C25 Peer Group Rating: Kun to danske gruppevindere i 2022

I Økonomisk Ugebrevs årlige Peer Group Rating af de danske C25-selskaber blev der i 2020 sat ny rekord med hele otte danske branchevindere, som alle klarede sig markant bedre end de udenlandske børsnoterede peer group selskaber, målt på aktiekursudviklingen. Sidste år var der fem gruppevindere, det samme som i 2019, mod fire i 2018 og kun én dansk branchevinder i 2017. Efter tre års flot fremgang for de danske eliteselskaber blev 2022 en sørgelig affære med kun to gruppevindere. Hovedparten af stolthederne i toppen af dansk erhvervsliv præsterede altså ualmindeligt ringe i det store billede. De fleste danske elitevirksomheder blev overhalet klart indenom af deres internationale konkurrenter. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår årets positioner.

2022 blev uden tvivl et udfordrende år for store dele af dansk erhvervsliv med stigende inflation, højere finansieringsomkostninger, krigen i Ukraine, propper i forsyningskæderne og mangel på arbejdskraft. Men det er stort set ens for alle i de enkelte brancher. Og derfor er det også skuffende, at de store danske erhvervsvirksomheder over en bred kam præsterede ringere end deres nære konkurrenter, målt på aktiekursudviklingen i forhold til deres nære internationale konkurrenter. Normalt fokuserer erhvervsmedier ved nytåret på de selskaber, som over det seneste år har præsteret den stærkeste aktiekursudvikling. Men det siger ikke noget i sig selv om selskabets og topledelsens præstation. Ofte vil selskaber indenfor samme branche have næsten samme aktiekursudvikling, og derfor kan generelle branchetendenser trække alle selskaber indenfor den enkelte branche med op.

Det interessante ligger selvfølgelig i, hvis et selskab og dets ledelse har præsteret en bedre aktiekursudvikling end de nære børsnoterede konkurrenter. Det vil nemlig ofte afspejle, om selskabets topledelse har taget rigtige beslutninger om strategi, produktudvikling, markedsfokus og en masse andre forhold, hvor selskabets egen ledelse kan gøre en reel forskel.

Eksempelvis står de fleste C25 selskaber aktuelt med et minusafkast i år. Men der er alligevel nogle af de danske eliteselskaber, som har klaret sig betydeligt bedre eller dårligere end deres nære konkurrenter. I år er der dog kun to C25-selskaber, der har præsteret bedre end de nære børsnoterede konkurrenter, hvilket er betydeligt færre end de seneste år.

Årets vindere er servicekoncernen ISS og landets tredjestørste bank Jyske Bank, som for alvor lagde fra land i 2022. Begge selskaber har været igennem store omvæltninger de seneste år. For ISS har den nye CEO Jacob Aarup-Andersen, tidligere CFO i Danske Bank, for alvor vist, at han hører til i eliten af yngre danske topledere, som vi kommer til at høre meget mere til de kommende år.

Som bekendt ville Danske Banks bestyrelse gerne have haft ham som ny CEO for Danske Bank, da Thomas Borgen efter hvidvasksagerne måtte fratræde.

Efter de seneste kvartalsregnskaber har Aarup i ISS leveret mere og mere overbevisende resultater, og han ses uden tvivl nu som en af de kommende stjerner i dansk erhvervsliv, hvor topchefjobs i Danske Bank eller A.P. Møller-Mærsk må være realistiske bud på fremtidige nye jobmuligheder.

ISS’ rejse mod ny storhed
Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler over det seneste år beskrevet ISS’ rejse mod ny storhed efter en mangeårig ørkenvandring med skuffende overskudsgrader og gældstyngende opkøb. Årets C25 Rating viser, at ISS har uddistanceret store konkurrenter som Securitas, Sodexo og Aramark.

Efter Q3-regnskabet skrev vi følgende under overskriften: ”ISS fortsætter fremgang og opbygning af investortillid”, at ”et solidt regnskab for 3. kvartal, og ikke mindst en velgennemført strategiopdatering, sætter den aktuelle scene for ISS-aktien, som nu har retning mod en aktiekurs, der ikke er set højere siden før Corona. Efter et par udfordrende år er det nye tider for ISS’ relativt hårdt prøvede aktionærer. At selskabet ”strutter af selvtillid” er måske lige at stramme den, men med opjusteringen i 3. kvartalsregnskabet fortsatte den ”beat and raise” tilgang, man har praktiseret de senere år.”

