Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

TEMA: Revisionsfirmaer 2022 DEL 2 – Beierholm og BDO spiser markedsandele fra de store

Morten W. Langer

tirsdag 29. november 2022 kl. 9:00

TEMA: Revisionsfirmaer 2022 DEL 2 – Beierholm og BDO spiser markedsandele fra de store

Anden del af tema om de store revisionsfirmaer: Tilsy­neladende er det en rigtig god strategi for Beierholm og BDO at droppe kampen om de prestigefyldte regn­skabsklasse D-revisionskunder, som omfatter finans og børsnoterede selskaber. De to mellemstore revisionsfirmaer fortsætter med at tage markedsandele, viser Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af revi­sionsmarkedet.

Set ovenfra synes Beierholm at fort­sætte den massive fremgang i mar­kedsandele, både når det gælder markedet for alle re­visionskunder, store som små, men også for de store regnskabsklasse C-virksomheder.

Ifølge data fra regnskabsbasen Bisbase.dk har Beier­holm øget den totale markedsandel blandt samtlige re­visionskunder til 10,6 pct. mod 9,8 pct. sidste år. Målt i antal kunder handler det om en fremgang fra 23.768 til 26.676 kunder, hvor det samlede marked dog også er ble­vet større på grund af flere virksomheder med en eller anden form for revision eller regnskabserklæring.

Beierholms markedsandel blandt de mellemstore og store revisorkunder i regnskabsklasse C er det seneste år vokset til 13,9 pct. mod 10,5 pct. sidste år. Tilsvarende er BDO’s andel af totalmarkedet vokset moderat fra 7,6 pct. til 7,8 pct. og af markedet for regnskabsklasse C fra 7,1 pct. til 8,2 pct.

De to mellemstore revisionsfirmaer er dog fortsat langt mindre end de tre største revisionsfirmaer, hvor PwC fortsat er størst i den store regnskabsklasse med en markedsandel på 26,2 pct. mod 22,6 pct. for Deloitte og 20,1 pct. til EY.

Tilsyneladende er der det seneste år kommet rigtig mange ekstra regnskabsklasse C-virksomheder til i reviso­rernes kundebaser. Og eneste større revisionsfirma med en mindre absolut tilbagegang er EY. Størst vækst i an­tal regnskabsklasse C-kunder præsterer Beierholm med plus 27 pct. fra 689 til 881 kunder. BDO har fået 11 pct. flere kunder til nu 522 store C-kunder.

Top tre-revisorerne har stadig ligeså mange eller flere C-kunder end Beierholm og BDO tilsammen. Men fort­sætter de mellemstore revisionsfirmaer deres succesful­de raid, kan de store godt blive udfordrede om nogle år. Eksempelvis har Beierholm med knap 900 C-kunder ikke langt op til EY’s 1275 C-kunder, især ikke hvis Beierholm kan lægge et par hundrede kunder oveni hvert år, og hvis EY stadig står stille.

Ifølge Bisbases data har Beierholm hentet langt de fle­ste nye kunder hos PwC med 984, og det skyldes antage­ligt, at Beierholm i juli 2021 overtog PwC’s kontor i Skive. I forbindelse med overtagelsen blev det oplyst, at ”PwC i Danmark ønsker at samle sine aktiviteter i de største byer, da deres strategi med fokusering og specialisering fordrer kontorer af en vis størrelse. Og da PwC Skive har fokus på det lokale og regionale marked, giver det god mening at indgå denne aftale med Beierholm.”

Ifølge opgørelsen kom der også 472 kunder fra GLB Revision, som også blev overtaget af Beierholm sidste sommer. Beierholm lægger ikke skjul på, at ledelsen fort­sat ønsker at vokse gennem overtagelser. På hjemme­siden kan man læse følgende markedsføringsbudskab: ”Bliv en del af Beierholm. Driver du et revisionskontor, og går du med overvejelser om at blive en del af et fagligt fællesskab, ja så vil vi meget gerne indlede drøftelser med dig. God plads til selvstændighed: I de seneste seks år har vi gennemført ikke mindre end 37 opkøb og fusioner. Alle nytilkomne har følt sig godt modtaget, og det skyldes blandt andet, at vi giver plads til, at de enkelte kontorer kan drive deres forrentning med en stor grad af selvstæn­dighed.”

Revisionsfirmaer 01

BDO, der i langt højere grad vokser organisk, har det seneste år hentet kunder fra Deloitte (+228), EY (+101) og Grant Thornton (+82). Til gengæld har revisionsfirmaet især mistet kunder til Beierholm (-93), PWC (-55) og EY (-51). De forskellige positioner har ofte noget at gøre med geografisk positionering for de enkelte revisionsfirmaer, hvor de i nogle regioner forsøger at tage markedsandele, mens de i andre regioner toner ned.

Som det fremgår af tabeloversigten med geografiske kundeandele, har Grant Thornton fortsat den altover­vejende del af sine kunder i hovedstaden. Beierholm er størst i Hovedstaden og nærmest dominerende på det øvrige Sjælland. Beierholm og BDO er dominerende i Nordjylland, mens Martinsen har sine styrkeområder i Syddanmark og Midtjylland. PwC er næststørst i hoved­staden, men står også stærk i andre regioner undtagen Nordjylland.

Den geografiske fokusering hos de store revisionsfir­maer følger også meget de store virksomheders fysiske placering. Der er ingen tvivl om, at de tre største revisi­onsfirmaer fortsat har stor strategisk fokus på, hvordan de skal håndtere de nye tendenser, hvor det er en afgørende problemstilling, at de største danske virksomheder trækker mod øget opdeling af revision og rådgivning.

