Centralbankstimulanser puster fortsat til boblen, men hvad siger din bank?
Euforien på aktiemarkederne er fortsat intakt, og der synes ikke at blive taget stor notits af, at vi befinder os midt i en historisk stor aktieboble. En stor del af forklaringen er, at mange af aktieinvestorerne de seneste år har vænnet sig til at være momentuminvestorer, hvor man alene lader sig styre af markedsmomentum, altså hægter sig på bølgen. Mange holder også stålfast i, at centralbankerne vil sikre fortsat fremgang på aktiemarkederne, og nye stimulanser hvis der går nedad. Vi har mange gange skrevet, at netop disse drivkræfter kan styre aktiemarkederne endnu højere op de kommende måneder. Men det er også klart, at risiko-gevinst forholdet for tiden er helt skævt – på den måde, at man som investor tager en tårnhøj risiko for måske at få en lidt højere gevinst. Vi synes, at det er fair nok, at bankrådgivere og andre finansielle rådgivere anbefaler, at deres kunder skal holde aktier. Men det er til gengæld også ekstremt problematisk, hvis de ikke også fortæller om de underliggende enorme risici i det aktuelle markedsmiljø. Desværre er der ofte tendens til, at rådgivere, der er afhængige af provisioner ved salg og af provisionsindtægter fra eksempelvis investeringsforeningsbeviser, ”glemmer” at fortælle deres kunder den ”sande” historie. Når markedet så en gang styrtdykker, er det en stor overraskelse, som de ikke havde en kinamands chance for at forudse – siger de.
Men bemærk: hullerne i osten vokser sig stadig større.
Når vi i AktieUgebrevets Pensionsportefølje er begyndt at skrue lidt ned for aktierisikoen, skyldes det flere nye negative signaler, som er poppet frem på det seneste. For det første er nervøsitetssignalerne de seneste uger igen begyndt at pege opad. Ikke faretruende på nogen måde, men retningen er klar. Og hvis det fortsætter på samme måde, er det et klart advarselssignal. Se eksempelvis på udviklingen i ”Black Swan” indeks, der afspejler omfanget af putoptioner ”out-of-money” i de amerikanske aktieindeks. Se også det traditionelle Put Call ratio, som afspejler andelen af aktieputoptioner i forhold til call optioner. Også det tikker nu klart opad, som det fremgår af grafen her. For det andet har de seneste amerikanske nøgletal, og offentliggørelsen af referat fra det seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komitee, givet anledning til øgede forventninger til en rentestigning i år. Den implicitte sandsynlighed for en rentestigning i år er senest øget fra 47 procent til 53 procent. Fortsætter tendensen med stærke nøgletal fra USA, vil markedsforventningen forstærkes, og det presser aktierne. Endelig er der nu klare tegn på, at Euro/USD styrkes – og det ser ud til at presse de europæiske aktier, idet europæiske selskabers konkurrenceevne presses af den ændrede valutakurs. Analytikerne har senest med stor styrke nedjusteret deres forventninger til selskabernes overskud i 3. kvartal.
A.P. Møller-Mærsk ”varsler” store ændringer:
En Berlingske artikel i den forgangne uge om fremskredne overvejelser om en opsplitning af koncernen i en oliedel og en shippingdel, kan meget vel få aktien til stige 5-10 % mere den kommende tid. Allerede i den seneste udgave af AktieUgebrevet skrev vi på denne plads, at Mærsk var et oplagt aktiekøb efter de seneste udmeldinger. Berlingskes gennemgang af overvejelserne er så detaljerede, at de nødvendigvis må komme fra en insider. Og derfor ser vi artiklen som en kalkuleret indirekte melding til omgivelserne om, at der er ændringer undervejs. En opsplitning er også et signal om et stort ønske om at skabe ekstra aktionærværdi, og selve opsplitningen er sandsynligvis kun første skridt på vejen. Vi bemærker også, at udenlandske finanshuse har været nettokøbere i ugen.
Er de stærke defensive danske C20 aktier blevet for dyre?
Et meget interessant og tankevækkende signal i handelsmønsteret den seneste uge er, at de store kurstabere i C20 indeks var de normalt stærkeste defensive storaktier, altså Coloplast, Chr. Hansen, Novozymes og William Demant. Det er alle aktier, som handles til meget, meget høje værdiansættelser. Det er for tidligt at konkludere på, hvad der sker. Men det kunne godt være en indikation på, at de professionelle investorer nu er begyndt at reducere deres beholdninger af de allerdyreste aktier. Fortsætter denne tendens kan der være langt ned for de danske storaktier. Ikke fordi de gør det ringere, men fordi investorerne skruer ned for risikovilligheden og især i de aktier, hvor værdiansættelserne er meget høje.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)
