Uddrag fra Danske Bank – læs hele udgivelsen her:
Lavere inflation og udsigt til recession peger på lavere obligationsrenter, men et fortsat stærkt arbejdsmarked, højt lønpres og genåbningen i Kina giver næring til inflationen og peger derfor i modsat retning. De mere lempelige finansielle vilkår giver også hovedbrud i centralbankerne, da der er brug for en stramning, hvis økonomien skal afkøles yderligere. Vi ser derfor en sandsynlighed for flere renteforhøjelser (og færre rentenedsættelser i 2. halvår 2023 og i 2024), end markederne indregner – især i USA. Obligationsrenterne vil formentlig være relativt fastlåst af de modsatrettede kræfter i nogen tid.
Ser vi på aktiemarkederne, så trives de med lavere inflation, mere gennemsigtighed, genåbningen i Kina og den rigelige likviditet, der kan mindske risikopræmien og holde aktiekurserne oppe. Men udsigten til recession, centralbanker, der stadig er i strammerhumør, og en indtjening i erhvervslivet, der er under pres, lægger op til en mere defensiv tilgang til aktier. Vi venter, at aktierne slutter året i plus, men udsigterne er fortsat mudrede på kort sigt. Emerging markets-aktierne ventes at nyde godt af Kinas genåbning.
På valutamarkedet er dollaren blevet svækket på det sidste, men vi venter en vending i dollarkursen, da markedet efter vores mening indregner for få renteforhøjelser i USA, og dollaren stadig løftes af betalingsbalanceforhold. Vi venter, at EUR/USD falder til det tidligere bundniveau på omkring 0,98 de kommende kvartaler, men med udsving undervejs.
Vi ser flere tegn på, at den samlede inflation har toppet. I Tyskland faldt inflationen til 8,6 % i december fra 10,0 %, og i Spanien faldt den til 5,8 % fra 6,8 %. Men inflationsfaldet i Tyskland skyldtes især en statsfinansieret rabat på energiregningen, og kerneinflationen var høj i begge lande. Olie- og gaspriserne er faldet i denne uge, og det giver et pres for lavere inflation i vare- og transportpriserne, men Den Europæiske Centralbank ser stadig med bekymring på det stramme arbejdsmarked. I et interview i sidste uge, sagde ECB-chef Christine Lagarde, at lønningerne ser ud til at stige hurtigere end ventet, og at det er afgørende at begrænse lønvæksten, hvis inflationen skal inddæmmes.
Feds mødereferat viste, at centralbanken stadig vogter over arbejdsmarkedet. Neel Kaskhari – en af høgene i Fed – vurderer, at Fed-renten skal op på 5,4 % (markedet venter en top omkring 5 %). Fed fremhæver som ECB, at det er nødvendigt med en stram pengepolitik, så længe arbejdsmarkedet er stramt. Fed er desuden bekymret over de mere lempelige finansielle vilkår, jf. Research US – Good news is bad news for the Fed, 4. januar.
Genåbningen i Kina har udløst en voldsom stigning i Covid-smitten, men smittebølgen ser ud til at toppe i løbet af den næste måned. Vi venter et økonomisk opsving fra februar/marts, hvilket betyder, at Kina igen vil puste til inflationen i den globale økonomi, jf. China Outlook – Earlier reopening to drive faster rebound, 3. januar.
I næste uge vil alle have øjnene rettet mod inflationstallene for december i USA. Lavere benzin- og fødevarepriser trækker formentlig den samlede inflation ned (0,0 % på måneden), men servicepriserne trækker kernen op (0,3 % m/m). I euroområdet vil vi især interessere os for ledighedstallene og ECB-kommentarer efter de seneste inflationstal.