Forskellen i afkastet på tværs af pensionsbranchen har aldrig været større på helt ens produkter, og det har mødt kritik fra Finanstilsynet. Men nu viser det sig også, at der er himmelvid forskel på ens produkter internt i bankerne. Det koster nogle kundegrupper dyrt, fordi de ret beset skulle have haft ligeså gode afkast som de andre kundegrupper, siger eksperter.
De forskellige afkast internt i bankerne er aktiv forvaltning i en nøddeskal: I den ene ende af banken tror en porteføljeforvalter på én investeringsstrategi, og i den anden ende af banken tror forvalteren på noget helt andet, lyder reaktionen fra direktør Rune Wagenitz Sørensen fra de uafhængige formueforvaltere i Miranova.
”Jeg er mere forarget end overrasket. Det her giver kunderne helt tilfældige afkast, når produkter, bankerne benævner med samme risikoprofil, har vildt forskellige investeringsprofil og afkast. Jeg tror hverken kunderne er klar over eller kan forstå det. Men det er noget, vi har set i årevis,” siger Rune Wagenitz.
Problemet kan illustreres på denne måde: Er du gået ind af den ene dør i Nordea Bank, har du i årets første seks måneder fået et afkast på 1,1 procent. Er du gået ind ad den anden dør, lyder afkastet pludselig på minus 2,15 procent. Det er henholdsvis i Nordea Invest og for Nordea Liv & Pension, at man har ramt markedet så forskelligt. I Danske Bank er situationen ikke meget anderledes, om end afkastforskellene ikke er så store. I Danica har kunderne fået 1,17 procent i afkast i halvåret, mens Danske Invest har leveret minus 0,4 procent. Formelt er der tale om to produkter, som bankerne begge benævner med ”Mellem Risiko” med lang investeringshorisont, og det gør det svært for kunderne at skelne.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 26.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
