Valuta: Helt som ventet er GBP faldet oven på afstemningen, men ikke så voldsomt. Der kan dog være mere i vente. Herudover er EUR svækket, og både JPY og CHF er steget efter safe haven-effekt.
De fleste af fredagens valutabevægelser har fulgt de forventninger, der var i markedet i tilfælde af Brexit. Mange bevægelser er forholdsvis store, fordi resultatet kom bag på markedsdeltagerne. ”Nu vil de kommende bevægelser komme til at afhænge ganske meget af den politiske udvikling i Europa, og jeg forventer, at vi de kommende måneder vil se ganske store udsving. GBP kan meget vel falde yderligere,” siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.
De foreløbige kursbevægelser afspejler risikoaversion, og derfor stiger flugtvalutaer – først og fremmest JPY med næsten 7 procent – og emerging market falder over en bred kam. Svenske og norske kroner er faldet med 1-2 procent i forhold til EUR. ”Det er helt efter bogen, at vi ser en flugt væk fra små og illikvide valutaer, og at det rammer svenske og norske kroner,” siger Jacob Graven.
EUR/USD massivt ned efter Brexit
Indtil fredag bevægede EUR/USD-forholdet sig langsomt opad igen efter at have ramt bunden i den stigende kanal med bund i 1,117 EUR/USD og loft i 1,164 EUR/USD. Torsdag blev 50 dages glidende gennemsnit i 1,130 EUR/USD testet, men fredagens reaktion på den engelske afstemning om EU trak tæppet væk under euroen. Næste skridt herfra bliver en test af, om den hidtidige bund i 1,117 EUR/USD nu bliver en modstand.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)
Køb enkeltartikel: Ønsker du at købe enkeltartikler, skal du først oprette dig som bruger her
Køb årsabonnement: Ønskes årsbonnement kan det ske her. Du får du straks adgang til Vidensbasen (søgbart artikelarkiv)