Fredagens vigtige amerikanske nøgletal var sandsynligvis startskuddet for et januar-rally, der kan fortsætter de næste 2-3 uger. Først kom data for beskæftigelsesudviklingen i USA. Og selvom om tallene var ”dårlige” med fortsat fald i arbejdsløsheden, så steg aktierne efterfølgende en smule.
Umiddelbart skulle man ellers tro, at aktierne ville blive sendt ned af den voksende beskæftigelse, hvor arbejdsløshedsprocenten kunne være faldet endnu mere, hvis det ikke var fordi, der kom 300.000 nye personer ind på arbejdsmarkedet i december.
Den afgørende kurstrigger for en stærk fredag aften for amerikanske aktier og europæiske aktiefutures var den månedlige erhvervstillidsmåling fra de amerikanske indkøbschefer i ISM. Hidtil har den amerikanske serviceindustri været brandvarm. Men nu varsler cheferne er markant opbremsning med faldende ordreindgang.
Så på den ene side er USA’s økonomi fortsat stærk, når man kigger på de bagudrettede nøgletal. Men der er tydelige svaghedstegn, når man kigger på de ledende indikatorer. Både aktiemarkedet og rentemarkedet tog med kyshånd mod signalet om en svagere amerikansk serviceindustri.
Aktierne blev sendt markant op med førerskab af tech, banker og industri. Efter dansk lukketid kl. 17 fredag steg S&P Future 1,5 pct., og det tyske DAX Future steg knap 1 pct. Det danske aktiemarked har altså noget positivt til gode ved åbningen mandag morgen.
Der er tre vigtige pointer i fredagens udvikling:
For det første – hvis markedet bider sig fast i troen på, at USA’s økonomi nu bremser op, så er der mange flere aktiekursstigninger forude. Noget tyder på dette, da renteforventningerne også er skruet ned, så FED nu forventes kun at komme med 1-2 renteforhøjelser mere.
For det andet har den styrende amerikanske S&P Future bevæget sig sidelæns siden midt i december. Men fredagens stigning gav det første tekniske brud til at udløse et aktierally. Det samme gælder den tyske DAX Future.
For det tredje fortsætter de vigtigste risikoindikatorer, vi følger, med at juble. De professionelle investorer har i lang tid læsset flere aktier ind i deres beholdninger. Og deres risikoopfattelse udvikler sig fortsat mere og mere positivt. Så vi er nu tilbage i starten af februar 2022 omkring deres risikovurdering. Dette bekræftes også af andre risikoindikatorer.
Starten af januar 2023 understøtter vores vurdering af, at 2023 bliver et rigtig godt aktieår. I første omgang vil aktiemarkedet se det som noget positivt, hvis de vestlige økonomier bremser op. Og drømmescenariet er naturligvis, at den kommende recession bliver mild og håndtérbar.
Det er fortsat et meget realistisk scenarie. Også for Europa, hvor de seneste ledende indikatorer har vist robusthed i erhvervstilliden, hvilket også understøttes af faldende energipriser, lavere obligationsrenter og en mild vinter.
I investeringsfonden ØU Invest Balance, som er børsnoteret på Nasdaq, har vi haft en stærk start på det nye år. Og med en aktieandel på 95 pct. af kapitalen har vi stor tiltro til, at der kan blive skabt gode afkastresultater i år. Som det fremgår af vores aktuelle porteføljegennemgang har vi fokus på fire aktiegrupper:
Defensive healthcare, som vil være robuste under en recession.
Turn-around aktier, hvor ledelserne allerede har vist, at de er på rette vej.
Grønne aktier, som vil blive løftet af det kommende investeringsboom i grøn energiinfrastruktur.
Finansielle aktier, hvor vi ser et stærkt aktieår for den danske banksektor.
Dette miks af forskellige aktiekategorier har til formål at sprede risiko på forskellige aktivtyper. Vi mener fortsat ikke, at aktiemarkederne kommer til at bevæge sig i en lige linje op ad resten af året. Der vil komme store bump undervejs. Og de første ligger måske op til de kommende regnskaber for 4. kvartal, som kommer i februar og marts. Her vil det være vigtigt at holde øje med eventuelle nedjusteringer fra selskaberne af årsforventninger samt ikke mindst deres forventninger til 2023.
Tiltagende løninflation kan blive en af de store negative jokere. Men modsat kan der også være positive drivkræfter fra lavere energi- og råvarepriser og færre propper i logistikkæderne, så komponentmanglen afvikles.
På den helt korte bane skal man holde øje med de amerikanske forbrugerpriser, CPI, som kommer på torsdag kl. 14.30. Der er endnu ikke kommet konsensusestimater. Men de vil nok gå mod et mindre fald fra core CPI sidst på 6,0 pct. for de seneste tolv måneder. I novembertallene var det især boligudgifter (shelter) og medical care, der trak op i månedstallet for core CPI på 0,2 pct.
Morten W. Langer