Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kollaps i virksomhedsobligationer rammer kapitalfonde

Carsten Steno

fredag 16. december 2022 kl. 15:00

Stærkt marked for obligationsudstedelser trods rentehop

Markedet for virksomhedsobligationer har i praksis været lukket for mange kapitalfonde, siden Ukraine-krigen brød ud. Det gør det svært at finansiere store virksomhedshandler. Flere kapitalfonde må søge finansiering hos lånefonde, men det er dyrere og indskrænker kapitalfondenes dispositionsmuligheder, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Siden Ukraine-krigen begyndte i februar i år, er markedet for udstedelse af nye virksomhedsobligationer stort set gået i stå. Det rammer nu danske og nordiske kapitalfonde, der bruger denne finansieringsform, når de køber virksomheder. De får sværere ved at gennemføre opkøb, og de er i højere grad henvist til at hente penge i lånefonde, hvor renten er højere og kravene til performance og rapportering strengene.

Det er især norske og svenske kapitalfonde, der bruger virksomhedsobligationer. Men også danske fonde som Axcel, Polaris, Solix og Catacap har benyttet sig af dette låneinstrument. De fleste nordiske kapitalfonde har kontor i Danmark, hvorfra de køber danske virksomheder. 

Lang højere renter

Inden for det seneste år er renteindikationerne på nye virksomhedsobligationer, som kapitalfonde indhenter hos bankerne, steget. I nogle tilfælde er indikationerne oppe på 13 pct., og i mange tilfælde over 10 pct. Det er en ny verden i forhold til nulrenteårene. De virksomhedsobligationslån, der blev udstedt i 2021 for en single B High Yield-rating, som er den, kapitalfondsejede virksomheder typisk opnår, havde en rente på helt ned til 4 pct. for et lån med løbetid over fem år. 

Når renten på virksomhedslån er så høj nu, skyldes det også usikkerheden om, hvordan de kapitalfondsejede virksomheder klarer sig. Flere af dem er klemt – både på omsætning og omkostninger, og der ses stigende sandsynlighed for en økonomisk recession næste år. 

F.eks. måtte Kolding-virksomheden Tresu, som er ejet af kapitalfonden Altor og finansieret med virksomheds-obligationer, i starten af december udsende en nedjustering. Omsætning og indtjening er negativt påvirket af forstyrrelser i forsyningskæden efter manglende levering af komponenter. Tresu fremstiller trykmaskiner til den grafiske industri.

Fordelen ved virksomhedsobligationer er, at renten ligger fast i hele låneperioden, som normalt er på fem år.  Det gør det meget lettere at disponere og beregne forretningscasen. Med obligationsfinansiering kan kapitalfondene investere en langt større del af det løbende cashflow i udvikling af porteføljevirksomhederne.  

Porteføljevirksomhederne kan nøjes med at rapportere til långiverne på kvartalsbasis, mens bankerne skal have rapportering månedsvis og løbende kræver de såkaldte covenants – det vil sige nøgletal om f. eks. soliditet og lånets værdi i forhold til virksomhedens værdi – overholdt.

”Når du skal lave større transaktioner, har du typisk brug for at tappe ind i markedet for virksomhedsobligationer. Når vi nu får indikationer på renter på helt op til 13 pct., så bliver det problematisk. Problemet er den manglende visibilitet. Hvis markedet stabiliserer sig på renteniveauer, der er 3-4 procentpoint højere, end hvad vi tidligere har betalt, kan vi godt tilpasse os. Men pt er det svært at se, hvor renterne ender med at lægge sig,” siger partner i kapitalfonden Altor, Søren Johansen. Han tror og håber dog, at markedet stabiliserer sig i det nye år.

Kun få udstedelser

Men det er langt fra sikkert. Alex Hauge Andersen, obligationschef i Sydbank Kapitalforvaltning, peger på, at udsigterne for 2023 er meget usikre. Der har været meget få nye udstedelser af virksomhedsobligationer i år, men siden toppen i sommer er den merrente, som obligationslåntagere med en B-rating skal betale, dog faldet med omkring 250 basispoint, fra 865 basispoint. Især virksomheder med stabile indtægter – f.eks. telecom-virksomheder – har stadig muligheder for at udstede virksomhedsobligationslån. 

Også Jacob Arenander, dansk direktør i Nordic Trustee, har noteret sig, at markedet for virksomhedsobligationer er gået i stå. Nordic Trustee fungerer som mellemled mellem obligationsudsteder og investorerne. Selskabet sørger for en standardisering af obligationernes vilkår, holder pant på investorernes vegne og overvåger, at låntagerne overholder aftalerne 

”Vi har i den senere tid set, at kapitalfondene i stigende grad orienterer sig mod lånefonde”, forklarer Jacob Arenander. Det kan f.eks. være Capital Four i København og amerikanske Ares Capital, der har kontor i Stockholm. 

Carsten Steno

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Udløber snart
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank