Q3: Spar Nord må leve på en isoleret ø

Enten er Spar Nords ledelse meget dygtig, eller også lever banken på en isoleret ø, rent konkurrencemæssigt. Særligt gebyrindtægterne øges også i Q3 i forhold til det foregående kvartal. Det er der ingen andre banker, der kan levere. Ikke engang Ringkjøbing Landbobank.

Spar Nord leverer i tredje kvartal, på samme måde som de fleste andre banker, solide stigninger i nettorenteindtægterne på trods af en nogenlunde flad udvikling i udlånet. De steg hele 10 pct. på kun ét enkelt kvartal. 

Forklaringen er selvfølgelig også her, at centralbankernes øgede korte renter har fået bankerne til at øge udlånsrenterne, så kunderne betaler mere på deres banklån. Og der er meget mere på vej, som vi også fortalte i gennemgangen af Danske Banks Q3-regnskab i den seneste udgave.

På to områder adskiller CEO Lasse Nybys nordjyske bank sig fra de fleste andre banker: For det første har han i det seneste kvartal formået af løfte gebyrindtægterne i forhold til kvartalet før. Fra 414 mio. kr. til 428 mio. kr. 

Uændrede gebyrindtægter

Det er næsten enestående. Selv John fisker fra den meget lønsomme Ringkjøbing Landbobank må se sig slået her: Hans gebyrindtægter stagnerer i forhold til kvartalet før.

Går man bag tallene hos Lasse Nyby, viser det sig, at gebyrer fra realkredit holder sig nogenlunde uændret på 140 mio. kr., ligesom lånesagsgebyrer ligger uændret på knap 40 mio. kr. Bl.a. har der fortsat været høj konverteringsaktivitet.  

Til gengæld steg indtægter fra værdipapirhandel og kapitalforvaltning en smule, og det samme gjorde ”andre gebyrindtægter,” bl.a. fra betalingsformidling og pension. I regnskabet oplyses også, at der er sket en ”tilpasning af bankens gebyrstruktur.” 

For det andet har Spar Nord formået at navigere særdeles flot gennem de oprørte finansielle markeder. I kvartalet er der en plusindtægt fra kursreguleringer og udbytte på 65 mio. kr., mod minus 14 mio. kr. i det foregående kvartal. 

Bankens egen obligationsbeholdning på 24 mia. kr. og aktiebeholdning på 1,7 mia. kr. udløste kun kurstab i kvartalet på 20 mio. kr. mod minus 78 mio. kr. i kvartalet før. Dette minus blev dog mere end modsvaret af plusser på 63 mio. kr. fra kursgevinster på såkaldte sektoraktier, altså hel- eller delejerskaber af sektorselskaber, eksempelvis pension. Hertil kom et plus på 22 mio. kr. fra valutahandel.   

Endelig er de bogførte nedskrivninger på usikre udlån fortsat meget lave med en udgift i resultatopgørelsen på 22 mio. kr. i kvartalet. Ledelsen skriver i Q3-regnskabet, at der fortsat er stærk soliditet hos kunderne, men at man også fremadrettet ser højere risici på udlånsporteføljen. 

Det oplyses, at der over de seneste tre kvartaler har været en driftspåvirkning fra øgede hensættelser relateret til privatkunder på 73 mio. kr., mens der er sket tilbageførsler af tidligere hensættelser fra landbrugskunder og andre erhvervskunder. Umiddelbart ses største kreditrisici på private kunder. Ledelsen skriver, at ”bankens kunder har som udgangspunkt en uændret stærk kreditbonitet, men flere tillidsindikatorer understreger en forøget risiko for fremtidige tab.”

Økonomisk Ugebrev har kigget dybere i regnskabets nedskrivningsnote, og der tegner sig et billede af øgede faktiske udlånstab. Delposten ”nedskrivninger i året” er næsten fordoblet i forhold til de foregående kvartaler. Og tilbageførsel af tidligere hensættelser på i alt 67 mio. kr. i seneste kvartal tager fortsat toppen af de udgiftsførte hensættelser i regnskabet.

Der spises af bufferen

Med andre ord er der tale om samme tendens som i de fleste aktuelle bankregnskaber: I regnskabets resultatopgørelse er der fortsat meget lave udgiftsførsler af tabshensættelser (og i Jyske Banks regnskab endda en stor indtægt). 

Under overfladen neutraliseres de stigende bruttoudlånstab af fortsatte tilbageførsler fra de akkumulerede hensættelser. Dette vil antageligt fortsætte en tid endnu, men på et tidspunkt bliver denne buffer sandsynligvis betydeligt mindre.

Dog skal det nævnes, at der fortsat også er en buffer i det, bankledelserne kalder ”ledelsesmæssige skøn”. Spar Nord skriver herom, at ”Ultimo 3. kvartal 2022 udgjorde det modelunderstøttede ledelsesmæssige skøn vedrørende inflation og boligpriser 317 mio. kr. Det resterende ledelsesmæssige skøn vedrørende COVID-19 udgjorde 84 mio. kr., mens de ledelsesmæssige skøn vedrørende landbrugets jordpriser og modelusikkerhed mv. udgjorde hhv. 86 mio. kr. og 89 mio. kr.” Der er altså en buffer til skønnede fremtidige udlånstab.  

Morten W. Langer