Ikke en dag går i denne tid, uden at læserne af danske erhvervsmedier præsenteres for adskillige spekulationer og meninger om den nye strategi og struktur, der ventes præsenteret for A.P Møller-Mærsk en gang i efteråret.
Blot et par eksempler fra den forgangne uge: En opsplitning risikerer blot at blive et minikonglomerat med nogenlunde de samme problemer, som koncernen har i dag, siger analytikere i Børsen , mens kommunikationsrådgiver Kim Ege Møller skriver om aspekter af den kommunikationsmæssige udfordring ved en opsplitning her på Finans.dk.
Mærsk-stof er godt stof. Og både medier og læsere kaster sig gerne over det. Men set fra koncernens side er spørgsmålet, om der efter meldingen om, at koncernens struktur kan blive ændret, spekuleres i alle retninger, så der er skabt en gigantisk forventningspres. Kan ledelsen overhovedet undgå at skuffe, når planerne endelig fremlægges?