Og de kommende tvungne revisorskift blandt D-kun­der giver også strategisk hovedbrud. Derfor kigger revi­sionsledelserne sikkert meget den vej, og de bedste re­visor- og rådgivningskompetencer dedikeres sikkert også mod de allerstørste kunder. Se også første del af Økono­misk Ugebrevs årlige revisortema i sidste uge.

Det har givet en markedsmæssig åbning for Beierholm og også BDO, som dog ikke i samme omfang som Beier­holm formår at udnytte situationen, bl.a. på grund af for­skellige vækststrategier.

Tidligere havde begge firmaer en ambition om at tage revisionsopgaver hos D-selskaber fra de store revisions­firmaer. Men der ser ud til at være opstået en erkendelse af, at det ikke er den rigtige vej at gå. I hvert fald har de to revisionsfirmaer få af de prestigefyldte kunder. Beierholm har to mod tre i 2020, og BDO har tre mod en året før.

Beierholm skriver netop i sit årsregnskab om den stra­tegiske fokusering mod SMV-kunder: ”Gennem vores nye strategi “Bedst til SMV”, er det vores ambition at fasthol­de og udvikle vores position som de mindre og mellem­store virksomheders foretrukne sparringspartner. Med strategiske indsatser for at styrke vores rådgivningsben og udbygge vores ydelser inden for digitalisering og out­sourcing føler vi os på rette spor. De nye initiativer styr­ker bredden i kunderelationen og giver os endnu bedre forudsætninger for at leve op til rollen som betroet spar­ringspartner.”

Revisionsfirmaer 02

Revisionsfirmaer 03

Revisionsfirmaets ledelse ved Søren V. Pedersen skriver om årets fremgang på knap 10 pct., fra 1158 mio. kr. til 1269 mio. kr., at det bl.a. skyldes tilkøbte forretninger:

”Beierholm har i regnskabsåret indgået aftale om sam­menlægning med revisions- og outsourcing virksomheder i Aalborg, Skive, Vejle/Billund, Fredericia og Køge og har i den forbindelse optaget en række nye partnere. Endvide­re kan vi med glæde konstatere, at vi formår at tiltrække kompetente specialister inden for både nye og eksiste­rende rådgivningsområder.”

BDO skriver i årsrapporten for 2020/21 (den nye kom­mer slut december), at det med en omsætning på 1180 mio. kr. er landets fjerdestørste revisionsvirksomhed. Men der er altså lidt kamp med Beierholm om denne pla­cering. I hvert fald skriver adm. direktør Stig Holst Hartwig bl.a. følgende:

”BDO har i 2020/21 realiseret en rekordhøj omsætning på 1.180 mio. kr. Omsætningen i foregående regnskabsår lå på 1.099 mio. kr. Omsætningsvæksten udgør således 7,4 %. Det er primært det offentlige segment, der har stå­et for den øgede vækst med en forøgelse af aktiviteten på godt 25 %. Her er det aktiviteterne inden for rådgivning, der har båret langt den største del af væksten. I det pri­vate segment har vi realiseret en mere moderat vækst på 4,3 %. Denne vækst kan ligeledes henføres til en øget ak­tivitet på rådgivningen af de private virksomheder. Væk­sten i begge segmenter er i al væsentlighed opnået via en organisk vækst.”

Økonomisk Ugebrev kunne i den førte del af årets tema om de danske revisionsfirmaer i den seneste ud­gave afsløre, at KPMG endnu ikke har formået at kapre flere revisionskunder blandt de største danske erhvervs­virksomheder og børsnoterede selskaber. Til gengæld ser det ud til, at KPMG har valgt strategisk retning mod rådgivning, hvor der også er stor omsætningsvækst, især drevet af det uafhængige skatterådgivningsselskab KPMG Acor Tax.

Rollen som revisor for den brede del af erhvervslivets underskov kan være den bedste indgang til rådgivnings­opgaver, ikke mindst fordi der ikke er samme barrierer for levering af rådgivning, når man også er lovpligtig revi­sor. Derfor er det interessant at se på, hvordan KPMG har formået at kapre flere revisionskunder i SMV-segmentet.

Revisionsfirmaer 04

Tallene fra regnskabsbasen Bisbase.dk viser, at KPMG i dag har 1715 revisionskunder, og det svarer til en mar­kedsandel på landsplan på 0,7 pct. Heraf er syv kunder fra gruppe D og 339 kunder fra gruppe C. Det svarer til en markedsandel for denne gruppe på 5,4 pct., hvilket er knap det dobbelte af Grant Thornton, og ca. 60 pct. af det antal C-kunder, som BDO har.

KMPG har fortsat hovedvægten på gruppe B-kunder, altså mindre virksomhedskunder, og dem er der 1347 af. Over det seneste år er der kommet lidt flere kunder til, idet der har været tilgang af 327 nye kunder, mens der er forsvundet næsten lige så mange med 172 mistede kun­der og andre 98 er ophørte, eksempelvis på grund af kon­kurs, lukning eller fravalg af revision. Ifølge opgørelsen er der kommet flest kunder fra EY og PwC.

Morten W. Langer

Her kan du se første del af dette tema:

PwC mister guldrevisionskunder, EY i kæmpe fremgang

EY-opsplitning varsler dramatisk opgør på mange planer

Revisionsfirmaer 05

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank