Er Danske Bank for uforsigtig ved ydelse af boliglån? I en tilsynsredegørelse fra Finanstilsynet hedder det bl.a., at ”ud fra stikprøven af bevillinger vurderede Finanstilsynet, at 9 – 14 pct. af bankens samlede bevillinger i vækstområder i andet og tredje kvartal 2021 var uforsigtige og derfor ikke overholdt ledelsesbekendtgørelsen.
Årsagen til det høje omfang var primært, at rådighedsbeløbet ikke var tilstrækkeligt. I 10 og 20 pct. af de udvalgte bevillinger til køb af henholdsvis ejerbolig og fritidsbolig udenfor vækstområder vurderede Finanstilsynet, at rådighedsbeløbet efter købet ikke var tilstrækkeligt for kunden. Det skyldtes især, at bankens materiale ikke gav grundlag for at konkludere, at kunderne kunne klare den meget store nedgang i rådighedsbeløbet som følge af boligkøbet (…)
Banken havde i en del tilfælde bevilget boliglån til kunder med negativ formue, nulformue eller svagt positiv formue. Den manglende robusthed ved formueforholdene var ikke opvejet af, at kunden afviklede hurtigere på gælden og dermed indenfor kort tid kunne opnå en formue, der kunne modstå et fald i boligprisen på minimum 5 pct., uden at formuen blev negativ.”
Morten W. Langer