Markedet for virksomhedsobligationer har i praksis været lukket for mange kapitalfonde, siden Ukraine-krigen brød ud. Det gør det svært at finansiere store virksomhedshandler. Flere kapitalfonde må søge finansiering hos lånefonde, men det er dyrere og indskrænker kapitalfondenes dispositionsmuligheder, skriver fagredaktør Carsten Steno.
Siden Ukraine-krigen begyndte i februar i år, er markedet for udstedelse af nye virksomhedsobligationer stort set gået i stå. Det rammer nu danske og nordiske kapitalfonde, der bruger denne finansieringsform, når de køber virksomheder. De får sværere ved at gennemføre opkøb, og de er i højere grad henvist til at hente penge i lånefonde, hvor renten er højere og kravene til performance og rapportering strengene.
Det er især norske og svenske kapitalfonde, der bruger virksomhedsobligationer. Men også danske fonde som Axcel, Polaris, Solix og Catacap har benyttet sig af dette låneinstrument. De fleste nordiske kapitalfonde har kontor i Danmark, hvorfra de køber danske virksomheder.
Lang højere renter
Inden for det seneste år er renteindikationerne på nye virksomhedsobligationer, som kapitalfonde indhenter hos bankerne, steget. I nogle tilfælde er indikationerne oppe på 13 pct., og i mange tilfælde over 10 pct. Det er en ny verden i forhold til nulrenteårene. De virksomhedsobligationslån, der blev udstedt i 2021 for en single B High Yield-rating, som er den, kapitalfondsejede virksomheder typisk opnår, havde en rente på helt ned til 4 pct. for et lån med løbetid over fem år.
Når renten på virksomhedslån er så høj nu, skyldes det også usikkerheden om, hvordan de kapitalfondsejede virksomheder klarer sig. Flere af dem er klemt – både på omsætning og omkostninger, og der ses stigende sandsynlighed for en økonomisk recession næste år.
F.eks. måtte Kolding-virksomheden Tresu, som er ejet af kapitalfonden Altor og finansieret med virksomheds-obligationer, i starten af december udsende en nedjustering. Omsætning og indtjening er negativt påvirket af forstyrrelser i forsyningskæden efter manglende levering af komponenter. Tresu fremstiller trykmaskiner til den grafiske industri.
Fordelen ved virksomhedsobligationer er, at renten ligger fast i hele låneperioden, som normalt er på fem år. Det gør det meget lettere at disponere og beregne forretningscasen. Med obligationsfinansiering kan kapitalfondene investere en langt større del af det løbende cashflow i udvikling af porteføljevirksomhederne.
Porteføljevirksomhederne kan nøjes med at rapportere til långiverne på kvartalsbasis, mens bankerne skal have rapportering månedsvis og løbende kræver de såkaldte covenants – det vil sige nøgletal om f. eks. soliditet og lånets værdi i forhold til virksomhedens værdi – overholdt.
”Når du skal lave større transaktioner, har du typisk brug for at tappe ind i markedet for virksomhedsobligationer. Når vi nu får indikationer på renter på helt op til 13 pct., så bliver det problematisk. Problemet er den manglende visibilitet. Hvis markedet stabiliserer sig på renteniveauer, der er 3-4 procentpoint højere, end hvad vi tidligere har betalt, kan vi godt tilpasse os. Men pt er det svært at se, hvor renterne ender med at lægge sig,” siger partner i kapitalfonden Altor, Søren Johansen. Han tror og håber dog, at markedet stabiliserer sig i det nye år.
Kun få udstedelser
Men det er langt fra sikkert. Alex Hauge Andersen, obligationschef i Sydbank Kapitalforvaltning, peger på, at udsigterne for 2023 er meget usikre. Der har været meget få nye udstedelser af virksomhedsobligationer i år, men siden toppen i sommer er den merrente, som obligationslåntagere med en B-rating skal betale, dog faldet med omkring 250 basispoint, fra 865 basispoint. Især virksomheder med stabile indtægter – f.eks. telecom-virksomheder – har stadig muligheder for at udstede virksomhedsobligationslån.
Også Jacob Arenander, dansk direktør i Nordic Trustee, har noteret sig, at markedet for virksomhedsobligationer er gået i stå. Nordic Trustee fungerer som mellemled mellem obligationsudsteder og investorerne. Selskabet sørger for en standardisering af obligationernes vilkår, holder pant på investorernes vegne og overvåger, at låntagerne overholder aftalerne
”Vi har i den senere tid set, at kapitalfondene i stigende grad orienterer sig mod lånefonde”, forklarer Jacob Arenander. Det kan f.eks. være Capital Four i København og amerikanske Ares Capital, der har kontor i Stockholm.
Carsten Steno
