægtsført 400 mio. kr. fra tidligere hensættelser sidste år er den positive effekt på kvartalsregnskaberne nu ved at tone ud. Der er dog sket en omfordeling på korrektivkontoen, skriver CEO Karen Frøsig: ”Pr. 30. september 2022 er det ledelsesmæssige skøn vedrørende covid-19 og svinebrug tilbageført. Pr. 30. september 2022 har koncernen foretaget et ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. til afdækningen af den makroøkonomiske usikkerhed. Det ledelsesmæssige skøn udgør 400 mio. kr. vedr. erhvervskunder og 100 mio. kr. vedr. privatkunder.”

Selve Q3-resultatet er kun påvirket af positive nedskrivninger, som bidrager med 3 mio. kr. til selve kvartalsresultatet. Dermed kan en årrække med positive tilbageførsler være slut efter positive indtægtsførsler på henholdsvis 23 mio. kr., 61 mio. kr. og 104 mio. kr. de foregående tre kvartaler.

Sydbank oplyser, at ”beholdningsresultatet” var minus 67 mio. kr. i Q3, og Sydbank har altså navigeret betydeligt bedre gennem de tumultagtige finansmarkeder end eksempelvis Jyske Bank. Sydbank oplyser, at banken er positioneret, så renteændringer ikke får stor indflydelse på resultatet. 

Ved udgangen af Q3 havde bankens positioner i obligationer til dagsværdi for 24 mia. kr. og i aktier for 2,7 mia. kr. I kvartalet var der kurstab på 188 mio. kr. på obligationsbeholdningen, som blev delvist neutraliseret af afledte instrumenter på plus 123 mio. kr. Hertil kom positive kursgevinster fra aktier på 25 mio. kr. og fra valuta på 58 mio. kr.

Sydbanks udlån har på det seneste vist tendens til fortsat stigende erhvervsudlån, men faldende udlån til private.

Sydbank forventer for helåret et resultat efter skat på mellem 1,5 og 1,7 mia. kr. Efter Q3 var overskuddet i 2022 1,19 mia. kr. – efter Q3-overskuddet på 439 mio. kr. Hvis Karen Frøsig leverer præcist samme overskud i Q4 som i Q3, lander bundlinjen på lidt over 1,6 mia. kr. 

Umiddelbart vil det være en skuffelse, fordi de seneste centralbank-renteforhøjelser vil slå yderligere i gennem i form af højere nettorenteindtægter. Så hvis udlånstabene ikke går amok, og det er der – endnu – ikke grund til at forvente, kan der ligge en opjustering i kortene hen mod årets afslutning.

Morten W. Langer

Læs ogsa denne artikel i Temaet om bankers Q3 regnskaber: Jyske Bank leverer på årsmål trods kæmpe kurstab

Sydbank har vundet opgøret om det bedste Q3 regnskab

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank