For første gang i mange måneder overhalede GN Store Nord for et par uger siden FLSmidth på listen over mest shortede danske aktier. Men det varede kun kort tid.
GN Store Nords halvårsregnskab overraskede markedet positivt, og det fik prompte shorthandlerne til at reducere deres position i aktien. Dermed er FLSmidth igen den mest shortede aktie i Danmark med mindst 7,42 % af aktiekapitalen shortet. Eftersom kun shortpositioner overstigende 0,50 % af aktiekapitalen skal indberettes til Finanstilsynet er tallene i tabellen nedenfor minimumstal, da de kun omfatter de offentliggjorte handler.
På trods af 1. pladsen bør det bemærkes, at der er betydeligt mindre interesse for FLSmidth blandt shorthandlerne idag, end det var tilfældet for blot nogle få måneder siden.
FLSmidth | 7,42 |
GN Store Nord | 6,53 |
Bavarian Nordic | 2,90 |