Videre skrev vi, at ”ISS fokuserer meget på sin opdaterede ”operating model”, som skal sikre skalafordele og differentiering i forhold til konkurrenterne. I en forretning som ISS’ er ”operating model” et lidt diffust begreb, hvor det kan være svært at se ændringer. Men man er siden 2020 gået fra eksempelvis fem cybersecurity ansatte til 50+ i dag, og der er i dag mere end 800 IT-ansatte (inkl. 150 nye i 2022). Det viser med al tydelighed, at det ikke længere handler om rengøring til den lavest mulige timepris. I stedet handler det nu også om en lang række støttesystemer, som både kan sikre kvalitet, effektivitet og mersalg.”

Meget tyder altså på, at ISS nu er startet på en rejse, som i løbet af et års tid kan føre servicekoncernen ud i en ny offensiv med gentart af opkøb og en ny vækstrejse.

Anders Dam er årets anden store vinder
Årets anden store vinder er Jyske Banks Anders Dam, der ellers har været underdrejet i en årrække, dels belastet af en ringe forrentning af egenkapitalen efter overtagelsen af BRFkredit, og dels på grund af manglende deltagelse i konsolideringsspillet i den danske banksektor. I denne artikel i ØU Finans går vi i dybden med Anders Dams ændrede strategiske tilgang til at placere Jyske Bank endnu tydeligere på danmarkskortet.

Blandt andet hedder det i ØU Finans, at ”efter en årrække som en grim ælling i det midtjyske har CEO Anders Dam tæt på sin pensionering genindtaget en position som en af de større danske banker, man skal regne med. Økonomisk Ugebrev har flere gange tidligere beskrevet, hvordan Anders Dam var ved at sætte sig selv udenfor konsolideringsspillet om fremtidens banksektor. Med overtagelsen af den danske del af Handelsbanken har han igen sat den jyske bank som en af de offensive danske storbanker.”

Videre skriver vi: ”Årets Peer Group Rating af de danske og nordiske banker viser med al tydelighed, at analytikere og banker har belønnet Anders Dam for hans strategiske offensiv, bedre kommunikation og fremgang i den økonomiske performance. På ét års sigt har Jyske Bank performet bedst blandt de større danske banker, og det er endda også tilfældet på tre års sigt, hvor Sydbank Bank har fulgt med. Også i en sammenligning med de nordiske storbanker ligger Anders Dams Bank bedst, hvilket understreger, at banken har gjort tingene bedre end de andre banker.”

Blandt de øvrige C25-selskaber er der både bundskrabere og middelmådige præstationer, hvor de danske selskaber har leveret en aktiekursudvikling tæt på gennemsnittet af de nære konkurrenter.

Ringeste præstationer kommer fra blandt andet Novozymes og Chr. Hansen, der er i samme gruppe. De bliver klart uddistanceret af blandt andet konkurrenterne Archer Daniels og Tate & Lyle.

Også Ørsted har været en skuffelse i år, og den store danske grønne energiaktie ligger meget langt efter konkurrenterne RWE og Iberdrola.

Et selskab som Novo Nordisk har leveret middelmådigt, markant overhalet af Eli Lilly. Pandora halter efter blandt andet Signet, men Pandora har i efteråret leveret et stærkt comeback. Carlsberg halser et godt stykke efter Anheuser Busch og Heineken, men ligger bedre end Royal Unibrew. Coloplast har performet nogenlunde som konkurrenterne, men er ved at blive indhentet af et fremadstormende Ambu, der fortsat ligger til en dumpeposition i denne gruppe.

Demant har performet lidt ringere end Sonova, men betydeligt bedre end GN Store Nord. DSV ligger til en middelpræstation med nogenlunde samme årsafkast som DFDS. FLSmidth har i år leveret næsten samme kursfremgang som den finske storkonkurrent Metso Outotec, og med det gode aktuelle Q3 resultat fra FLSmidth ser det ud til, at FLSmidth kan blive en af Peer Group vinderne i 2023.

Morten W. Langer