Efter 15 års tøven: Ansvaret hos bankchefer skærpes – måske

Erstatningssagerne, Finansiel Stabilitet har gennemført i kølvandet på finanskrisen, har været i hård modvind på grund af alt for løse og ukonkrete ansvarsregler. Det ser nu ud til, at ansvarsreglerne for bankledelser præciseres – men måske ikke skærpes. Chefredaktør Morten W. Langer har kigget på udkastet til lovforslaget.

I 2019, knap ti år efter at bankkrisen kulminerende, var erhvervsminister Simon Kollerup kommet frem til den erkendelse, at det nok var for vanskeligt at komme efter de bankledelser, som havde misrøgtet deres tillidshverv som direktører eller bestyrelsesmedlemmer i bankerne. 

Velkendt er det, at Finansiel Stabilitets jagt efter skyldige har været op ad bakke, selvom det var klart for enhver, at der ikke bare var tale om inkompetente ledelser i mange af de krakkede banker, men egentligt misrøgt, som burde være ansvarspådragende.   

Et tillidsbrud

Kollerup sagde det egentlig meget godt i pressemeddelelsen, da han omsider igangsatte et udredningsarbejde, der skulle kortlægge, hvordan ansvarsreglerne kunne skærpes: ”I det seneste årti har mange af os flere gange stået tilbage med en fornemmelse af, at der var et misforhold mellem handlinger, ansvar og konsekvenser i toppen af den finansielle sektor. Det er en realitet, at samfundets tillid til den finansielle sektor på denne baggrund har lidt et knæk.”

I de aktuelle lovbemærkninger gentages ansvarsreglernes manglende anvendelighed: ”Et eventuelt ledelsesmæssigt strafansvar knytter sig i vidt omfang til bredt formulerede bestemmelser, der efterlader en betydelig grad af usikkerhed med hensyn til det nærmere indhold af ledelsesmedlemmernes pligter og karakteren af eventuelle strafbare pligtforsømmelser.”

I lovudkastet forslås nogle skærpelser, som søges balanceret mellem en reel skærpelse, uden at ansvaret bliver så vidtgående, at ledelsesmedlemmer slet ikke vil sidde i bankbestyrelser eller tage risici i bankdriften. Umiddelbart virker det som om, at indtil en ny retspraksis er dannet, vil det i realiteten være usikkert, om de nye regler overhovedet vil gøre en forskel. 

Stramningen vedrører bl.a. at ”strafsanktionere grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden” og ”formålet (…) er at skabe klar hjemmel til at kunne straffe medlemmer af den finansielle virksomheds ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, når adfærden har betydelige konsekvenser i form af tab, (eller) risiko for tab.”

Udvalget foreslår også at ”kriminalisere grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden.” Men det påpeges også, at ”den adfærd, der efter hensigten i grove eller gentagne tilfælde skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil derfor ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at svigtet relaterer sig til styringen eller ledelsen af virksomheden. Derimod vil adfærden bestå af manglende eller meget utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er forbundet med varetagelse af den konkrete stilling, og som (det) i mange tilfælde vil blive pålagt virksomheden at udføre i medfør af den finansielle lovgivning.” 

Uklarhed skal formindskes

Det oplyses overraskende, at ”det ikke med det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” i stk. 6 er hensigten at udvide det strafbare anvendelsesområde sammenholdt med den adfærd, der i dag er strafbar.”   

Hensigten er dog klar: ”Som Ansvarsudvalget finder Erhvervsministeriet det utilfredsstillende, at kun ganske få politianmeldte sager har fundet vej til domstolene, uanset at sagerne har haft stor samfundsmæssig betydning.” Men der fremstår meget tåget, hvordan og hvornår det med de nye regler kan medføre ansvar i forhold til de nye regler, i forhold til i dag.  

Uklarheden erkendes indirekte: ”Erhvervsministeriet vurderer, at klarhed om den ønskede adfærd i kombination med angivelse af eksempler i forarbejderne vil sikre en tydeliggørelse af, hvad der vil kunne være strafbart efter bestemmelsen. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det med indførelse af eksemplerne i forarbejderne ikke er et formål, at ledelsesmedlemmer som led i forretningsførelsen fremover ikke skal kunne tage en risiko gennem engagementer eller lignende. Det er en central del af det at drive en finansiel virksomhed, at virksomheden påtager sig kalkulerede risici, som i visse situationer kan medføre tab for virksomheden.”

Morten W. Langer